SkatteministerietJ.nr. 2005-518-0125
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.49 af 23. februar 2005.
(Alm. del).
Kristian Jensen
SpørgsmÃ¥l: â€Ministeren anmodes om at lave en skematisk oversigt over udviklingen i skattetrykket Ã¥r for Ã¥r i perioden 1993-2004â€
Svar: Skattetrykket måles traditionelt som skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet (BNP). Skattetrykket viser hvor meget skatter og afgifter fylder i den samlede økonomi og giver en indikation af, hvordan skattebelastningen udvikler sig over tid.
I nedenstående tabel 1 er udviklingen i skattetrykket givet for perioden 1993-2003.
Tabel 1. Skattetrykket 1993-2003 |
|||||||||||
|
|
1993 |
1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
|
|
Pct. af BNP |
||||||||||
|
Personskatter mv.1) |
27,3 |
28,3 |
27,9 |
27,9 |
27,4 |
26,7 |
27,3 |
26,8 |
26,4 |
26,1 |
26,2 |
|
Selskabsskatter |
2,1 |
2,0 |
2,0 |
2,3 |
2,6 |
2,8 |
3,0 |
2,4 |
3,1 |
2,9 |
2,8 |
|
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger2) |
1,6 |
1,6 |
1,6 |
1,6 |
1,6 |
1,6 |
2,1 |
2,3 |
2,2 |
1,7 |
1,7 |
|
Andre arbejdsmarkeds-bidrag |
0,5 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
0,3 |
0,4 |
0,3 |
0,2 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
|
Skat for formue, ejendom og besiddelse |
2,0 |
1,9 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,8 |
1,8 |
1,9 |
1,9 |
1,9 |
|
Afgifter af varer og tjenester3) |
15,3 |
15,8 |
15,8 |
16,2 |
16,3 |
16,9 |
16,8 |
16,0 |
16,0 |
16,1 |
15,9 |
|
Skatter og afgifter i alt |
48,8 |
49,8 |
49,3 |
49,9 |
49,8 |
50,1 |
51,5 |
49,5 |
49,9 |
48,9 |
48,7 |
1) Herunder arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsværdiskat samt andre indkomstskatter.
2) Inkl. obligatoriske gebyrer mv.
3) Inkl. andre produktionsskatter.
Det fremgår, at skattetrykket vokser fra 48,8 pct. af BNP i 1993 til 51,5 pct. af BNP i 1999, hvorefter det skønnes at falde til 48,7 pct. af BNP i 2003.
Som følge af afvigelserne mellem de budgetterede tal og regnskabstallene på 15,5 mia. kr. for skatter og afgifter i 2004, vil der komme revideringer af skattetrykket. Tidligere blev skattetrykket skønnet til 48,9 pct. af BNP i 2004.
Skattetrykket påvirkes af konjunkturer, adfærd og en række tekniske forhold og er derfor i sig selv ikke et velegnet mål for, i hvilket omfang den økonomiske politik har bidraget til at ændre skattebelastningen.
Ved at se på provenueffekter af vedtagne lovforslag på Skatteministeriets område under VK-regeringen 2002-2005, gives en indikation af hvor meget ændringer i skattetrykket kan tilskrives henholdsvis lovændringer og konjunkturer.
|
Tabel 2. Provenueffekter af vedtagne lovforslag på Skatteministeriets område 2002-2005 |
|||
|
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
Pct. af BNP |
|||
|
-0,2 |
-0,3 |
-1,0 |
-1,0 |
 Anm.: Inkl. stop for regulering af punktafgifter (ej lovgivning).
Af tabel 2 fremgår, at VK-regeringens lovforslag isoleret set har medført skattelettelser på op til 1 pct. af BNP i 2004 og 2005. VK-regeringens skattetiltag mv. har således medført et fald i den ikke-konjunktur bestemte del af skattetrykket.
Udviklingen i skattetrykket er heller ikke i sig selv udtryk for om skatte- eller afgiftssatserne er sat op eller ned. Eksempelvis stiger selskabsskattens andel af BNP op gennem 1990'erne til trods for, at selskabsskattesatsen er blevet sænket fra 50 pct. til 30 pct. Baggrunden er konjunkturopsvinget med bedre indtjening i sektoren, herunder større skattebetalinger fra pengeinstitutterne, samt bredere base for selskabsskatter.
Endelig skal nævnes, at en omlægning af forbruget i retning af højt beskattede varer (f.eks. biler) i sig selv vil øge skattetrykket. Fremgangen i bilkøbet siden 1993 har således resulteret i et kraftigt stigende provenu fra registreringsafgiften, hvilket har øget skattetrykket med ca. 0,5 pct. point fra 1993 til 1998.
Til slut henvises til Skatteministeriets hjemmeside, www.skat.dk, hvor der er mere detaljerede oplysninger og alternative mål for skattetrykket.