Skatteministeriet J.nr.  2005-318 - 0354 Den Spørgsmål   75 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   75 af 1. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål: Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse af, hvorledes fordelene ved personalegoder og natura- lieydelser fordeler sig på køn? Svar: Lad mig indledningsvis slå fast, at den danske skatte - og afgiftslovgivning generelt er kønsneutral. Eventuelle forskelle mellem kønnene i anvendelse og aflønning ved personalegoder kan således ikke begrundes med regler i skatte- og afgiftslovgivningen, men skyldes andre forhold – som ek- sempelvis personlige præferencer, kulturelle forskelle og løn- og arbejdsforhold i forskellige bran- cher. Fordelingen af personalegoder m.v. efter modtagernes køn kan kun opgøres for de personalegoder, der optræder på oplysningssedlen. Der er imidlertid ingen af de personalegoder, der skal oplyses om på oplysningssedlen, der  er gjort helt skattefrie, og for langt hovedpartens vedkommende til- stræber den skattemæssige værdiansættelse at svare til markedsværdien (f.eks. fri bil, hvor der er tale om en skematisk værdiansættelse, eller tv-licens, hvor den skattemæssige værdi er markeds- værdien). Den skattemæssige begunstigelse – og dermed den økonomiske fordel for medarbejderen – er derfor relativt begrænset for en stor del af de goder, der optræder på oplysningssedlen. Der vurderes sål edes kun at være væsentlige begunstigelser vedrørende fri telefon. I tabel 1 er vist fordelingen af personalegoder, der optræder på oplysningssedlen, opdelt på mænd og kvinder efter deres personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Ca. 207.000 personer modtog i 2002 et eller flere af goderne fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommerb olig, fri lystbåd, fri tv-licens og fri telefon. Til sammenligning er vist indkomstfordelingen for samtlige erhvervsak- tive. Tabel 1. Fordeling af personalegoder på oplysningssedlen efter køn og personlig i ndkomst før ar- bejdsmarkedsbidrag. 2002. Mænd Kvinder I alt Alle erhvervsaktive Heraf med personalegoder* Alle erhvervsaktive Heraf med personalegoder* Alle erhvervsaktive Heraf med personalegoder* Personlig indkomst før arbejdsmarkeds- bidrag antal personer antal personer antal personer antal personer antal personer antal personer Kr. (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct. 100.001-200.000 350 24 9 6 527 41 6 13 876 32 15 7 200.001-300.000 540 37 22 13 552 43 12 26 1.092 40 33 16 300.001-400.000 327 23 41 25 160 12 13 29 486 18 54 26 400.001-500.000 121 8 35 22 34 3 8 17 156 6 43 21 500.001-750.000 84 6 38 24 16 1 5 11 100 4 44 21 over 750.000 28 2 16 10 3 0 1 3 32 1 18 9 i alt 1.450 100 162 100 1.291 100 45 100 2.741 100 207 100 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befol  kningen i 2002. På grund af afrunding er det ikke givet, at alle tal summer korrekt på tværs af tabellen. * Fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig,  fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tv -licens og fri telefon.

Fordelingen af de omhandlede goder skal generelt ses i lyset af, at det primært er i forbindelse med udførelsen af arbejdsfunktioner, der varetages af personer med højere indkomster, at det er relevant at bruge bil og telefon m.v. i forbindelse med arbejdets udførelse, hvorfor det er disse indkomst- grupper, der traditionelt har haft netop disse naturalieydelser. Ca. 80 pct. af de i alt ca. 207.000 personer, der har de omhandlede personalegoder, er mænd. Tabel- len viser også, at personer med de udvalgte personalegoder gennemgående har b  etydeligt højere indkomster end gruppen af erhvervsaktive som helhed. Endeligt viser tabellen, at gennemsnitsind- komsten for erhvervsaktive mænd er højere end for erhvervsaktive kvinder. Fordelingen af personalegoder kan afspejle forskellige præferencer hos mænd og kvinder. Det må antages, at visse af de personalegoder, der ikke haves registerbaserede oplysninger for, er mere ligeligt fordelt. Det drejer sig eksempelvis om arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, her- under sundhedsforsikringer, der efter reglerne skal tilbydes samtlige medarbejdere på en arbejd s- plads. Tilsvarende gælder ydelser til kantinetilskud, uddannelse m.v. Det kan generelt formodes, at fordelingen af personalegoder mellem kønnene vil blive mere lige i takt med, at bredere grupper får del i personal egoderne.