Skatteministeriet J.nr. 2005-418 - 0182   Den Spørgsmål   76 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.  76 af 1. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Ivar Nordland
Spørgsmål:  Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke europæiske lande,  som  Danmark  har  indgået  en  dobbeltbeskatningsoverenskomst  med,  der medregner aktieudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og hvor udbytteskatten er tilsvarende den danske? Svar: Indledningsvis vil jeg bemærke, at besvarelsen af spørgsmålet forudsætter en gennemgang  af  reglerne  for  beskatning  af  udbytte  i  de  europæiske  lande,  som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med følgende europæiske lande og  områder:  Belgien,  Bulgarien,  Cypern,  Estland,  Finland,  Frankrig,  Færøerne, Grækenland, Grønland, Holland, Hviderusland, Irland, Island, Italien, Jugoslavien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Moldova, Norge, Polen,  Portugal,  Rumænien,  Rusland,  Schweiz,  Slovakiet,  Slovenien,  Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig. De enkelte lande har typisk forskellige regler for beskatning af en udbyttemodtager, afhængigt  af,  om  den  pågældende  er  en  fysisk  person  eller  et  selskab,  og  i sidstnævnte tilfælde afhængigt af, om selskabet ejer en bestemt andel af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Gennemgangen af reglerne for beskatning af udbytte i de nævnte europæiske lande vil således være ret omfattende. Jeg vil derfor oplyse, at jeg har igangsat arbejdet med besvarelsen af spørgsmålet, og jeg vil fremsende svar til udvalget, så snart dette arbejde er afsluttet.