Besvarelse af spørgsmål    alm. del –  spørgsmål    132 (bi- lag  162),  som  Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2005 Spørgsmål    132: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. juni 2005 fra Euromedi- cin vedrørende tilskud til receptpligtig medicin købt i andre EU/EØS   -lande, jf. alm. del – bilag 162". Svar: Euromedicins  koncept  består  overordnet  set  i,  at  Euromedicin  formidler kontakt mellem danske patienter og udenlandske apoteker - via patientens egen læge  - således at fremsendelsen af recepten til det udenlandske apo- tek sker elektronisk. Patienten køber l ægemidlet på det udenlandske apo- tek, får det tilsendt med posten og betaler direkte til apoteket. Euromedicin baserer således sit forretningskoncept på, at privatpersoner efter lovgivnin- gen har adgang til at indføre lægemidler bestemt til human anvendelse    til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller  –behandling som postforsen- delse fra andre EU/EØS -lande, forudsat at de er lovligt indkøbt i udla ndet, og at der for receptpligtige lægemidler foreligger en gyldig recept, som det udenlandske apotek modtager. Disse regler følger af § 5 i Lægemiddelst  y- relsens bekendtgørelse nr. 171 af 19. marts 2001 om privates indførsel af lægemi dler. I henvendelsen fra Euromedicin, jf. Euromedicins foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg  den  1.  juni  2005,  jf.  bilag  162,  er  særligt   fremhævet   to forhold.  Dels  mulighederne  for  at  lade  lov  om  erstatning  for  lægemidde l- skader gælde ved  køb af lægemidler   fra udlandet over internettet, f.eks. via Euromedicin, og dels mulighederne for at yde tilskud til lægemidler købt i udlandet. Euromedicin påpeger, at forbrugere ikke er omfattet af lov om erstatning for lægemiddelskader ved handel via Euromedicin. Efter lov om erstatning for lægemiddelskader en det en betingelse for, at der kan ydes erstatning efter loven,  at  lægemidlet  erhvervs mæssigt  er  udleveret  i  Danmark  til  fo rbrug eller kliniske forsøg med lægemidler. Udlev  eringen skal være sket gennem apotek,  sygehus,  læge,  tandlæge  eller  salgssted  go  dkendt  til  salg  af  ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler i henhold til lægemiddell   oven, jf. § 2 i lov om erstatning for lægemiddelskader. Det er staten, der a fholder alle udgifter til denne erstatningsordning, idet bemærkes, at det er Patientforsi k- ringen, der behandler og træffer afgørelse i de enkelte sager efter loven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. juni 2005 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005-13629-105 Sagsbeh.: NMO Fil-navn: Dokument 3

2 Såfremt  lægemidler  formidlet  af  Euromedicin  skulle  omfattes  af  lægemi d- delerstatningsordningen, ville det forudsætte en ændring af lov om ersta  t- ning for lægemiddelskader. Indenrigs - og Sundhedsministeriet vurderer, at dette i givet fald kunne rejse en række processuelle pro blemer i relation til de regressager, som ministeriet i medfør af § 16 i lov om erstatning for l æ- gemiddelskader er forpligtet til at rejse. Det fremgår således af denne be- stemmelse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, i det omfang staten yder erstatning  efter  loven,  indtræder  i  patientens  krav  mod  lægemiddelprod  u- center og mellemhandlere efter lov om produktansvar. Efter indhentet udta- lelse fra Patientforsikringen vurderes det således i hver enkelt erstatnings- sag,  hvorvidt  der  er  grundlag  for  at  gøre  et  re greskrav  –  dvs.  krav  om  at kræve det beløb tilbage, som er udbetalt til skadelidte   - gældende over for læ gemiddelproducenten  og  mellemhandleren  (apoteket).  Såfremt  dette  er tilfæ ldet, oversendes sagen til videre foranstaltning hos Kammeradvokaten, der herefter varetager statens krav i sagen, herunder ved en eventuel rets- sag,   såfremt   lægemiddelproducenten/mellemhandleren   ikke   umiddelbart anerkender kravet. I de sager, hvor lægemidlet er udleveret gennem Euromedicin vil det ind e- bære, at der skal foretages e n juridisk vurdering af lovgivningen, herunder navnlig de processuelle regler, såvel i det land, hvor lægemiddelproducen- ten - såfremt denne ikke er dansk - er hjemhørende som i det land, hvorfra lægemidlet  er  udl everet,  dvs.  det  udenlandske  apotek  (mellemhandleren). Der  vil  skulle  foretages  en  oversættelse  af  sagens  dokumenter,  herunder patientjournaler,  danske  vidner  vil  blive  indkaldt  til  vidneforklaring  ved  en udenlandsk  domstol,  ligesom  det  vil  skulle  afklares,  hvorvidt  Retslæger å- dets udtalelser kan tillægges vurdering i udlandet, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvilken anden lægelig uafhængig instans, der i så fald skal beny  t- te m.v. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at det vil være væsentlig mere kompliceret at gøre regreskrav gælde  nde i disse sager, hvortil kom- mer, at de administrative omkostninger for staten, herunder navnlig til ad- vokatbistand, også vil blive væsentlig forøgede i forbindelse med disse s  a- ger. For så vidt angår mulighederne for at få tilskud til medicin købt i udlandet, fremgår  det  af Euromedicins  skrivelse,  at  Euromedicin  undrer  sig  over,  at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udtalt, at spørgsmålet om tilskud til medicin  købt  i  andre  EU/EØS  -lande  vil  blive  behandlet  i  forbindelse  med offentliggørelsen af EU’s t jenesteydelsesdirektiv.   Hertil skal bemærkes, at det  i en længere periode  reelt ikke har stået klart, hvorvidt det er sigtet med EU Kommissionens forslag til tjenesteydelsesdi- rektiv, at dette vil indebære, at  danske borgere fremover vil være berettig e- de til at opnå tilskud til lægemidler, der er købt i et andet EU  -land. For at få en afklaring heraf, rettede ministeriet en konkret forespørgsel herom til  EU- Kommissionen   på   et   møde   i   sommeren   2004.   Her   blev   det   af   EU- Kommissionen mundtligt  tilkendegivet,  at medicintilskud  ikke  vil  være  om-

3 fattet  af  direktivet,  idet  der  er tale  om  en  vare,  og  ikke  en  tjenesteydelse. Denne  tilkendegivelse  fra  EU-Kommissionen fremgik  imidlertid  ikke  af  det referat fra mødet, som efterfølgende blev sendt til minist  eriet. Spørgsmå let anses endnu ikke for endeligt afklaret. Spørgsmålet om  tilskud til lægemi dler købt i udlandet  er efterfølgende taget op i flere sammenhænge , særligt i forbindelse med Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse, der blev offentliggjort  medio juni 2005 og som indeholder et kapitel om apotekersektoren. Konkurrencestyrelsen foreslår, at der ydes tilskud til medicin købt i udla ndet med henblik på at udnytte de besparelser, der kan hentes ved, at nogle lægemidler er billigere i udlandet. Konkurrencestyre lsen påpeger dog sam- tidig, at forskellene i nationale regler vedrørende apoteker  og forbrugersik- kerhed taler for, at det gøres til en betingelse for at kunne opnå tilskud, at borgeren selv møder op på det udenlandske apotek. Forslaget fra Konkurrencestyrelsen om at give mulighed for tilskud til medi- cin betinget af personligt fremmøde på det udenlandske apotek, må forven- tes at have en meget begrænset konkurrencefremmende e ffekt. Forslaget vil i øvrigt ikke have nogen betydning i forhold til Euromedicins for retnings- koncept.