BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 15. september 2005 Y1 Sag nr. 303-0010/05-119-0275 Socialudvalget (2. samling) SOU alm. Del –  Samrådsspørgsmål J Offentligt Talepunkter til åbent  samråd i Folketingets Socialudvalg den 22. september 2005 Indkaldte er alene beskæftigelsesministeren Emne: “ I et kommende samråd bedes ministeren redegøre for, om de synspunkter som kommer til udtryk i Venstres arbejds- markedsordfører Jens Vibjergs udtalelser til Ritzau d. 1.9.05 kl. 10:21 deles af regeringen, herunder redegør e for om regeringen deler det synspunkt, at sagsbehandlerne i kommunerne fastholder kontanthjælpsmodtagerne i arbejdsløshed, for at bevare deres egne jobs?

Side 2 om regeringen erkender at konsekvensen af dens poli- tik er stigende ulighed, sådan som Vibjerg give r ud- tryk for om regeringen deler konklusionerne i SFI– rapporten om at der ikke er kommet væsentligt flere i arbejde fra kontanthjælpsgruppen som følge af det sænkede kontanthjælp  sloft?” Talepunkter: 1. Bevare egne job Jeg er overbevist om, at de ansatte i kommunerne ikke har behov for at sikre deres arbejde ved at holde kontant- hjælpsmodtagerne væk fra arbejd smarkedet. Mine egne erfaringer fra den kommunale verden har givet mig stor respekt for det arbejde, de udfø rer. Langt de fleste udfører et godt sty kke arbejde helt i overensstemmelse med reglerne og regeringens overordnede politik. Men ordførerens udtalelser skal ses i lyset af SFIs unders ø- gelse om loftets virkning. Her fremgår det direkte, at ko n- tanthjælpsmodtagerne ikke er blevet informeret   godt nok omkring loftet og reduktionen i den økonomiske hjælp.    Li- ge inden loftet fik virkning, var det kun en tredjedel af de interviewede kontanthjælpsmodtagere, som kunne forve  n- tes at blive berørt af loftet, der havde fået information om, at den økonomiske hj ælp ville blive red  uceret.

Side 3 Så også   jeg er meget skuffet over, at kommunerne ikke har gjort mere for at informere de berørte om, at det kan betale sig at arbejde. Også selv om reglerne er komplicerede , og det ikke er nogen let opgave. Et ægtepar med børn   , der bliver ramt af loftet, skal ofte kun arbejde omkring fem timer om ugen hver for at få en g e- vinst på 1.000 kr. om måneden efter skat. Samtidig har kommunerne et klart økonomisk incitament til at få flere kontanthjælpsmodtagere i job.    Kommunerne sparer over 1 mio. kr. om året  alene i kontanthjælp   hver gang de får 10 kontanthjælpsmodtagere i arbejde   . Derud- over sparer kommunerne på særlig støtte og b oligstøtte. En netop offentliggjort rapport fra SFI om kontaktforløbet for arbejdsmarkedsparate ledige bekræfter også, at ko   m- munerne er for lidt fokuserede på at  få  de ledige i arbejde. Det regner man i for høj grad med, at  de ledige selv har som mål . Jeg er helt uforstående overfor, at der ikke er mere fokus på job, når sagsbehandlerne i kommuner og AF ho lder kon- taktsamtaler med ledige. Det er nu engang kommunernes og AF’s fornemmeste opgave at hjælpe ledige i job. 2. Om regeringen erkender stigende ulighed Den seneste debat om ulighed ser ud til at bygge på forke r- te informationer. Der er ikke 9,2 procent af den danske be- folkning, der har en indkomst, der er lavere end 50 procent

