Skatteministeriet J.nr.  2005-318 - 0355 Den Spørgsmål    77 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr.    77 af 5. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Otto Brøns -Petersen

Spørgsmål:   Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af indkomstforskellene før og efter skat for beskæftigede, der skyldes forskelle i antal lønarbejdstimer? Svar: Mit   foreløbige   svar   af   15.   april   2005   citerede   Finansredegørelse   98/99, Finansministeriet,   hvor   det   fremgår,   at   næsten   30   pct.   af   forskellene   i bruttoindkomsterne kan henføres til spredningen i den ugentlige arbejdstid. Af mit foreløbige  svar  fremgår  det  endvidere,  at  Finansministeriet  til  brug  ved  denne endelige besvarelse vil udarbejde et nyere skøn. Dette er nu udarbejdet og Finansministeriet har oplyst følgende: ”Forskelle  i  arbejdsindkomst  blandt  beskæftigede  lønmodtagere  skyldes  dels forskelle i timeløn, dels forskelle i præsteret arbejdstid. Det skønnes med nogen usikkerhed, at  ca. 25 pct. af forskellene i den personlige lønindkomst før skat kan tilskrives fo  rskelle i arbejdstiden, mens ca. 75 pct. kan tilskrives  forskelle  i  timelønnen.  Skønnet  er  baseret  på  en  dekomponering  af forskelle   i   lønindkomsten   før   skat   (målt   ved   G   ini-koefficienten)   for   fuldt beskæftigede lønmodtagere. Det har ikke været muligt på samme måde at dekomponere den opgjorte forskel i de beskæftigedes disponible indkomster (målt ved Gini   -koefficienten), som udover lønindkomsten  før  skat  også  påvirkes  af  ska tteforhold  og  andre  indkomster, herunder visse overførsler. Analysen omfatter udelukkende 25-59 - årige fuldt beskæftigede lønmodtagere, dvs. personer,  der  er  i  beskæftigelse  hele  året  ekskl.  selvstændige.  Der  indgår  både fuldtidsbeskæftigede og deltidsbeskæf tigede personer, men ikke personer, der har været ude af beskæftigelse en del af året. Analysen er baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2003 og tager udgangspunkt i Gini-koefficienten for fordelingen af de personlige lønindkomster.¹ Den i det foreløbige svar refererede analyse fra Finansredegørelse 98/99 var baseret på   data   fra   Danmarks   Statistiks   forbrugsundersøgelse   fra   1994,   som   er   en spørgeskemaundersøgelse, og tog udgangspunkt i et andet stat  istisk fordelingsmål, 1  Gini-koefficienten  er  et  summarisk  mål  for  indkomstforskellene  i  befolkningen.  Gini - koefficienten ville være   lig 0, hvis alle i befolkningen havde den samme indkomst, og lig 1, hvis én enkelt person i befolkningen havde al indkomsten.

det  såkaldte  VLN -indeks.²  Med  anvendelse  af  VLN-indekset  og  det  aktuelle datagrundlag for 2003 kan ca. 30 pct. af den statistiske spredning i de personlige lønindkomster  før  skat  tilskr  ives  forskelle  i  arbejdstiden,  mens  ca.  70  pct.  kan tilskrives forskelle i timelønnen. De t svarer til resultatet af den omtalte analyse i Finansredegørelse 98/99. Mens oplysningerne om de individuelle samlede lønindkomster er meget nøjagtige, er opsplitningen af lønindkomsterne på hhv. arbejdstid og tim  eløn behæftet med nogen   usikkerhed.   For   gruppen   af   timelønnede   vurderes   oplysningerne   om præsteret  arbejdstid  at  være  retvisende,  mens  den  fakt iske  arbejdstid  kan  være undervurderet for gruppen af fastlønnede. For en del af gruppen af fastlønnede er der således alene o plysninger om den aftalte arbejdstid i de anvendte registre. Det indebærer,  at  beregningerne  i  et  vist  omfang  kan  undervurdere  betydningen  af forskelle i arbejdstiden.” 2 VLN-indekset måler variansen af logaritmen til de individuelle indkomster i fo rhold til gennemsnitsindkomsten.