SkatteministerietJ.nr. 2005-518-0129 DenSpørgsmål 62TilFolketingets SkatteudvalgHermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 62af 17. marts 2005.(Alm. del).Kristian Jensen/John Fuhrmann
Spørgsmål 62:Vil ministeren redegøre for årsagen til forskellene i satsen for registreringsafgift mellem personbil og motorcykel?Svar: Indtil 1. oktober 1977 var afgiftsberegningen for personbiler og motorcykler den samme. Imidlertid blev der pr. denne dato gennemført en forhøjelse af registreringsafgiften, der dog samtidig medførte en relativt lempeligere beskatning af almindelige mindre biler. Fortsat ens afgiftsregler for personbiler og motorcykler ville så have betydet, at de dyreste motorcykler - hvis pris uden afgift ligger på niveau med almindelige mindre personbiler - ville være blevet relativt billigere. Det var der ikke tilslutning til, og det er baggrunden for, at der samtidigt blev indført en særskilt og mere progressiv afgiftsberegning for motorcykler. En sammenligning mellem afgiftsberegningen for biler og motorcykler er ikke blevet mindre kompleks siden da. I 1991 blev personbilernes fradrag for opfyldelse af EF-92 miljønormerne indarbejdet i afgiftsberegningen, i 1993 lempedes registreringsafgiften af motorcykler og i 1997 blev fradraget for airbags delvist indarbejdet i afgiftsberegningen for biler samt gennemført årlige reguleringer af progressionsknækkene for både biler og motorcykler og fra 2003 har afgiftssatserne for almindelige personbiler været afhængige af den generelle prisudvikling sammenholdt med prisudviklingen for personbiler. Motorcyklerne var ikke omfattet af ændringen fra 2003, bl.a. fordi der ikke findes et selvstændigt nettoprisindeks for motorcykler, og det er denne seneste ændring, der har medført, at afgiftssatserne for motorcykler og almindelige personbiler for tiden er forskellige.I omstående tabel er opregnet de forskellige komponenter, der indgår i beregningen af registreringsafgiften af henholdsvis personbiler og motorcykler. Som det fremgår, er der mange an dre komponenter i afgiftsberegningen end satserne.Det kan på grundlag af de forskellige beregningskomponenter beregnes, at motorcykler med en pris på gaden op til ca. 80.000 kr. bliver beskattet med en lavere registreringsafgift, end hvis registreringsafgiften var beregnet efter reglerne for personbiler uden airbags, mens motorcykler med en pris på gaden over ca. 80.000 kr. beskattes med en højere registreringsafgift end hvis de var beskattet som almindelige personbiler uden airbags.
BeregningskomponentPersonbilerMotorcyklerAfgiftspligtig værdi (salgspris inkl. moms ekskl. registreringsafgift ) Ja. Ja.Fradrag for ABS-bremserJa. Ja. Fradrag i den afgiftspligtige værdi for airbagsJa.Nej.Tillæg til den afgiftspligtige værdi for manglende airbagsJa. Nej.Fradrag i den afgiftspligtige værdi for ESP-systemJa.Nej.Progressionsknæk 1-7.900 kr. Sats for progressionsknæk 1 -0,0 pct.Progressionsknæk 262.700 kr. 14.500 kr. Sats for progressionsknæk 2 (april 2005) 102,7 pct. 105,0 pct. Sats over progressionsknæk (april 2005)177,7 pct. 180,0 pct. Spørgsmålet om forskellen i afgiftsberegningen mellem personbiler og motorcykler, og herunder forskellen i progressionen, har været rejst mange gange. Jeg har dog ikke tænkt mig at forslå ændringer i disse til dels historisk betingede forskelle.