Folketingets Socialudvalg Dato: 17. marts 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. marts 2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr.  14 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.  14: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  21. december  2004 fra  In- spektørkollegiet ved Danmarks forsorgshjem om ændringen i den kommuna- le struktur, jf. alm. del bilag 39” Svar: Inspektørkollegiet  har  sammen  med  formanden  for  Sammenslutningen  af Nærudvalg i Danmark i brevet til Socialudvalget peget på en række punkter, der giver dem anledning til bekymring. I det følgende refereres bekymrings- punkterne, og der gives et svar på dem: Når  myndighedsansvaret  flyttes fra  amter til kommuner,  kan  det  så betyde, at selvmøderprincippet reelt kommer under pres? Der vil ikke i forbindelse med kommunalreformen blive ændret på borg erens ret til selv at møde op (selvmøderprincippet) på et forsorg shjem. De hjemløse, der ofte har meget svært ved at komme i kontakt med de kommunale forvaltninger, risikerer at få endnu sværere ved dette, når myndighedsansvaret overføres til kommunerne. Hvordan kan det sikres, at det ikke sker? Vi har eksempler på, at der går op til 2 mdr. før en hjemløs med o   p- hold på en § 94 boform har mulighed for at få en tid ved en komm   u- nal sagsbehandler. Ved  kommunalreformen  vil  større  og  mere  bæredygtige  kommuner  få  det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale omr å- de. Dvs. at kommunerne i modsætning til i dag skal være med til at finansie- re deres borgeres ophold på forsorgshjem. Kommunerne får med kommuna  l- reformen  et  betydeligt  incitament  til  at  gøre  en  indsats  for  disse  borgere. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JAP/ J.nr. 646-435

2 Den  risiko,  der  tales  om  i  spørgsmålet,  vil  således  ikke  blive  større,  men derimod mindre. En  lang  række  boformer  har  flere  hundrede  indskrivninger  og  ud- skrivninger  om  året.  Hvordan  vil  man  sikre ,  at  der  sker  en  smidig betaling af dette, så den h jemløse ikke kommer i klemme mellem be- stillende og udførende parter i den konkrete sag? Når  regionerne efter  kommunalreformen skal drive forsorgshjemmene, skal kommunerne betale for deres borgeres ophold. Betalingen skal ske til regio- nen. De enkelte hjemløse vil på ingen måde blive berørt   af  denne betaling. Der er udelukkende tale om et forhold, der kun berører region og kommune. En  lang  række §  94  boformer  udfører  meget  forskelligartede  opga- ver  til  forskellige  priser.  Nogle  boformer  har  f.eks.  både  sygea fde- ling  til  afrusning  og  §  92  tilbud  til  de  allerdårligst  stillede   og  ud- stødte hjemløse og misbrugere. Det er specialtilbud, og hvordan sik- res det, at kommunerne forsat vil benytte disse tilbud, når alternat i- ver ikke findes, og når kommunerne selv får visi   tationen til dette? Vi er opmærksom på, at en række kommuner bliver større. Men vi er også opmærksomme på, at selv om en kommune bliver på 30.000 til 80.000  indbyggere,  garanterer  det  ikke  en  indsats  i  forhold  til  de hjemløse  og  udstødte  misbrugere.  Kommuner,  der  har  netop  den størrelse på nuv ærende tidspunkt, har jo ikke disse tilbud. Som  nævnt  ovenfor  bevares  selvmøderprincippet  på  §  94  boformerne,  dvs. der er ikke en egentlig visitation, så spørgsmålet  , om kommunerne vil benyt- te tilbuddene, er i denne sammenhæng ikke relevant. Med hensyn til tilbud efter  servicelovens  §  92  (Socialministeriet  går  ud  fra,  at  der  i  denne  sa m- menhæng er tale om alternative plejehjem), er det fra inspektørkollegiet selv oplyst,  at  der  fra  kommunernes  side  er  stor  efterspørgsel  efter  disse  tilbud. Der er sål edes ikke tvivl om, at så længe der er behov for disse boformer, vil kommunerne bruge boformerne. Det nævnes afslutningsvis,  at  der i  dag ikke er nogen store kommuner, der selv har disse boformer.  Efter den  gældende servicelov er  boformer efter § 92 og § 94 et amtskommunalt ansvarsområde og ikke et kommunalt. For så vidt  angår  boformer  efter  §  92  betaler  kommunerne   for  deres  borgeres  op- hold efter grundtakstreglerne. Eva Kjer Hansen /Peter Juul

3