Side 4 af den såkaldte medianindkomst, men 4, 3 procent –   og her- af mange studerende og selvstændige  . Det har Finansmini- steriet bekræftet og   det har været omtalt i Jyllands  -Posten den 13. september 2005. Med andre ord er Danmark fortsat kendetegnet ved at have en meget lige indkomstfordeling. Men det, vi kan konstatere, er, at i den periode - fra 1993 til 2001 - hvor vi havde en socialdemokratisk ledet regering med støtte fra Enhedslist en og SF, da blev der større øk  o- nomisk ulighed i Danmark. I 1980'erne, da vi havde en borgerlig-liberal regering, blev uligheden mindre; det viser tallene. Det er jo tankevækkende, når man tænker på, hvem der i dag hævder  , at den økonomiske ulighed i det d anske samfund er blevet større  på det seneste . Tallene fremgår af den rapport om lavindkomstgruppen, som regeringen ud- gav i juni 2004. Det, der bidrager til ulighed i et samfund, er, når menn e- sker er arbejdsløse, og derfor er det en helt central bestr æ- belse for regeringen at skaffe mennesker i job. Den aller- bedste måde at forebygge ulighed på  , er at skaffe menne- sker i arbejde. Et element i at skaffe flere i arbejde, er at sikre større lsen af kontanthjælpen ikke   afholder nogle fra at tage et arbejde,

Side 5 fordi de sætter penge til ved at skifte   fx kontanthjælpen ud med en lønin dkomst. På det punkt har vi allerede taget vigtige skridt, og det er i det lys, man skal se starthjælpen, loftet over kontanthjæ l- pen, lavere indkomstskat og strammere rådighedsregler . Vi skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde eller tage en uddannelse. 3. Om regeringen deler SFI-rapportens konklusioner, at der ikke er kommet flere i arbejde som følge af loftet Det er rigtigt, at loftet i første omgang  ikke har haft nogen synlig effekt på beskæftigelsen   . Men al erfaring siger, at økonomiske incitamenter virker. Vi så for nylig tal, der viste, at 130.000 mennesker tjener under en halvtredser om dagen ved at gå på arbejde. Så sku’ pokker stå i, at vi fjerner loftet, så det komm  er til at gælde endnu flere. Det var jo også indtil for ganske kort tid siden Socialdem o- kratiets opfattelse –  og den deles måske fortsat af de me d- lemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe, der sidder i Arbejdsmarkedsudvalget, og som var med til at indgå fo rliget om ”Flere i arbejde”.   Det er lidt trist at indgå

Side 6 forlig med et partis arbejdsmarkedsordførere  for efterfø l- gende at se, at socialordførerne løber fra   samme forlig. Og man løber vel egentlig også fra den politik, man førte, da man var i regering. Jeg vil i den anledning gerne have lov at citere fra Berlingske Tidende den 10. september 2005. Her skriver den tidligere socialdemokratiske rege- rings ansvarlige for kontanthjælpsområdet, Karen Jespe   r- sen, at bliver loftet fjernet, kan det i virkeligheden gør e me- re skade end gavn for de svages muligheder for at komme i arbejde. Hun skriver videre, at: ” Passiv hjælp   er desværre igen bl  e- vet en mærkesag. Det kan godt være, at fortalerne for de n- ne tankegang regner med, at det vil styrke dem i vælgernes bevidsthed. Men de svage grupper på arbejdsmarkedet ville være bedre hjulpet med at bruge de mange penge på en m   e- re målrettet indsats for at komme i arbejde. Intet skaber så store uligheder som arbejdsløshed.” Jeg kunne ikke være mere enig. Og her er det netop, at aftalen om ”en ny chance til alle”, som regeringen indgik med S og DF før sommerferien, kommer ind i billedet. Hovedpunkterne er:

Side 7 Pligt til uddannelse for unge starthjælps  - og kontant- hjælpsmodtagere  . Alle der modtager starthjælp eller   kontanthjæl  p skal have deres sag gennemgået, hvis de ikke det seneste år har modtaget et aktivt tilbud . Ret og pligt til gentagen aktivering for modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der er over 30 år og har andre problemer end ledighed. Indførelse af et krav om 3 00 timers arbejde inden for de seneste to år for en ægtefælle i et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. Styrket opfølgning over for kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge. Særlige retningslinier for beskæftigelsesindsatsen for personer, som har integrationsproblemer. Her er tale om tiltag, der har fokus på, at  de, der ikke kan forsørge sig selv, vendes mod de muligheder, som findes på arbejdsmarkedet  –  og som også Socialdemokratiet har stø ttet.