Besvarelse af spørgsmål nr.    181 (Alm. del), som  Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 25. august 2005 Spørgsmål    181: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. juli 2005 fra Vita Brej- ner vedrørende aktindsigt i lægejournaler, jf. alm. del   – bilag 254." Svar: Vita Brejner stiller i sit brev en række forslag til ændringer af regler   og prak- sis vedrørende konsultation hos læger, journalføring og aktindsigt. Nogle er forslagene  lapper  over  hinanden,  hvorfor  jeg  vil  kommentere  dem  i  den ræ kkefølge, som jeg finder mest hensigtsmæssig. Vedrørende forslag 1, side 1,  om, at alle patienter skal have ret til en kon- sultation  på  mindst  20  minutter, kan  jeg  oplyse,  at  hverken  lovgivningen eller  lægernes  overenskomst  med  Sygesikringen  indeholder  regulering  af varigheden  af  lægekonsultationer.  Jeg  finder  heller  ikke  en  sådan  regule- ring ønskelig, da  det er vigtigt at der er størst mulig fleksibilitet i lægernes hverdag  til  gavn  for  både  læge  og  patient.  Nogle  konsultationer  kræver ganske lang tid til undersøgelser og dialog, mens andre kan klares hurtigt til gavn for de øvrige patienter, som venter p å at komme til. Længden af en konsultation  må  således  afhænge  af  den  enkelte  patients  behandlingsbe- hov,  hvis  sundhedsvæsenets   ressourcer  skal  udnyttes  bedst  muligt.  Lov- givning på dette område er derfor ikke hensigtsmæssigt. Vedrørende  forslag  2,  side  2  øv  erst  og  forslag  2,  side  2  nederst  om,  at journalen  skal  skrives  under  overværelse  af  patienten  og  i  samråd  med denne, kan jeg oplyse, at der ikke er noget til hinder for, at patienten anmo- der sin læge om at  læse højt at sine journalnotater  , hvis lægen føre  r journa- len, mens patienten er til stede. Mange læger bruger allerede i dag at ve n- de computerskærmen sådan, at patienten kan kigge med under indtastnin- gen. Rent  lovgivningsmæssigt  har  læger  en  pligt til  at føre journal  i  henhold  til kravene i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (Journalføring). Denne b   e- kendtgørelse stiller dog ikke krav om, at lægen fører sin journal under pat   i- entens  tilstedeværelse,  men  blot  om,  at  journaloplysninge r  skal  indføres  i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten, jf. § 8. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 13. september 2005 Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2005-1533-42 Sagsbeh.: cav Fil-navn: Alm.del spm. 181

2 Der  vil  altid  være  situationer,  hvor  lægen  ikke  har  mulighed for  at  indf  ø re sine  notater  i  journalen  med  det  samme.  Dette  kan  skyldes  travlhed  eller den  måde,  hvorpå  lægen  har  tilrettelagt  sine  arbejdsrutiner  i  hverd agen. Nogle  læger  anvender  for  eksempel  en  sekretær  til  at  taste  hån dskrevne notater  eller  indtalte  beskeder  fra  en  diktafon  ind  i  journalen.  Herudover modtager mange læger løbende prøvesvar eller andre henv   endelser vedrø- rende patienten på tidspunkter, hvor patienten ikke er til stede. Lægen  skal  derfor  frit  kunne  tilrettelægge  sit  arbejde  således,  at  arbejdet glider lettest muligt i hverdagen inden for rammerne af lovgivningen og læ- gens aftaler med sin arbejdsgiver eller Sygesikringen. Det fremgår endvidere af pkt. 6 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 118 af 13. oktober 2005 om lægers journalføring, at   patienten ikke kan stille krav om  at  få  bestemte  oplysninger  slettet  eller  tilført  journalen.   Baggrunden herfor  er,  at  journalen  før st  og  fremmest  er  lægens  arbejdsredskab  som grundlag for undersøgelse, behandling, pleje m.v. af betydning for patien t- sikkerheden. Hvis der er tale om en sygehusjournal er det endvidere vigtigt, at journalen er formuleret sådan, at andre sundhedspersoner kan anvende journalen  og  bygge  videre  på  de  undersøgelser  og  behandlinger,  som  er beskrevet deri. Vedrørende  forslag  3,  side  2  øverst,  og  forslag  1,  side  2  nederst,    om,  at journalen skal skrives, så den kan læses af patienten,  kan jeg oplyse, at det af førnævnte bekendtgørelse og vejledning om journalføring følger, at jou r- nalen skal føres på dansk . Diagnoser bør dog   journalføres på latin , så di- agnosen  også  kan  forstås  internationalt.  Forkortelser  kan  anvendes,  men bør være umidde  lbart forståelige for andre personer, der deltager i behand- lingen af patienten. Igen bygger kravene om journalføring således på vigti- ge, behandlingsmæssige hensyn  frem for hensynet til patientens mulighed for umiddelbart at kunne forstå journalen. Til gengæld  har patienten – med meget få undtagelser – ret til aktindsigt i sin journal, og af ministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt  m.v.  i  helbredsoplysninger  fremgår  det,  at  i  de  situationer,  hvor sundhedspersonen må gå ud fra, at patienten har brug for hjælp til at forstå indholdet af journalen, skal der tilbydes hjælp og vejledning. Denne forpli g- telse må som udgangspunkt påhvile den sundhedsperson, som er ansvarlig for den pågældende journal, og det vil som oftest være den sundhe dsper- son, som har skrevet den.   Såfremt sundhedspersonen ikke lever op til sin forpligtelse til at hjælpe og vejlede  patienten  til  at  forstå  journalen  i  forbindelse  med  aktindsigt,  kan patienten påklage forholdet til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. På denne baggrund finder jeg, at den nuværende lovgivning allerede sikrer både patientbehandlingen og patienternes retsstilling.