Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 199 af 20. september 2005.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes regeringens skattepolitik siden 2001 har medvirket til at øge uligheden i indkomster og formuer?”

 

Svar:

Jeg har modtaget nedenstående bidrag til besvarelsen fra Finansministeriet, som jeg henholder mig til. Jeg beklager den alt for lange besvarelsestid på spørgsmålet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Notat

20. december 2006 CAFO J.nr. 074-36

Bidrag til svar på skatteudvalgsspørgsmål nr. 199 af 20. september 2005

Spørgsmål:

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes regeringens skattepolitik siden 2001 har medvirket til at øge uligheden i indkomster og formuer?”

Bidrag til svar:

Til Regeringens skattepolitik siden 2001 henregnes i det følgende skattestoppet, indkomstskattenedsættelser som følge af Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken, loft over stigning i grundskylden, nedsættelse af passagerafgiften, grænsehandelspakkerne samt omlægningen af SP-ordningen.

De nævnte initiativer indebærer samlet en skattereduktion på knap 30 mia. kr. i 2006, som alle i befolkningen har fået del i. Skattereduktionen indebærer isoleret set en samlet fordelingseffekt svarende til, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er ca. 0,3 pct.enheder højere i 2006, end de ellers ville have været[1], jf. tabel 1. Det svarer til cirka 1¼ pct. af de samlede indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten. Der er i beregningen set bort fra afledte positive virkninger på bl.a. beskæftigelsen.

Virkningen af den gennemførte skattepolitik kan sammenholdes med, at de målte indkomstforskelle årligt forøgedes med 0,4 pct.enheder i perioden fra 1994 til 2000, svarende til en samlet ændring på 2,6 pct.enheder. I perioden 2000-2004 er de målte indkomstforskelle samlet øget med 0,3 pct.enheder eller knap 0,1 pct. enhed i gennemsnit på årsbasis, jf. også notatet "Indkomstudvikling og –fordeling i Danmark” på www.fm.dk.

Sammenlignet med niveauet for indkomstforskelle i andre, sammenlignelige lande er der tale om ret afdæmpede ændringer. Danmark er et af de lande, som har absolut mindst forskelle i indkomsterne. 

Hovedparten af den skønnede fordelingseffekt afspejler skattenedsættelserne i 2004 i form af nedsættelsen af grænsen for betaling af mellemskat og indførslen af et beskæftigelsesfradrag, jf. tabel 1. Disse skattenedsættelser var mÃ¥lrettet de beskæftigede med sigte pÃ¥ at styrke tilskyndelsen til at arbejde. Da de beskæftigede i gennemsnit har højere indkomster end andre grupper, har skattenedsættelsen Ã¸get de mÃ¥lte indkomstforskelle, selv om personer med overførselsindkomster mv. ogsÃ¥ oplevede en i historisk sammenhæng ret stor indkomstfremgang i 2004. Skattenedsættelsen i 2004 har en neutral virkning pÃ¥ indkomstforskellene blandt de beskæftigede. Virkningen af skattenedsættelserne er uddybet nærmere nedenfor, jf. afsnit 1.

