SkatteministerietJ.nr. 2005-238-0062
DenAlm. del - Spørgsmål 74
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes kommentar til henvendelse fra Fibertex A/S vedrørende forskelsbehandling ved optagelse af CO2-afgiftslovens proceslisten.(Alm. del – bilag 44 og alm. del – spørgsmål 74).
Kristian Jensen
Fibertex A/S har fremsendt et brev til Folketingets Skatteudvalg. I brevet fremføres at Skatteministeriets behandling af anmodninger om optagelse på proceslisten ikke har været stringent, og dette ikke har været til virksomhedens fordel. Fibertex A/S mener at have fundet støtte til denne påstand gennem aktindsigt i det materiale, der ligger til grund for tilblivelsen og ændringer af proceslisten. Videre fremføres det, at flere af de processer, der i dag er på listen, ikke opfylder de betingelser for optagelse, som Skatteministeriet har opstillet.
Svar:
Allerførst vil jeg gerne tilkendegive, at jeg selv er kritisk overfor CO2-afgiftslovens procesliste og de grænsedragningsproblemer, som en sådan liste giver anledning til, netop på grund af sager som denne.
Jeg vil gerne minde om, at Venstre i 1995 stemte imod CO2-afgiften i dens nuværende udformning med forskellige satser for rumvarme, let og tung proces, pga. af de administrative og konkurrencemæssige belastninger som en isoleret dansk CO2-afgift påfører danske virksomheder.
Den samlede afgiftsbelastning af erhvervenes el-forbrug er meget høj på grund af både CO2-afgift og de para-fiskale afgifter (PSO-ydelse). De para-fiskale afgifter på el er større end CO2-afgiften, og der er færre lempelser. De para-fiskale afgifter på el belaster erhvervene med ca. 2,5 mia. kr. årligt, mens erhvervenes CO2-afgiftsbelastning af el er på ca. 1,4 mia. kr. årligt. Samtidig er CO2-udledninger ved elproduktion reguleret gennem CO2-kvotesystemet, hvorfor en stor del af miljøbegrundelsen for den høje belastning af erhvervenes elforbrug er bortfaldet.
Derfor var en af mine første handlinger, da jeg blev minister, at tage initiativ til at få analyseret mulighederne for en omlægning af CO2-afgiften. Et initiativ som nu er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Jeg har nedsat en arbejdsgruppe, som har været i gang med arbejdet siden december 2004.
Jeg beklager den tilspidsede sag vedr. Fibertex, hvor Fibertex har fundet det nødvendigt at sætte store ressourcer ind. Sådanne forløb er belastende for alle parter.
Den konkrete sag og de kritikpunkter, der nævnes, er allerede kommenteret i forbindelse med L 124, bilag 4 og 8 (1. samling 2004/05). Skatteministeriets beregninger og notater i sagen er i denne forbindelse fremsendt til Skatteudvalget, men vedlægges for en god ordens skyld som bilag.
Jeg vil imidlertid gerne svare på de spørgsmål, som Fibertex stiller til mig i brevet til Skatteudvalget.
Efter de oplysninger jeg har fået fra Skatteministeriet, må jeg afvise, at Fibertex A/S er blevet forskelsbehandlet.
Det grundlæggende kriterium for optagelse på proceslisten er, at produktionsprocessen skal være energiintensiv, hvilket defineres som værende, når en CO2-afgift på 50 kr./ton CO2 belaster virksomheden med mere end 3 pct. af værditilvæksten og med mere end 1 pct. af produktionens værdi. Desuden vurderes forhold vedr. den indenlandske konkurrencesituation og virksomhedens samlede afgiftsbetalingen efter tilbageførsel. Endelig indgår overvejelser om processens flytbarhed og administrative overvejelser.
I den første udgave af CO2-afgiften, som blev indført i 1992, gjaldt alene 3 pct. kriteriet (værditilvækst-kriteriet). Det viste sig imidlertid, at dette objektive kriterium kunne omgås ved kunstige organisatoriske opdelinger og reduktion af værditilvæksten ved hjælp af investeringer.
Da CO2-afgiften blev ændret i 1995, kom 1 pct. kriteriet (omsætning) til som et yderligere krav samtidig med at konkurrenceforhold skulle vurderes. Regelsættet efter 1995 består således dels af objektive kriterier, dels indgår en vurdering. Alle processer i den tidligere godtgørelsesordning blev vurderet igen i forhold til begge kriterier, samt den indenlandske konkurrencesituation for branchen.
I en række tilfælde berettigede energiintensiteten i produktionsprocessen eller konkurrencesituationen for produkterne ikke til, at hele energiforbruget til en given proces blev omfattet af særlig forhøjet tilbagebetaling. Derfor er der på proceslisten en række anvendelser, hvor elforbruget ikke er omfattet af særlig forhøjet tilbagebetaling af CO2-afgift eller kun dele af brændselsforbrug er omfattet af særlig forhøjet tilbagebetaling.
Proceslisten indeholder produktionsprocesser, der er bundet til forskelligartede brancher. Optagelse af en proces på listen berører typisk en hel branche.
I praksis kan energiintensitetskriterierne næsten kun opfyldes for processer der vedrører fremstilling eller simpelt bearbejdning af råvarer og grove halvfabrikata (mursten, gipsplader, cement, etc.).
Der har siden 1995 været en del anmodninger om optagelse af ikke tidligere opførte processer på proceslisten.
