20. juni 2005
J.nr. 0-303-01-63/29/AHA
Center for Forebyggelse
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf.
72 22 74 00
Fax
72 22 74 11
E-post
[email protected]
www.sst.dk
Dir. tlf.
72 22 78 23
E-post
[email protected]
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Svar til IM-Sundhedsministeriet vedr. hypertensionsforebyggelse
Med brev af 8. juni 2005 har ministeriet udbedt sig en supplerende og uddy-
bende udtalelse i anledning af henvendelse fra Hjernesagen af 31. maj 2005.
Hjernesagen opfordrer til en revurdering af behovet for en handleplan/op-
lysningskampagne om vigtigheden af blodtryksmåling idet der henv ises til
ministerens tidligere folketingssvar der henholder sig til Sundhedsstyrelsens
udtalelse af 11. april 2005.
Sundhedsstyrelsen skal henholde sig til sin tidligere udtalelse af 11. april
2005 og kan supplerende oplyse at der foreligger faglige vejledninger til de
praktiserende læger vedr. blodtryksmåling og behandling af forhøjet blo
d-
tryk (hypertension) i forbindelse med forebyggelse af iskæmiske hjerteka r-
sygdom (Dansk Selskab for Almen Medicin 2002), ligesom Dansk Cardio-
logisk selskab har lavet en hypertensionsvejledning (netversion, sidst revide-
ret marts 2005). Endvidere indgår hypertensionsdiagnostik, blodtrykkets b e-
tydning for følgesygdomme samt hypertensionsbehandling som fast pensum
i lægeuddannelsen herhjemme, og Sundhedsstyrelsen skal på den baggrund
fastholde at der er stor viden og opmærksomhed omkring blodtrykkets b e-
tydning blandt landets læger.
Med hensyn til niveauet af viden om blodtrykkets betydning i den generelle
befolkning, kan man konstatere en stigning mellem 1994 og år 2000 i and e-
len af befolkningen der angiver at have forhøjet blodtryk (SUSY 2002) og
som dermed også kender deres blodtryk. Dette kan forsigtigt tolkes som et
tegn på øget bevidsthed om sygdommen. Tal fra landspatientregistret viser
en lille stigning i antallet af udskrivninger med diagnosen forhøjet blodtryk
inden for den senere årrække mens lægemiddeldata viser et øget salg af
blodtryksnedsættende midler, både inden for sygehusene og ude på apot
e-
kerne. Der er ikke diagnosedata tilgængelig fra primærsektoren hvor langt
størstedelen af patienterne med forhøjet blodtryk diagnosticeres og behan d-
les af de praktiserende læger. Det er på det f oreliggende ikke muligt entydigt
at udtale sig om befolkningens vidensniveau som altid kan øges ved forn ø-
den ressourceallokering. Et højt vidensniveau alene er dog ikke tilstrækkeligt
til at sikre velbehandlede patienter.
Inspireret af WHO’s arbejde Global Burden of Disease som har beregnet
blodtryksforhøjelse til at være den næsttungeste risikofaktor med hensyn til
sygdomsbyrde i de udviklede lande (næst efter tobak), har Sundhedsstyre l-
sen sammen med Statens Institut for Folkesundhed iværksat en ”risikof ak-
torundersøgelse”. Undersøgelsen skal kortlægge forskellige risikofaktorer,
herunder forhøjet blodtryks betydning for sundheden i Danmark udtrykt ved
bl.a. dødelighed, kvalitetsjusterede leveår, hospitalskontakter, kontakter til
