Folketingets Socialudvalg Dato: 25. maj 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. maj 2005 fø l- ger hermed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål   ene nr. 42-45 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   42: ” Ministeren bedes oplyse, om den  involverede familie i dag automatisk til- bydes  en  beskikket  advokat  i  forbindelse  med  en  tvangsfjernelse,  herunder hvilke rettigheder familien har i henhold til den eksisterende lovgivning?” Svar: Det er et voldsomt indgreb at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet uden  forældrenes  samtykke.  Derfor  indeholder  den  eksisterende  lovgivn  ing en  række  rettigheder  og  kr  av,  som  skal  sikre  forældrenes  og  barnets/den unges retssikkerhed. De mest centrale skal kort nævnes her. For det første kræves det   , at en række betingelser om barnets/  den unges for- hold er opfyldt. En anbringelse uden forældrenes samtykke kan således kun finde sted, hvis der er åbe nbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. For  det  andet  kan  kommunen  ikke  selv  træffe  afgørelser  om  tvangsanbri   n- gelser. Beslutningen  om en  tvangsanbringelse er henlagt til det uafhængige børn og unge -udvalg, hvor en dommer er formand. Afgørelser om tvangsa n- bringelser kan herefter indbringes for først Ankestyrelsen og siden Landsre t- ten. For  det  tredje  har  forældrene    ret  til  gratis  advokatbistand  under  en  sag  om anbringelse  uden  for  hjemmet  uden  samtykke.  Det  betyder,  at  kommunen altid skal tilbyde forældrene gratis advokatbistand. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] NEH/ J.nr. 217-933

2 Kommunen skal i øvrigt gøre forældrene bekendt med retten til at se sagens akter og til at udtale sig om sagen. Endelig skal det nævnes, at både foræl dre og børn over 12 år har  ret  til at  udtale sig over for børn og unge   -udvalget, inden udvalget træffer sin afgøre   lse. Spørgsmål nr.   43: ”Ministeren  bedes  kommentere   muligheden  for  at  give  den  involverede  fa- milie ret til at skifte sagsbehandler i sager, hvor der er truffet beslutning om tvangsfjernelse, herunder i hvilket omfang denne mulighed tilbydes i dag, og hvorvidt  forældre,  efter  ministerens  opfattelse,  bliver  godt  nok  informeret om denne mulighed?” Svar: Det er kommunen, som har ansvaret for at sikre, at sagsbehandlingen foregår tilfredsstillende, og det er kommunen, som i den forbindelse vælger, hvilke sagsbehandlere der skal sidde med hvilke sager. En familie har således ikke ret  til  selv  at  vælge  sagsbehand  ler  eller  til  at  skifte  sagsbehandler  i  sager, hvor der er truffet beslutning om tvangsfjernelse. Dette skal ses i sammen- hæng med,   at der er tale om den praktiske tilrettelæggelse af sagsbehandli  n- gen, og at det desuden ikke er sagsbehandleren, som træ  ffer afgørelsen   om en tvangsfjernelse. Denne beslutning kan - jf. svaret på spørg  smål 42  - kun træffes af børn og unge   -udvalget. Også i sager om tvangsanbringelser er det vigtigt, at samarbejdet med fam i- lien fungerer bedst muligt. Det kan i visse tilfælde være konstru ktivt at skifte sagsbehandler  i  en sag,  hvor  samarbejdet ikke  fungerer.  Omvendt  er  det  af hensyn til kontinuiteten i sagen og sagsbehandlerens kendskab til sagen ikke hensigtsmæssigt  med  hyppige  skift  af  sagsb  ehandler.  Socialministeriet  har ikke  kendskab  til,  hvor  ofte  kommunerne  tilbyder  familier  at  vælge  en  ny sagsbehandler.