I hvert tilfælde analyserer Skatteministeriet, om de pågældende processer eller evt. delprocesser opfylder energi-intensitetskriterierne, konkurrencesituationen og afgiftsforholdene for konkurrerende produkter samt virksomhedens nettobelastning, når tilbageføring medregnes.
Skatteministeriet beregninger og analyser har vist, at meget fÃ¥, nye virksomheder har opfyldt kriterierne.Â
Det er ogsÃ¥ erfaringen, at virksomheder særligt har haft svært ved at opfylde omsætningskriteriet (1 pct.), mens værditilvækstkriteriet (3 pct.) ofte kun har kunnet overholdes, hvis værditilvæksten blev nedskrevet ved at fratrække engangs-investeringer.Â
Der anvendes således et nettoværditilvækstbegreb, hvor investeringerne svarer til de normale afskrivninger i form af slid m.v., der foretages af en stabil virksomhed. Der tages højde for det naturlige investeringsniveau, som er gældende i den daglige driftsperiode efter en opstartsfase med høje investeringer. Et enkelt års særligt høje investeringsniveau kan ikke trækkes fra i værditilvæksten. Dette har været gældende siden 1995.
Â
Fibertex beder mig i henvendelsen til Skatteudvalget bekræfte, hvorvidt konkrete virksomheder på proceslisten opfylder energiintensitetskriterierne.
Udgangspunktet for proceslisten er, at blandt konkurrerende virksomheder skal den, der bruger mest energi også betale mest i CO2-afgift.
Proceslisten vedrører dog ikke konkrete virksomheder, men konkrete processer.
Energiintensitetskriterier er, som tidligere nævnt, et blandt flere kriterier, der vurderes i forhold til optagelse af nye processer på proceslisten. Et andet meget vigtigt er de indenlandske konkurrenceforhold, hvorimod konkurrence på de udenlandske markeder ikke inddrages i vurderingen.
Konkurrencekriteriet betyder, at der er nogle virksomheder, der nægtes optagelse på listen eller kun får delvis lempelse, selv om de opfylder kravene til energiintensitet, fordi deres indenlandske konkurrenter ikke er energiintensive nok.
Mindst lige så ofte trækker konkurrencekriteriet dog virksomheder ind på listen, der bruger meget energi, men ikke helt nok til at opfylde 3 pct. kravet. Branchen får da en begrænset lempelse f.eks. ved, at virksomhedens brændselsforbrug, men ikke elforbrug, omfattes af tung proces.
Langt hovedparten af energiforbruget på proceslisten kom på listen fra begyndelsen i 1995, mens der efterfølgende har været meget få, der har kunnet opfylde betingelsen. Det hænger sammen med inflation og lønudvikling mv. Fra 1995, hvor listen blev vedtaget, til 2004 er værditilvækst og løn mv. steget godt 40 pct. Heraf er ca. halvdelen inflation og halvdelen realudvikling. Energiforbruget fulgte tidligere med realudviklingen, men har i de sidste ca. 25 år været meget stabilt, selv om produktion og forbrug er steget kraftigt siden da bl.a. pga. energieffektiviseringer og -besparelser.
I praksis har de tilbagevendende revisioner af proceslisten alene ført til, at nye processer kom på listen. Dette er i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der blev afgivet ved indførelsen af proceslisten i 1995. Hvis en proces automatisk blev slettet af proceslisten, når energiintensiteten faldt f.eks. i forbindelse med energibesparelser, ville der ikke være incitamenter til energibesparelser.
Dette spørgsmål er blandt de, som arbejdsgruppen ser på. Jeg går imidlertid ikke ind for at præmiere energibesparelser med afgiftsforhøjelser.
Fibertex stiller sig uforstående overfor, at EU-retten skulle være en forhindring for at optage Fibertex’s processer på proceslisten, selv om de bagvedliggende kriterier ikke er opfyldt.
Det nuværende CO2-afgiftsystem, herunder proceslisten med alle senere ændringer samt kriterierne herfor, er godkendt af Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler. Enhver ændring af proceslisten skal godkendes efter statsstøttereglerne.
Optages en proces på listen helt eller delvist, som ikke opfylder de bagvedliggende kriterier vedr. energiintensitet, konkurrence m.v., er det Skatteministeriets vurdering, at det vil være særdeles vanskeligt at opnå statsstøttegodkendelse i et sådant enkeltstående tilfælde, men at kriterierne så skal ændres for alle.
I forbindelse med statsstøttegodkendelserne har Kommissionen lagt vægt på, at ingen virksomhed måtte blive nettovinder, når tilbageføringen medregnes.
Såfremt energiintensitetskriterierne m.v. nedsættes generelt, vil mange flere virksomheder blive nettovindere. Her kan Kommissionen kræve, at hver enkelt virksomhed hvert år skal lave et tilbageføringsregnskab, der viser, at afgifterne er større end tilbageføringen m.v., ligesom Kommissionen har krævet det i forhold til andre lande f.eks. Tyskland.
Dette er en beklagelig sag, men jeg må på baggrund af ovenstående konkludere, at Fibertex’s anmodning er blevet behandlet efter de samme kriterier som alle andre anmodninger.
Tværtimod vil optagelse af Fibertex’s processer på proceslisten være forskelsbehandling i forhold til andre afviste anmodninger i strid med EU’s statsstøtteregler.
Mulighederne for at modernisere CO2-afgiften, herunder proceslisten, analyseres i øjeblikket af en arbejdsgruppe.
Jeg ser frem til at resultatet af arbejdsgruppens arbejde foreligger. Det er mit håb at finde en løsning således, at sager som denne kan undgås.