Folketingets Socialudvalg Dato: 19. april 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 23. marts 2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 21 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.  21: ”Ministeren bedes redegøre for merudgifterne ved at udvide det eksisterende handicaptillæg til også at omfatte personer, der er fyldt 67 år?  ” Svar: I  beregningerne  nedenfor  er  det  forudsat,  at  der  med  handicaptillæg  menes førtidsbeløb,  invaliditetsbeløb  og  erhvervsudygtighedsbeløb  for  førtidspen- sionister  efter  gammel  ordning  samt  merudgiftsydelse  efter  de  regler,  der trådte i kraft med førtidspensionsre formen fra 1. januar 2003. Førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 Førtidspensionister,  som  har  fået  tilkendt  deres  pension  før  1. januar  2003, modtager forskellige former for tillæg, afhængigt af hvilken type førtidspen- sion, de har fået tilkendt. Til almindelig forhøjet førtidspension ydes førtidsbeløbet, til mellemste før- tidspension  ydes  invaliditetsbeløbet,  og  til  højeste  førtidspension  ydes  ud over invaliditetsbeløbet også erhvervsudygtighedsbeløbet. Invaliditetsbeløbet  og  erhvervsudygtighedsbeløbet  er  først  og  fremmest  be- grundet i, at den pågældende skal have kompensation for manglende indtj e- ningsevne  i  forhold  til  jævnaldrende  erhvervsaktive,  mens  førtidsbeløbet først  og  fremmest  er  bestemt  til  at  dække  de  større  leveomkostninger,  som yngre antages at have i forhold til ældre førtidspensionister. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] KGA/ J.nr. 042-541

2 Når  førtidspensionisterne  overgår  til  folkepension,  bortfalder  disse  tillæg.  I forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år pr. 1. juli 2004 blev det fastsat, at personer der får nedsat folkepensionsa lderen, og som  er  tilkendt  førtidspension  eller  invaliditetsydelse  med  virkning  fra  før den  1.  januar  2002  og  som  modtager  førtidsbeløbet,  invaliditetsbeløbet/- ydelse eller erhvervsudygtighedsbeløbet ved overgang til folkepension beva- rer disse tillæg som 65- og 66 - årige. Hvis alle modtagerne af de nævnte tillæg blev berettigede til at beholde til- læggene efter overgangen til folkepension, ville det medføre merudgifter for det offentlige. Der overgår ca. 10 -11.000 modtagere af de nævnte førtidspen- sionsydelser  til  folkepension  årligt,  og  de  skønnes  at  modtage  lidt  under 29.000 kr. årligt som tillæg i 2005 -satser. Dette indebærer, at udgifterne i det første år ville blive på o  mkring 300 mio. kr. På længere sigt vil udgifterne stige i ta kt med, at flere og flere førtidspensio- nister  overgår  til  folkepension.  Det  er  forholdsvist  kompliceret  at  skønne over, hvad de samlede udgifter når op på. For det første vides det ikke, hvor stor en restlevetid gruppen kan forventes at have,  men den må fo rventes at være noget lavere end den forventede restlevetid for befolkningen som hel- hed, da førtidspensionisterne har flere helbredsproblemer. For 65-årige kvi n- der er den gennemsnitlige forventede restlevetid lidt over 18 år, og for 65 - årige mænd er den på   o m   kring 15,5 år. For  det  andet  vanskeliggøres  beregningerne  af,  at  den  gamle  førtidspensi- onsordning er ved at blive  udfaset  og erstattet af den nye ordning. Førtids- pensionister efter den nye ordning modtager ikke de nævnte tillæg, og antal- let  af  førtidspensionister,  der  har  modtaget  tillæggene,  og  som  overgår  til folkepension, vil derfor være faldende. Udgifterne ved, at de gamle førtids- pensionister kan beholde tillæggene, vil derfor først stige i takt med, at be- standen af folkepensionister, som er berettiget til tillæggene stiger, men på et tidspunkt vil udgifterne begynde  at  falde igen som følge af, at tilgangen til bestanden bliver lavere end dødeligheden. Hvis regelændringen indføres med virkning for førtidspensionister, der over- går  til  folkepension  f ra  2006,  og  det  antages,  at  førtidspensionisternes  for- ventede  gennemsnitlige  restlevetid  er  2/3  af  hele  befolkningens,  vurderes det, at udgifterne vil nå op på ca. 3 mia. kr.   efter 10-15 år, hvorefter udgi f- terne langsomt vil begynde at falde igen. Førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003 Førtidspensionister  mellem  18  og  65  år  med  varigt  nedsat  fysisk  eller  ps y- kisk  funktionsevne  kan  i  lighed  med  andre  borgere  modtage  dækning  af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84.

3 Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, er dog kun  omfattet  af  denne  bestemmelse,  hvis  de  tillige  er  bevilget  personlig hjælperordning efter servicelovens § 77. Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ans øgning fra den 1. i måneden efter det fyldte  65. år til at  modtage folkepension. Retten til me  r- udgiftsydelse ophører, når den berettigede overgår til folkepens  ion. Hvis personer, som har fået tilkendt merudgiftsydelsen inden overgangen til folkepension,  blev  berettigede  til  at  beholde  tillæggene  efter  overgangen, ville det medføre merudgifter for det offentlige. I starten ville der være tale om  forholdsvist  beskedne  udgifter,  da  gruppen  af  personer,  som  har  fået tilkendt ydelsen, endnu er ret lille. Hvis  det  antages,  at  regelændringen  indføres  for  førtidspensionister,  der overgår  til  folkepension  fra  2006 ,  kan  udgifterne  i  de  første  år  a nslås  til   7 mio. kr. i 2006, 13 mio. kr. i 2007, 22 mio. kr. i 2008 og 34 mio. kr. i 2009. På længere sigt vil udgiftern e ved ændringen dog stige betragteligt som følge af, at den gamle førtidspensionsordning er ved at blive udfaset og erstattet af den  nye  ordning.  Antallet  af  personer,  som  har  fået  tilkendt  ydelsen  inden overgang til folkepension vil derfor være stigende i de næste op mod 50 år. Der forventes på lang sigt at overgå 2  -3.000 modtagere af ydelsen til folke- pension  hvert  år.  Den  gennemsnitlige  udgift  skønnes  på  baggrund  af  reg  n- skaberne for 2003 at være på lidt over 33.000 kr. pr. år. Det vides ikke, hvor stor en restlevetid gruppen kan forventes at have, men den  må  forventes  at  være  noget  lavere  end  den  forventede  restlevetid  for befolkningen som helhed, da førtidspensionisterne har flere helbredsproble- mer.  For  65-årige  kvinder er  den  gennemsni tlige  forventede  restlevetid  lidt over 18 år, og for 65 -årige mænd er den på o  mkring 15,5 år. Hvis det antages, at førtidspensionisternes forventede gennemsnitlige restle- vetid er 2/3 af hele befolkningens, vurderes det, at udgifterne på lang sigt vil nå op på ca. 1 mia. k  r. Eva Kjer Hansen /Birgitte Olesen