Folketingets Sundhedsudvalg Dato: 19. august 2005 Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 30. maj 2005 følger he rmed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 123 (SUU Alm. del). Spørgsmål nr.   123: ” Ministrene bedes kommentere henvendelsen af 4. maj 2005 fra Folketingets Ombudsmand  vedrørende  støtte  til  udgifter  afholdt  med  et  trænings -  eller behandlingsmæssigt sigte, jf. al  m. del - bilag 126.” Svar: I henvendelsen af 4. maj 2005 har Folketingets Ombudsmand orienteret Fol- ketingets  Retsudvalg,  Socialudvalg  og  Sundhedsudvalg,  samt  indenrigs-  og sundhedsministeren og mig om en sag, hvor det ikke er muligt at yde stø tte efter de gældende regler i sundhedslovgivning og de gældend e regler i soci- allovgivningen.  Konkret  drejede  sagen  sig  om  bevilling  af  en  hånddr even cykel til montering på  en drengs kørestol i træning   søjemed. Folketingets  Ombudsmand  har  ikke  fundet  anledning  til  at  kritisere,  at  der ikke efter de gældende regler i sundhedslovgivningen og sociallovgivningen er ydet støtte til den hånddrevne cykel  . Foranlediget af den konkrete sag bad Folketingets Ombudsmand den 7. juli 2004 Socialministeriet om en udtalelse i sagen. Af Socialministeriets svar fremgik, at ministeriet kunne tilslutte sig en udta- lelse fra Ankestyrelsen om, at der som følge af sektoransvar sprincippet gene- relt ikke kan ydes hjælp efter den sociale lovgivning til behan  dlingsudgifter og behandlingsredskaber. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] CAP/ J.nr. 222-1317

2 Ministeriet tilsluttede sig endvidere  Ankestyrelsens udtalelse  om, at det må bero på en konkret individuel vurdering , om en hånddreven   cykel kan anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, eller om der i det   væsen  tligste er tale om et træ  nings-/behandlingsredskab, hvortil der ikke kan ydes hjælp efter den sociale lovgivning. Ifølge  ombudsmandens  redegørelse  i  d  en  konkrete  sag  har  Ankestyrelsen den  3.  marts  2005,  med  udgangspunkt  i  Indenrigsministeriets  cirkulære  nr. 21  af  20.  februar  1975  om  afgrænsningen  mellem  behandlingsre  dskaber, hvortil  udgiften  afholdes  af  sygehusvæsenet  ,  udtalt,  at  der  vil  kunne  fore- komme  situationer,  hvor  en  given  genstand  hverken  vil  kunne  ydes  efter sundheds- eller sociallovgivningen. Ankestyrelsen  har  vurderet,  at  Indenrigsministeriets  cirkulære  må  betragtes som  et  supplement til  de  to  lovgivninger  med  henblik  på  afgrænsningen  af behandlingsredskaber,   hvortil   udgiften   afholdes   af   sygehusvæsenet.     Den Sociale  Ankestyrelse  finder  ikke,  at  cirkulæret  kan  danne  baggrund  for  en retstilstand, hvorefter en given genstand skal ydes efter sundheds- eller soci- allovgivningen. Jeg er enig i Ankestyrelsens synspunkt, og jeg vil gerne fastholde, at formå- let med støtte efter bestemmelserne i den  sociale lovgivning om kompensati- on for nedsat funktionsevne er at afhjælpe de varige følger af funktionsne   d- sæ  ttelse,   herunder   f.eks.   kompensere   for   nødvendige   handicapbetingede merudgifter  ved  forsørgelse  i  hjemmet,  at  lette  den  daglige  tilværelse  i hjemmet for en given funktionsnedsættelse   m.v. I den forbindelse er det væsentlig  t at understrege, at vurderingen af, om der kan ydes støtte efter den sociale lovgivning, skal foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, der skal omfatte pågæl dendes samlede situa- tion. Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad