Folketingets Socialudvalg Dato: Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. marts 2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 16, 17 og 18 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.  16: ”Ministeren bedes oplyse, hvilke retningslinjer der ligger til grund for, at en person betragtes som kvalificeret til at bestride et job som lægekonsulent?” Svar: Den sociale lovgivning indeholder ikke regler om, hvilke fagkyndige perso- ner,  der  skal  være  repræsenteret  i  den  kommunale  forvaltning.  Det  er  den enkelte  kommunalbestyrelse,  der  afgør  hvilke  fagkyndige  personer,  det  er nødvendigt at have ansat i den kommunale forvaltning for at kunne sikre, at alle  relevante  forhold  er  belyst,  og  at  der  er  indhentet  tilstrækkelige  oplys- ninger til, at sagen kan afgøres. Lægekonsulenter anvendes i mange kommuner og andre pensionsmyndighe- der ved behandling af sager om blandt andet førtidspension. Lægekonsulen- terne  ansættes  af  kommunerne,  og  det  er  kommunerne,  der  fastsætter  de faglige  krav,  en  lægekonsulent  skal  opfylde.  Lægen  er  i  den  forbindelse  at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen under ansvar overfor kommunen eller myndigheden. De faglige krav, der stilles til lægekonsulenten, vil afhænge af kommunens behov  og  hvilke  opgaver,  vedkommende  skal  varetage.  Mange  kommuner ansætter  praktiserende  læger  med  speciallægeuddannelse  i  almen  medicin, fordi det er en fordel, at lægekonsulenten kan rådgive bredt i sager om syg e- dagpenge,  førtidspension,  invalidebil osv.  Som  lægekonsulent  kan  kommu- nen også vælge at ansætte en børnelæge specielt til sager om børn og unge. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] NHD/ J.nr. 042-1821

2 Kommuner  og  andre  pensionsmyndigheder  vil  typisk  foretrække  en  læge- konsulent, som er bredt fagligt funderet, fordi det er praktisk, hvis lægekon- sulenten  kan  vejlede  om  lægelige  oplysninger  i  sager  med  vidt  forskellige problemstillinger og sygdomme. Spørgsmål nr. 17: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er muligt, at lægekonsulenterne bliver omfattet af de normale  lægefaglige  og lægeetiske regler, herunder om det i givet fald vil være i strid med gældende EU-ret? Svar: Da reglerne om lægers faglige ansvar m.v. hører under Indenrigs- og Sund- hedsministeriet,  har  jeg  indhentet  en  udtalelse  fra  Indenrigs-  og  Sundheds- ministeriet, som anfører: ”De  normale  lægefaglige  og  lægeetiske  regler  tager  sigte  på læger,  der u d- øver lægegerning over for patienter, dvs. læger, der er i fysisk kontakt med patienter i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje m.v. Årsagen til, at disse regler er udarbejdet, er, at lægegerning i udpræget grad drejer sig om  helt  basale  menneskelige  forhold  som  liv,  førlighed,  helbredstilstand m.v.  Reglerne  findes  i  lægeloven,  lov  om  patienters  retsstilling  og  lov  om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der  er  hjemlet  i  lov  om  sundhedsvæsenets  centralstyrelse  m.v.,  behandler klager over disse lægers lægefaglige virksomhed. Lægekonsulenter har typisk ikke kontakt med patienter, og må opfattes som sagsbehandlere  med  særlig  kompetence  –  helt  på  linje  med  andre  sagsb e- handlere med særlig fagkundskab som f.eks. byggesagkyndige i byggesager. Lægekonsulenter bruges typisk i sager på det sociale om råde, hvor ansøg e- rens helbredsforhold  spiller en  rolle, og sagen vurderes ud fra foreliggende dokumenter om helbredsundersøgelser foretaget af andre læger m.fl. Lægekonsulenter er derfor omfattet af de almindelige regler, der gælder for anvendelse af sagkyndige i den offentlige administration. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse vil det savne mening, at lade disse konsulen- ter være omfatter af de særlige lægefaglige og lægeetiske regler, der gælder for behandlende læger.” Jeg kan tilslutte mig dette.

