Folketingets Socialudvalg Dato: 13. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  2.  marts  2005 følger hermed –  i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 12 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.  12: ”Ministeren  bedes  kommentere  vedlagte  artikel  fra  Dagbladet  Holstebro Struer den 29. januar  2005,  herunder  om  ministeren  ser  et behov  for juste- ringer af den eksisterende lovgivning med hensyn til spørgsmålene om pe n- sion, ferie og overenskomst samt de regionale forskelle i administrationen af ordningen.” Svar: Artiklen  i  Dagbladet  Holstebro  Struer  omhandler  en  bruger  af  hjælperord- ningen efter servicelovens § 77. Modtageren er utilfreds med at skulle funge- re som arbejdsgiver og har ikke kunnet få hjælp af ko mmunen til at udfylde denne nye rolle. Sigtet  med  bestemmelsen  i  servicelovens  §  77  om  ansættelse  af  personlige hjælpere  er,  at  personer  med  betydelig  og  varigt  nedsat  funktionsevne  kan leve så almi ndeligt som muligt. Betingelsen for ordningen er dels, at modtageren af hjælperordningen har et højt aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en særlig støtte, og dels at  modtageren  er  i  stand  til  at  administrere  ordningen  og  fungere  som  ar- bejdsgiver  for  hjælperne.  Personkredsen  for  hjælperordningen  er  dermed langt  mere  snæver,  end  for  en  række  af  de  øvrige  handicapkompenserende ydelser. Disse  krav  medvirker  til  at  sikre  ordningens  fleksibilitet,  så  h jælperordnin- gen  i  så  høj  grad  som  muligt   kan  opfylde  den  handicappedes  individuelle behov  og  ønsker  om  at  opbygge  eller  fastholde  en  selvstændig  tilværelse. Det er efter min opfattelse en af fordelene ved hjælperordningen, at modta- Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] CAP/ J.nr. 20-1056

2 geren af handicapordningen, ved at fungere som arbejdsgiver, får  mulighed for  i  vidt  omfang  selv  at  tilrettelægge  hjælpen.  Samtidig  kan  modtageren ansæt te  nøjagtigt  den  eller  de  hjælpere,  som  har  de  personlige eller  faglige kvalifikationer, som modtageren af hjælperordningen søger. Der er  desuden i vejledning af 10.  marts  1998 om sociale tilbud til voksne med  handicap  fastlagt  en  mulighed  for,  at  kommunen  kan  varetage  dele  af det administrative arbejde i forbindelse med ordningen. Modtageren af hjæl- perordningen  og  kommunen  kan  dermed  aftale,  at  kommunen  efter  anvis- ning  fra  modtageren  udbetaler  løn,  feriepenge  m.v.  direkte  til  hjælperne. Modtageren kan også  indgå en aftal e med et privat servicefirma om at vare- tage disse opgaver. Kommunen skal ved udmålingen af hjælpen sikre, at der er råderum til administrat ive ydelser m.v. Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at u anset om  kommunen indgå r en  aftale  omkring  administrationen  af  hjælperordningen,  kan  kommunen ikke afslå at yde gen erel vejledning og rådgivning til brugere af  hjælperord- ningen,  f.eks.  i  forhold  til  forsikringsspørgsmål,  ansættelsesforhold  og  li g- nende. Jeg  mener, at hjælperordningen skal  ses som en mulighed for en afgrænset gruppe af brugere, som  selv  kan  og  vil påtage sig rollen som arbejdsgivere overfor deres hjælpere. Hvis man ikke ønsker eller kan påtage sig  funktionen som arbejdsgiver, må kommunen  i stedet yde bistand efter de andre bestem- melser, der er til rådighed for denne pe rsongruppe i serviceloven. Eva Kjer Hansen / Birgitte Lundblad