3 Spørgsmål nr.   44: Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med be  handlingen af ankesager i Ankestyrelsen er afsat begrænset tid, og i bekræftende fald, hvor lang tid er der afsat til den enkelte sag?” Svar: Socialministeriet har i  forbindelse  med besvarelsen af dette spørgsmål bedt Ankestyrelsen redegøre for fremgangsm åden ved Ankestyrelsens behandling af børne sager. Ankestyrelsen har oplyst, at der i forbindelse med behandling af  disse sager  typisk  er  afsat  ca. en  halv  time  til  forældrenes fremmøde  og mellem  et kvarter og en  halv time  til mødedeltagernes drøftelse af sagen.    I sager,  hvor  der  er  flere  parter,  eller  hvor  der  fx  anvendes  tolk,  planlægges der dog typisk med læ  ngere fremmøde . Ankestyrelsen har oplyst, at man generelt prøver at udvise fleksibilitet.  Der- for forekommer det jævnligt, at    fremmødet varer længere end     planlagt.  Der kan fx være sager, hvor forældrene har mange nye oplysninger om den akt u- elle situation, eller hvor møde deltagerne har mange spørgsmål til foræ ldrene, og hvor det planlagte tidsforbrug derfor overskrides. Omvendt har Ankesty- relsen også et hensyn at tage til de forældre, der venter på behan dling af den efterfølgende   sag.  Det  forekommer  derfor  også ,  at  Ankestyrelsen  gør  o p- mærksom  på,  at  den  afsatte  tid  er  ved  at  være  gået,  og  at  forældre  nu  må afgive afsluttende korte bemærkninger  , så mødet kan afslu  ttes. Ankestyrelsen har ligeledes oplyst, at man generelt gør sig store bestræbelser på at sikre, at forældrene    kommer til orde i disse sager. Forældrene   får forud for mødet  tilsendt et brev og en folder, der beskriver, hvorledes sagsbehand- lingen og fremmødet foregår  . I Ankestyrelsen afgøres   sagen på grundlag af de sagsakter, der forud for mø det er sendt til mødedel tagerne og forældrene eller  advokaten,  samt  de  oplysninger  forældrene  og  deres  advokat  fre  m- kommer  med under  mødet. Ankestyrelsen   gør derfor   forældrene eller d  eres advokat opmærksom på, at     mødedeltagerne har sat sig ind i s agens akter før mødet,  og   at  foræl  drene  ikke  behøver  at  bruge  tiden  under  fre mmødet  på  at redegø re for de forhold, som allerede fremgår af s agens akter.

4 Spørgsmål nr. 45: ” Ministeren  bedes  oplyse,  hvor  langt  forældre/familien  skal  afvige  fra  no  r- malen, før børnene kan tvangsfjern  es?” Svar: Spørgsmålet  om,    hvor  langt  forældre  afviger  fra  normalen  ,  indgår  ikke  i lovgivningens  kriterier  for,  hvornår  børn    kan  anbringes  uden  for  hjem met uden  forældrenes  samtykke.  Ifølge     servicelovens  §  42  kan  en  anbringelse uden samtykke kun finde sted, hvis der er åbe nbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af: 1) Uti l- stræ  kkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge. 2) Vold eller andre alvorlige overgreb. 3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære  sociale  vanskeligheder  hos  barnet  eller  den  unge.  4)  Andre  a  dfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Hvis man skal tale om, hvor langt forældre skal afvige fra normalen, før børn kan tvangsfjernes, kan man udtrykke det sådan, at forældrene skal afvige fra ” normalen”  på en m å de, og i et omfang, som betyder, at der er åbenbar risiko for, at børnenes u dvikling eller sundhed lider alvorlig skade på grund af et af de  fire  nævnte  fo  rhold.  Det  afgørende  er  så  ledes  på  ingen  måde,  hvorvidt forældrene afviger fra et mere eller mindre udefinerbart begreb om ”normal” adfærd.  Det  afgørende  er     alene,  hvorvidt  der  helt  konkret  er  en  risiko  for barnets eller den unges udvikling eller sundhed. Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad