Besvarelse af spørgsmål nr.    124 (Alm. del), som  Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 3. juni 2005 Spørgsmål    124: "Ministeren bedes kommentere udtalelsen af 16. maj 2005 fra Lisbeth Hau- gaard, Glostrup, vedrørende manglende patientsikkerhed i forbindelse med Patientklagenævnets behandling af klagesager, jf. alm. del  – bilag 42, her- under anmodes specielt om ministerens kommentar til det i henvendelsen anførte     om     Folketingets    Ombudsmands     udtalelser     i     egen     drift - undersøgelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.   " Svar: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er hjemlet i lov om sundhedsvæs   e- nets centralstyrelse m.v. Efter loven er Patientklagenævnet et uafhængigt, domstolslignende  organ,  og  nævnet  er  i  sin  virksomhed  uafhængigt  at  i  n- struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Som minister kan jeg derfor ikke gå ind i konkrete klagesager og derfor ej heller i Lisbeth Haugaards klagesag. Generelt kan jeg oplyse, at klagesystemet i forbindelse med ændri nger af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse i 2003  blev taget op til revision, og  stort  set  alle  partierne  i  Folketinget  fandt,  at  den  retlige  regulering  af Patientklagenævnet  var  tilfredsstillende,  herunder  at  næ  vnet  ved  hvert nævnsmøde er sammensat af 2 sundhedsfaglige medlemmer, 2 læ   gfolk og en dommer som formand. Derved skulle både patienters og de indklagede sundhedspersoners interesser væ re ligeligt repræsenteret i næ  vnet. Hertil  kommer,  at  alle  sager  med  indhentede  udtalelser  m.v.  forelæ gges klager  og  indklagede  i  partshøring   vedlagt  et  udkast  til  sagens  afgøre lse. Herved får parterne mulighed for at kommentere sagen, og kommentarerne kan nævnet inddrage i sin endelige afgørelse. Dette er en væsentlig ret   s- sikkerhed og kvalitetssikring af nævnets sagsbehandling. 14 dage forud for et nævnsmøde sendes mødets     ca. 30 sager til næ vnets medlemmer, således at medlemmerne kan være  velforberedte og klar til at drøfte de sager, som medlemmerne mener, kan giver anle dning til tvivl eller diskussion.  Det  er  derfor  muligt,  at  selve  nævnsmødet  kan  afvikles    for- holdsvis  hurtigt,  sådan  som  det  anføres,  men  dette  skyldes,  at  næ vnets medlemmer forud for møde t har brugt ganske lang tid på at sætte sig ind i alle sagerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2004-16112-24 Sagsbeh.: cav Fil-navn: Spm. 124-alm.del-SB i PKN

2 Vedrørende den egen drift -undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand i 2002  gennemførte  af  Patientklagenævnet,  kan  jeg  oplyse,  at    Folketingets Ombudsmand  foretog  en  egen  drift-undersøgelse  af   60  sager  fra  nævn et for perioden december 1997 til marts 2002. Sagerne blev udvalgt efter et af ombudsmanden udformet system. I undersøgelsens konklusion anfør  tes: ”Samlet  efterlader  undersøgelsen  det  indtryk ,  at  Patientklagenævnets  a d- ministration i relation til klager over sundhedspersoners faglige virksomhed er velordnet og i alt væsentligt tilfredsstillende, og nævnet synes præget af ønsket  om  at  gennemføre  en  korrekt  og  i  forhold  til  borgerne  forståelig sagsbehandling. De sagsbehandlingsfejl som undersøgelsen har afdækket, vil i høj grad kunne undgås med forholdsvis enkle midler, og Patientklag e- nævnet  har  allerede  taget  relevante  initiativer  i  denne  retning.  I  det  hele taget må nævnets reaktion på undersøgelsen efter min opfattelse generelt anses for helt tilfredsstillende.” På  den  baggrund  må  jeg  afvise,  at der  skulle  være  noget  galt  med  lo v- grundlaget for Patientklagenævnet s virksomhed, og at borgerne ikke er lige for loven i klagesystemet.