SkatteministerietJ.nr. 2005-318-364DenSpørgsmål 96TilFolketingets SkatteudvalgHermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 96 af 26. april 2005.(Alm. del).Kristian Jensen/Birgitte Christensen
Spørgsmål 96:Er det ministerens forventning, at de kommunale skatters andel af den samlede skatte-betaling vil være uændrede efter ikrafttræden af kommunalreformen? I benægtende fald, hvilke konsekvenser forventes det at få for borgernes rentefradrag og øvrige li g-ningsmæssige fradrag?Svar:Lad mig indledningsvis slå det helt fast: Kommunalreformen vil ikke føre til en udh u-ling af værdien af fradragene i indkomstskattesystemet.For at undgå forsk ydninger mellem de forskellige skattekilder gennemføres strukturre-formen uden ændringer i det samlede provenu, der udskrives på hver af de eks isterende skattegrundlag.De gennemsnitlige skatteprocenter, grundskyldspromiller mv. vil derfor være uændrede, men med forskydninger på grund af kommunesammenlægningerne mv.De hidtidige amtsskatter vil dels gå til kommunerne, dels til staten, som modtager pr o-venuet af et nyt sundhedsbidrag. Sundhedsbidraget skal fremover anvendes til finansie-ring af sundhedsregionerne.Amternes indkomstskat på gennemsnitlig ca. 12 procentpoint fordeles således i den nye struktur med 8 procentpoint til et statsligt sundhedsbidrag og resten til kommunerne. For at sikre borgerne uændret rentefradragsværdi, har regeringen valgt at udforme det nye sundhedsbidrag som en statslig indkomstskat på samme grundlag som den hi dtidige amtsskat. Sundhedsbidraget beregnes altså af den skattepligtige indkomst, hvor der er fradrag for renteudgifter og lønmodtagerfradrag.Der sker således ingen ændring af strukturen i indkomstskattesystemet, og værdien af fradragene bevares, jf. figuren:Skatteværdien af fradrag bevares0 5101520253035FørEfterSkatteprocentKommuneskatKommuneskatAmtsskatSundhedsbidragKirkeskatKirkeskat