Folketingets Socialudvalg Dato: 30. september 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af  26. august fø l- ger hermed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. Spørgsmål 75   (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   75: ” Ministeren bedes sende udvalget en beregning af den offentlige udgift dels fø r, dels efter skat, såfremt førtidspensionister skulle have suppleren  de pen- sionsydelse  ("ældrecheck")  efter  samme  regler  som  folkepensionister.  Ved beregningerne  ønskes  lagt  til  grund,  at  indkomst  udover  det,  der  svarer  til folkepension -altså også fx de tillæg, som er særlige for førtidspensionister - indgår i indkomstgrun dlaget for beregning af den supplerende pensionsydel- se til førtidspensionister (og dermed kan bidrage til at reducere denne).  ” Svar: Det antages, at der i spørgsmålet referere  s til førtidspensionister på ”gammel ordning”, dvs. modtagere , som har fået ti lkendt førtidspension  efter reglerne fra før 1. jan uar 2003.     På basis af pensionsmodellen i  Lovmodellen er udgiften før  skat beregnet til 312 mio. kr. og 191 mio. kr. efter skat i 2005. Begge tal er eksklusiv afledt besparelse på boli gydelsen. I  beregningen  er  ældrechecken  tildel  t  førtidspensionister  efter   de  samme regler, som gælder   folkepensionister, men efter korrektion af den personlige tillægsprocent    i forhold til de særlige tillæg -  førtidsbeløb, invaliditetsb  eløb og  erhvervsudygtighedsbeløb    –    som  førtidspensionister  på  ”gammel  or   d- ning” kan modtage. Forslaget om at medregne de særlige   tillæg som supplerende indkomst   rejser en række spørgsmål. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] CHA/ 042-541
2 For det første får man   et system, hvor ikke bare supplerende privat indkomst udover den sociale pension, men også  dele af den sociale  pension,  vil blive modregnet i den supplerende pensionsydelse. Der skal i givet fald opereres med 2 forskellige personlige tillægsprocenter   – én i forbindelse med tildeling af ældrecheck og en anden i forbi ndelse med de personlige tillæg (varmehjælp, helbredsti llæg mv.).      For  det  andet  er  det  uklart  på  hvilken  måde  ,  de  skattefrie  og  skattepligtige komponenter i pensionen skal indgå i indkomstgrundlaget. Fx er de såkaldte førtidsbeløb    og  invaliditetsbelø b,  som  gives  til  modtagere  af  henholdsvis forhøjet almindelig førtidspension   og mellemste førtidspension , skattefrie tillæg  , mens erhvervsudygtighedsbeløbet, som gives til modtagere af  højeste førtidspension , er skattepligtigt. I  den  konkrete  beregning  er  der  ikke  taget  stilling  til  dette  problem,  men  i stedet valgt at lade førtids -/og invaliditetsbeløbet indgå på lige fod med a   n- den skattepligtig indkomst i beregningen af den personlige tillægsprocent. En sådan løsning betyder i øvrigt, at disse tillæg behandles mere fordelagtigt end anden indkomst. Såfremt man i stedet bruttoficerer værdien af de skatt   e- frie  beløb ,  vil  indkomstaftrapningen  blive  forstærket,  og  dermed  red  uceres antal potentielle modtagere samt den gennemsnitlige udbetaling.      Eva Kjer Hansen /Birgitte Olesen