Folketingets Socialudvalg Dato: 28. september 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  7.  september følger hermed   –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på   spørg smål 80 (SOU –  Alm. del –  bilag 217). Spørgsmål 80: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  22.  august  2005  fra  Ruth Jacobsen,  Give  Kommune  vedrørende  lov  om  ændring  af  lov  om  foreby   g- gende hjemmebesøg til ældre m.v., jf. alm. del    – Svar: Som svar på spørgsmålet vedlægges m it svar af dags dato til Ældrerådsfo    r- mand Ruth Jacobsen, Ældrerådet i Give Kommune    . Eva Kjer Hansen /Jakob Jensen Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] Chs/ J.nr. 20-1183 Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] J.nr. 20-1183
2 Ruth Jacobsen, Fmd. for Ældrerådet i Give Kommune Roustrupvej 4 7321 Gadbjerg Dato: 28. september 2005 Ændringen i lov om forebyggende hjemmebesøg Kære Ruth Jacobsen, På vegne af Ældr    erådet i Give Kommune anbefaler du, at loven om foreby g- gende hjemmebesøg ændres, således at alle over 75 år, som ønsker det, skal have mindst 2 forebyggende besøg å  rligt. Indledningsvis kan jeg oplyse, at det som bekendt var et bredt flertal af Fol- ketinget, der her i foråret vedtog at ændre målgruppen for de forebygge nde hjemmebesøg med virkning fra 1. maj 2005. Baggrunden  for  lovændringen  var,  at  e  n  række  kommuner    havde  givet  ud- tryk for, at den daværende    ordning om forebyggende hjemmebesøg  va r for ufleksibel. Bl.a. tyder både kommunale erfaringer og forskningsresultater på, at effekten af hjemmebesøgene er størst hos de   ældre  , som ikke er svækkede i nævn  eværdig grad  . Kommunerne efterlyste derfor bedre muligheder for at målrette de foreby g- gende hjemmebesøg til de borgere, hvor effekten erf aringsmæssigt er størst. Det er vigtigt at understrege, at det med lovændringen alene   er blevet  frivil- ligt, om kommunerne vil undtage gruppen af borgere, der modtager person- lig og praktisk hjælp, fra ordningen med de   forebyggende hjemmebesøg.  Det er op til den enkelte  kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, hvo  rvidt der ikke læ  ngere skal gives forebyggende hjemmebesøg til gruppen af ældre over 75 år, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Jeg er overbevist om, at  kommunerne  fortsat  vil prioritere tilrettelæggelsen af  de  forebyggende  hjemmebesøg  højt.  Og  jeg  har  tillid  til,  at  den  e  nkelte kommunalbestyrelse vil foretage en politisk og fagligt forsvarlig vurdering, når det skal besluttes, hvorvidt man ønsker   at undtage modtagere af person- lig og praktisk hjælp fra besøgsordningen eller ej. Hvis  fx  kommunalpolitikerne  i  Give  Kommune  vurderer,  at  ældre    borgere over 75 år, som modtager personlig og praktisk hjælp   , har gavn af de fore- byggende hjemmebesøg, kan  kommunalbestyrelsen derfor beslutte, at denne gruppe fortsat skal være en del af ordningen med de forebyggende hjemm  e-
3 besøg .  Dermed  udnyttes  lovens  fleksibilitet  til  at  målrette  indsatsen  til   de grupper, som lokalt vurderes at have gavn af den. Beslutter  kommunalbestyrelsen  at  undtage  den  nævnte  persongruppe  fra ordningen, følger det af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Land s- forening  om  kommunernes  økonomi  for  2005,  at  et  eventuelt  råderum  a  n- vendes til forbedringer for ældre med større plej   ebehov. Da regeringen prioriterer den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i ældreplejen  højt,  har  jeg  i  forbindelse  med  lovændringen  fået  indføjet  en revisionsbestemmelse,  der  indebærer,  at  loven  om  de  forebyggende  hje  m- mebesøg skal revideres i 2007. Revisionen skal ske på baggrund af en unde rsøgelse af kommunernes praksis ved  de  forebyggende  hjemmebesøg.  Unde rsøgelsen  skal  bl.a.  afdække,  i hvilket  omfang  kommunerne  benytter  sig  af  muligheden  for  at  begrænse målgruppen. Endvidere skal undersøgelsen a  fdække k  ommunernes generelle forebyggelsesindsats over for ældre, herunder hvordan de pågældende ko m- muner  eventuelt  har  valgt  at  omprioritere  indsatsen  og  eventuelt  frigjorte ressourcer på ældreområdet. Komm unerne vil også blive bedt om at redegøre for,  hvordan  de sikrer,  at ældre som  mo  dtager  personlig  og  praktisk  hjælp, får tilbud om forebyggende tiltag, hvis de har behov for dette. Afslutningsvis kan jeg desuden oplyse, at jeg er af den klare overbevisning, at forebyggelse og sundhedsfremme vil blive en høj pri oritet i kommunerne i de  kommende  år,  blandt  andet  fordi  kommunerne  med  kommunalreformen får  et  øget  ansvar  for  forebyggelsesindsatsen.  Jeg  anser  det  derfor  ikke  for sandsynligt,  at  kommunerne  vil  skære  ned  på  forebyggelses   -  og  sundheds- områ det. Med venlig hilsen Eva Kjer Hansen