3 Spørgsmål nr. 18: Ministeren bedes sende udvalget en redegørelse for den praksis, der eksiste- rer  for  lægekonsulenters  arbejde  og  sagsbehandling  i  henholdsvis  Arbejds- skadestyrelsen og Ankestyrelsen. Svar: Jeg har indhentet en udtalelse fra henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen og An- kestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen  oplyser bl.a. at styrelsen har ansat  39 lægekonsulen- ter. Herudover er det ansat en tandlægekonsulent og en neuropsykolog, samt en koordinerende overlæge. Den koordinerende overlæge er dels faglig ansvarlig for det lægelige områ- de, dels personaleansvarlig for det til området tilknyttede personale. Lægekonsulenterne, der er speciallæger, er alle ansat på deltid ved siden af deres hovederhverv. Lægekonsulenternes  arbejdsområde  e r  forsikringsmedicinske  vurderinger  i konkrete sager. Styrelsens speciallægekonsulenter  medvirker ved  fastlæggelse af hvilke læ- gelige oplysninger der skal indhentes, om  der er medicinsk årsagssamme n- hæng mellem en påvir kning og en sygdom mv. Styrelsens  speciallægekonsulenter  behandler  sager  på   hjemmearbejdsplad- sen, ved lægemøder i styrelsen,og ved   teammøder i styrelsen. I  forhold til  Ankestyrelsen  fremgår  det  af   bekendtgørelse  om  retssikkerhed og  administration  på  det  sociale  område  (B  ekendtgørelse  nr.  413  af  3. juni 2004),  §  23,  at  lægekonsulenterne  deltager  i  Ankestyrelsens  møder  uden stemmeret. I §§ 25-26 beskrives hvornår en lægekonsulent må anses for i  n- habil. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i Guide til lægekonsulenterne i Anke- styrelsen,  som  udleveres  til  alle  lægekonsulenter  i  Ankestyrelsen.  I  Guiden er gennemgået lægekonsulenternes opgaver i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen oplyser i øvrigt følgende om lægekonsulentens rolle: ”Lægekonsulenten  skal  som  led  i  forberedelsen  af  sagerne  til  ankemødet afgive en vejledende skriftlig udtalelse om sagen. Sagen skal være lægeligt afklaret, inden den sendes til ankemødet. Det er gjort helt klart for lægekon- sulenterne,  at  de  alene  skal  udtale  sig  om  de  lægelige  forhold.  I  standard- spørgsmålene  vedr ørende  pension  fremgår,  at  der   ikke  ønskes  en  samlet bedømmelse  af  pensionsberettigelsen.  Og  ved  vurderingen  af  funktionsbe- grænsningen i forhold til et eventuelt erhvervsevnetab eller en erhvervsevne-

4 nedsættelse som følge  af  en arbejdsskade ligger det implicit, at lægekonsu- lenten ikke må udtale sig om størrelsen af erhvervse vnetabet. På ankemødet skal lægekonsulenten bistå som lægefaglig konsulent. Læg  e- konsulenten skal her besvare spørgsmål fra de beskikkede medlemmer og fra mødelederen,  som  forelægger  sagen,  samt  besvare  eventuelle  supplerende spørgsmål, der måtte være stillet med henblik på uddybning af den skriftlige lægeudtalelse.  Lægens  rolle  begrænser  sig  til  det  rent  lægefaglige,  hvilket betyder, at han ikke deltager i den juridiske drøftelse i sagerne. Lægekonsu- lentens rolle er endvidere at være formidler af viden og udtryk fra det læge- faglige univers til et forståeligt  dansk  af hensyn til de beskikkede medle m- mer  og  mødelederens  forståelse  af  de lægelige  oplysninger.  Dette  har  også betydning  for  afgørelsernes  læsevenlighed  og  er  i  sidste  ende  til  gavn  for borgeren. Lægekonsulenten skal desuden deltage i andre møder efter behov i Ankesty- relsen.  Det  drejer  sig  om  møder  om  lægefaglig  praksiskoordinering  samt undervisning af sagsbehandlere m.v. Endelig skal lægekonsulenten bistå ved forberedelsen af retssager, og i fo r- bindelse hermed udarbejde en lægefaglig udtalelse og bistå ved udarbejdning af spørgsmål til Retslægerådet samt eventuelt vidne i retten.” Eva Kjer Hansen /Bent Nielsen