SkatteministerietJ.nr. 2005-518-0126 DenSpørgsmål 51TilFolketingets SkatteudvalgHermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 51af 1. marts 2005.(Alm. del).Kristian Jensen/John Fuhrmann
Spørgsmål 51:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar 2005 fra Knud Møller Jepsen vedrørende indregistrering af autocampere, jf. alm. del - bilag 15.Svar:Knud Møller Jepsen mener, at registreringsafgiften af autocampere (campingbiler) er for høj, og foreslår at den særlige registreringsafgift af campingbiler på 60 pct. af værdien beregnes af den varebil eller bus, der sædvanligvis er anvendt som udgangspunkt for opbygningen af en campingbil. Videre mener Knud Møller Jepsen, at vægtafgiften af campingbiler er for høj, og sammenligner i den forbindelse vægt- og udligningsafgiften for en ældre dieseldrevet campingbil på ca. 16.000 kr. (egenvægt på hen ved 2.800 kg) med en kombination af en nyere benzindrevet personbil, hvor ejerafgiften udgør 4.000 kr. (11,8-12,4 km pr. liter) og en campingvogn på 800 kg, hvor vægtafgiften udgør ca. 664 kr. Hertil bemærkes først, at der allerede gælder en særlig ordning for registreringsafgiften af campingbiler. Afgiften af campingbiler udgør 60 pct. af den del af værdien før afgift, der er over 12.100 kr., mens der for andre personbiler betales 102,98 pct. af 62.700 kr. og 177,98 pct. af værdien over, for andre personbiler, jf. tabellen nedenfor:TabelAlmindelige personbiler CampingbilerLav sats, pct. 102,980Skalaknæk, kr. 62.70012.100Høj sats, pct. 177,9860Den særligt lave registreringsafgift for campingbiler blev indført i 1990 og i bemærkningerne til det lovforslag, som Folketinget vedtog i januar 1990, hedder det om afgiftssatsen: En værdiafgift på 60 pct. skønnes at give den afgiftsbelastning, der udligner afgiften af den særlige campingindretning, og skønnes samtidigt at være den lavest mulige sats, når det skal undgås, at campingbiler substituerer almindelige personbiler. Formålet med afgiftsnedsættelsen var således at rense afgiften af campingbiler for den del af værdien, der vedrører campingindretningen og netop ikke, at campingbiler skulle blive billigere end andre større personbiler.Campingbiler, der ikke opfylder alle de særlige krav til den fordelagtige berigtigelse med 60 pct. af værdien (f.eks. kravet om adgang til opredning af egentlige
sovepladser for mindst 4 personer) kan berigtiges efter de retningslinier som Knud Møller Jepsen angiver, men som almindelige personbiler, hvor der ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf.Vægt- og udligningsafgiften af dieseldrevne personbiler, med en egenvægt på over 2.000 kg udgør 144 kr. pr. 100 kg pr. kvartal. Er en personbils egenvægt f.eks. 1.400 kg udgør vægtafgiften ca. 134 kr. pr. 100 kg pr. kvartal. Der er således en vis om end mild progression i vægtafgiftsskalaen.Når det gælder sammenligningen mellem et vogntog bestående af en personbil og en campingvogn bemærkes, at der for et sådant vogntog, udover vægtafgift eller brændstofforbrugsafgift af personbilen og vægtafgift af campingvognen, også vil være mistede renter af og værditab på registreringsafgiften af personbilen. Registreringsafgiften af personbilen vil være langt højere end den afgift der vil kunne beregnes af en campingbil, der før afgift har samme værdi som vogntoget.Henset til, at der allerede er etableret en meget fordelagtig ordning for afgifterne af campingbiler, finder jeg allerede af den grund ikke anledning til at tage initiativ til yderligere lempelser.