Besvarelse af spørgsmål nr.    128 (Alm. del), som Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 3. juni 2005 Spørgsmål    128: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. maj 2005 fra Marianne og Thomas Bak Bjørst, Holbæk vedrørende arbejdsbetinget ska   de overført til 3. mand, jf. alm. del – bilag 169 samt oplyse, om ministeren vil iværksæ  t- te  initiativer  til  løsning  af  problemstillingen  vedrørende  skader,  som  pår  ø- rende får overført ved smitte fra en patient eller sundhedspersonale.” Svar: Den pågældende artik el omhandler skader, som pårørende får overført via ansatte i virksomheder, på sygehuse m. v. Efter lov om patientforsikring ydes der erstatning til patienter, der kommer til  skade  i  forbindelse  med  undersøgelse,  behandling  el.  lign.  inden  for sundhedsvæsenet.  Sundhedspersonale, der pådrager sig en sygdom under arbejdet, samt pårørende til dis se falder uden for lovens dækningsområde. Skader,  der  rammer  ansatte,  er  omfattet  af  lov  om  arbejdsskadesikring, således at personer, der er antaget til at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste,  er  berettiget  til  erstatning  efter  denne  lov,  såfremt skaden  er  en følge  af  arbejdet  eller  de  forhold,  arbejdet  er  foregået  under.  Såfremt  lov om arbejdsskadesikring ikke dækker en given skade på en ansat,  har den ansatte efter § 1, stk. 3, i lov om erstatning for lægemiddelskader muli ghed for  at  opnå  erstatning  for  en  skade  forårsaget  af  et  lægemiddel,  såfremt den ansatte plejer eller behandler den patient, til hvem lægemidlet er ord i- neret. Lov  om  arbejdsskadesikring  –  der  hører  under  beskæftigelsesministerens ressort – dækker ikke pårørende til sundhedspers  oner, som er blevet smit- tet via den pågældende sundhedsperson. Det betyder imidlertid ikke, at pårørende til ansatte er afskåret fra at få er- statning,  idet  de  kan  gøre  krav  gældende  over  for  sygehuset    -  eller  den ansatte - efter almindelige erstatningsretlige principper. Det samme gælder for pårørende til patienter. I en enkelt situation er der dog efter gældende lovgivning på sundhedso m- rådet mulighed for at pårørende, der pådrager sig smitte fra en patient, kan få  erstatning.  Efter  den særlige  HIV -godtgø relsesordning, jf. Indenrigs-  og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2005-16201-27 Sagsbeh.: DK Fil-navn: FSU – spm. 128 alm. del
2 Sundhedsministeriets  bekendtgørelse  nr.  914  af  19.  november  1992,   kan der ydes en kulancemæssig godtgørelse på 750.000 kr. til ægtefæller eller samlevere til en HIV-positiv bløder eller transfusionssmittet, såfremt de selv med overvejende sandsynlighed er blevet HIV-smittede af en af de pågæl- dende  blødere  eller  transfusionsbehandlede.   Ordningen  var  konkret  be- grundet i de særlige forhold for blødere og transfusionssmittede, der ufo  r- skyldt  var blevet HIV-smittede og først fle re år senere fik kendskab hertil. Jeg  finder  ikke  umiddelbart  anledning  til  at  iværksætte  særlige  initiativer med henblik på at etablere en generel ordning, hvorefter pårørende til a n- satte i sundhedsvæsenet eller pårørende til patienter kan få ersta tning for den skade, de måtte blive påført via sundhedspersonen eller patienten. Der er tale om en generel problemstilling, der udover at vedrører a nsatte i sundhedsvæsenet også vedrører ansatte i alle andre erhverv, hvor de p  å- gældende  via  deres  arbejde kan  bli ve  udsat for  smitte-  og  infektionsrisiko og dermed i sidste ende en risiko for, at smitten/infektionen kan overføres til den ansattes ægtefælle og omgangskreds i øvrigt.    Hertil kommer, at en eventuel erstatningsordning vil være meget vanskelig at afgræ  nse, idet den i givet fald kunne komme til at omfatte en bred kreds af eventuelle erstat- ningsberettigede, nemlig alle som den ansatte eller pågældende patient har været i kontakt, berøring med el. lign. Sådanne sager ville også bevismæ  s- sigt være  meget svære at  afdække/afgrænse  . Jeg finder ikke behov for en sådan generel ordning, idet jeg i øvrigt  forud- sætter, at  de driftsansvarlige for sygehusene iværksætter de fornødne fo   r- holdsregler  med  henblik  på  at  minimere  risikoen for,  at  en given  infektion m.v. kan brede sig og dermed smitte de pårørende til enten de ansatte eller patienterne.