Skatteministeriet J.nr.  2005-318 - 0349 Den Spørgsmål   53 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   53 af 7. marts 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål:  Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. januar 2005 fra Handel, Transport og Serviceerhvervene og Foreningen Registrerede Revisorer, jf. alm. del – bilag 21. Svar: Handel, Transport og Serviceerhvervene og Foreningen Registrerede Revi- sorer anfører i henvendelsen, at der efter deres opfattelse er et problem i regelsæt- tet for medarbejderaktier, som bør løses ved en lovændring. Organisationerne anfører, at der typisk kun er én måde, som medarbejderen kan realisere sine medarbejderaktier på. Det er salg til det udst edende selskab. Der er kun et meget begrænset marked for salg af unoterede aktier. Ved tilbagesalget til det udstedende selskab ligger der efter organisationernes opfattelse en alvorlig skattefælde. Fælden består i, at ved ti lbagesalget beskattes afståelsen ikke som aktieindkomst men som udbytte af hele salgssummen, medmindre aktionæren opnår dispensation. Ifølge organisationerne er standardbetingelsen for at få d  i- spensation ifølge praksis, at aktionæren afstår alle sine aktie r i selskabet. Typisk vil selskabet tilbyde medarbejderaktier til medarbejderen hvert andet eller tredje år. Det indebærer, at medarbejderen typisk har medarbejderakt ier, der ikke længere er båndlagt, som medarbejderen ønsker at sælge, og samtidig andre  med- arbejderaktier, for hvilke båndlæggelsesperioden endnu ikke er udløbet. Udbytt e- beskatningen indebærer, at det, der var tænkt som et medarbejderincitament, iføl- ge organisationerne reduceres til en meget beskeden gevinst eller endog et tab. Foreningerne foreslår en ændring af reglerne i ligningslovens § 16 B således, at udbyttebeskatning af hele salgssummen ikke gælder for medarbejderaktier omfat- tet af ligningslovens §§ 7 A, 7 H og 28, dog bortset fra det tilfælde, hvor medar- bejderen er hovedaktionær efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 - 4. Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at den problemstilling, som organisationerne peger på i henvendelsen, ikke er ny. Den situation, hvor akt ionæren ikke kan afstå alle sine aktier i selskabet, opstår fo r  mig at se i øvrigt kun i relation til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, idet der kun for aktier omfattet af ligningslovens § 7 A gælder et krav om båndlæggelse. I årevis har unoterede selskaber haft me  d- arbejderaktieprogrammer omfattet af ligningslovens § 7 A, og for disse aktier har der hele tiden været et krav om båndlæggelse. Den rejste kritik af reglerne er imidlertid ny for mig. Formålet med reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 1, om, at tilbagesalg til det udstedende selskab skal betragtes som udbytte, er at forhindre, at aktionærer til- skyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne. Ved at henlægge overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte op- nås, at udlodning i form af afståelse af aktier  ne til selskabet skattemæssigt be- handles på en anden måde, end hvis udlodningen i stedet blev beskattet som u  d- bytte. Der kan dispenseres fra kravet om, at hele afståelsessummen skal beskattes som udbytte. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i s å fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end selskabet i li g-

ningslovens § 16 B, stk. 1. Det vil sige, at avance og tab behandles efter de al- mindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Ved afgørelsen af, om der skal gives dispensation, vil der blive lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som et alternativ til udlodning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end mar- kedskursen. Normalt vil der kun blive givet dispensation, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delaf- ståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som ful d- stændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensati- on, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når beskatning af hele afståelsessu  mmen ville medføre helt urimelige resultater. Det skal bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende akt ivitet. Jeg er ikke nærmere bekendt med de afgørelser om dispensation, der måtte være truffet i konkrete sager, og jeg kan derfor heller ikke sige noget nærmere om, hvor- vidt skattemyndighederne vil give dispensation, selvom ikke samtlige aktier omfat- tet af ligningslovens § 7 A afstås, med den begrundelse, at beskatning af hele afst å- elsessummen ville give anledning til helt urimelige resultater. Skattereglerne for medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A er meget gun- stige. Regeringen har i foråret 2004 som et led i at få en stærk aktiekultur genne  m- ført en væsentlig forbedring af ordningen for de såkaldte gratisaktier, idet beløb s- grænsen for, hvor meget den ansatte årligt kan få i aktier uden indkomstbeskatning, blev forhøjet fra 8.000 kr. til 20.000 kr. Organisationernes henvendelse giver mig således ikke umiddelbart anledning til at overveje en yderligere begunstigelse som foreslået af organisationerne af de i forv e- jen ganske gunstige skatteregler på området.