SkatteministerietJ.nr. 99/05-502-00360DenSpørgsmål 95TilFolketingets SkatteudvalgHermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 95 af 26. april 2004.(SAU alm. del).Kristian Jensen/Jens Mørkegaard
Spørgsmål 95:"I forlængelse af artiklen på forsiden af Jyllands Posten tirsdag d. 26. april 2005, bedes ministeren redegøre for:Hvordan ændringerne er fordelt på forhøjelser henholdsvis reduktioner i selskabernes skattepligtige indkomst fordelt på størrelsen af selskaber?Hvordan ændringerne er fordelt på forhøjelser henholdsvis reduktioner i selskabernes skattepligtige indkomst fordelt på brancher (summen af ændringer)?Hvad status er for de selskaber, der har fået ændret i deres skattepligtige indkomst, er de moderselskab, datterselskab, udenlandsk eller dansk ejet? Selskabstyperne bedes desuden fordelt ud fra størrelsen af forhøjel-serne, henholdsvis størrelsen af reduktioner?Hvor store ekstraindtægter forhøjelserne af selskabernes skattepligtige indkomst, henholdsvis hvor store tilbagebetalinger nedsættelserne af sel-skabernes skattepligtige indkomst har medført?Om nogle af ændringerne af selskabers skattepligtige indkomst har været så store, at de har givet anledning til at informere Fondsbørsen?"Svar:Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende:ToldSkat Selskabsrevisionen er skatteansættende myndighed for de største sel-skaber i Danmark samt alle finansielle selskaber, el-selskaber og kulbrintevirk-somheder i landet. Store virksomheder defineres som selskaber med en moms-pligtig omsætning på mere end 1,7 mia. DKK eller koncerner, hvor selsk aberne i sambeskatning har en omsætning på mere end 1,7 mia. DKK.Der er ikke systemtilgængelige oplysninger om fordeling af selskabernes skatte-pligtige indkomst fordelt på størrelsen af selskaber ell er brancher. Der findes alene en opdeling på henholdsvis store virksomheder, finansielle selskaber (banker og forsikringsselskaber) og el-selskaber. Nedenfor er det oplyst, hvor mange selskaber der var på mandtal hos Tol dSkat Selskabsrevisionen i 2004. Endvidere oplyses det, hvor mange reguleringer der er foretaget. Hvis et selskab m.v. har fået reguleret to indkomstår, vil dette tælle som to reguleringer.
2Finansielle selskaberEl-selskaberKoncerner inkl.kulbrintevirk.I altMandtal5005474841.531Antal reguleringer188150229567Nedenfor anføres forhøjelser/nedsættelser i DKK, der er gennemført i 2004 for-delt på finansielle selskaber, elselskaber og koncerner inkl. kulbrintevirksomh e-der:Finansielle selskaberEl-selskaberKoncerner inkl.kulbrintevirk.I altForhøjelser2.162.151.3471.042.792.7482.788.816.9355.993.761.030Nedsættelser1.052.703.374255.941.8792.192.898.9913.501.544.244Reguleringer i alt 3.214.854.7211.298.734.6274.981.715.9269.495.305.274Langt de fleste koncerner anvender sambeskatning, og der registreres som kon-sekvens heraf alene en samlet indkomst. Oplysninger om, hvorvidt reguleringen vedrører moderselskabet eller et datterselskab i en sambeskattet koncern, er der-for ikke umiddelbart tilgængelige. Der findes ikke i ToldSkat nogen systemtil-gængelig registrering af, hvem der ejer selskaberne, om de f.eks. er danske eller udenlandske. Det er ikke muligt at give et præcist svar på, hvor store ekstraindtægter forhøje l-serne af selskabernes skattepligtige indkomst, henholdsvis hvor store tilbagebe-talinger nedsættelserne af selskabernes skattepligtige indkomst har medført.Af ToldSkats cirkulære 2000-34 af 8/12 2000 fremgår det, at hvis den skattean-sættende myndighed forhøjer eller nedsætter den selvangivne eller ansatte ind-komst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få ændret af -og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af ændringen udlignes helt eller delvis.Hvis en forhøjelse medfører, at en negativ selvangiven indkomst forhøjes til en mindre, men stadig negativ indkomst, medfører forhøjelsen ikke en skattemæs-sig ekstraindtægt. Ved en forhøjelse af den skattepligtige indkomst er der ingen garanti for, at be-løbet faktisk bliver indbetalt og dermed fører til en skattemæssig ekstraindtægt.
3Det bemærkes, at der foretages reguleringer af både børsnoterede og ikke bør s-noterede selskaber. Det er de børsnoterede virksomheders egen afgørelse, om der foreligger forhold med sådan økonomiske konsekvenser, at fondsbørsen skal informeres herom.