Tabel 1
Fordelings- og provenuvirkning af skattepolitik siden 2001, 2006-niveau
		Fordelingsvirkning (forskel i Gini-koefficient)	Provenuvirkning
		---- pct.enheder ----	------ mio. kr. -----
	1. Skattenedsættelser på arbejdsindk. i alt	0,20	-10.760
	Heraf: - Forhøjelse af mellemskattegrænsen	0,16	-5.465
	- Beskæftigelsesfradrag	0,04	-5.294
	2. Skattestop i alt	0,11	-12.135
	Heraf: - Stykafgifter1	-0,04	-2.043
	- Fiskale gebyrer2	-0,01	-278
	- Bilafgifter1	-0,00	-1.814
	- Afgiftsskattestop for erhverv3	0,00	-2.027
	- Ejendomsværdiskat	0,16	-5.973
	3. Andre større skattepolitiske initiativer	-0,05	-4.339
	Heraf: - Nedsættelse af passagerafgiften	0,00	-273
	- Grænsehandelspakkerne4	-0,06	-2.390
	- Nedsættelse af virksomhedsskatten5	0,00	-334
	- Loft over ejendomsskatten	0,01	-1.342
	4. Omlægning af SP-ordningen i 20026	0,07	-
	Skattepolitik, i alt	0,33	-27.234
	1) Stykafgifter er her ekskl. benzinafgift, salg af nummerplader og statsafgift på ansvarsforsikringer, der sammen med vægtafgift, grøn ejerafgift og registreringsafgift udgør bilafgifter. 2) Antages fordelt ligeligt på alle personer i befolkningen. 3) En del af provenutabet ved skattestoppet kan tilskrives erhvervene gennem deres køb af varer og tjenester. Erhvervenes gevinst ved skattestoppet antages at komme husholdningerne til gode gennem højere løn til de ansatte. En ændring i lønnen giver en afledt effekt på satsreguleringen af overførselsindkomsterne og en øget indkomstskattebetaling. Indregnes disse afledte effekter, reduceres provenuvirkningen til 1.655 mio. kr. Det er dette beløb, der indgår i fordelingsberegningen. 4) Opgjort ekskl. adfærdsvirkninger og ekskl. ophør af 24-timers reglen. Den effektive afgiftsnedsættelse for borgerne skønnes til ca. 3,4 mia. kr. Fordelingseffekten af grænsehandelsinitiativerne opgjort inkl. adfærdsvirkninger svarer til en reduktion af indkomstforskellene med 0,09 pct.enheder. 5) Kun den del af provenutabet, der vedrører selvstændigt erhvervsdrivende under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, er medregnet. Provenutabet modsvares af en provenugevinst på længere sigt, når det opsparede overskud i virksomheden hæves igen. 6) I nationalregnskabsmæssig forstand er der en teknisk provenuvirkning, når SP omdefineres fra at være en skat til at være en ren aktuarisk ordning. Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Den beregnede virkning af skattestoppet svarer isoleret set til en forøgelse af de disponible realindkomster med ca. 12,1 mia. kr. i 2006. Virkningen optræder bl.a. ved, at priserne på forbrug er mindre end ellers, og tilfalder dermed alle befolkningsgrupper. Skattestoppet skønnes isoleret set at have en fordelingseffekt i 2006 svarende til en forøgelse af indkomstforskellene med knap 0,11 pct.enheder målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1.

De enkelte delelementer i skattestoppet har modsatrettede effekter. Skattestoppet for stykafgifter (punktafgifter defineret som et beløb i kr.) har i beregningen en effekt svarende til en formindskelse af indkomstforskellene, mens skattestoppet for ejendomsværdiskatten isoleret set øger de målte indkomstforskelle. Skattestoppet vedrørende bilafgifter skønnes isoleret set ikke at påvirke indkomstforskellene nævneværdigt, jf. afsnit 2.

Skattestoppet for stykafgifter og bilafgifter påvirker ikke indkomstfordelingen direkte, idet disse er afgifter på forbruget og ikke skat på indkomsten. En lavere afgift øger imidlertid købekraften af den disponible indkomst. Fordelingsvirkningen er illustreret ved at lægge værdien af denne købekraftsforøgelse til den disponible indkomst.

Den beregnede effekt fra skattestoppet for stykafgifter er til dels en følge af, at personer med højere disponible indkomster har større opsparingstilbøjelighed end personer med lavere indkomster. Måles fordelingseffekten i forhold til forbruget i stedet for i forhold til den disponible indkomst, må fordelingseffekten antages at være omtrent neutral.

Beregningen af skattestoppets betydning er baseret på en antagelse om, at punktafgifter i fravær af skattestoppet diskretionært ville være øget svarende til udviklingen i nettoprisindekset. For vægtafgiften og den grønne ejerafgift tages særligt hensyn til, at afgiftssatserne før indførelsen af skattestoppet blev reguleret med reguleringstallet plus 1,5 pct. årligt. For ejendomsværdiskatten er det antaget, at den forventede ejendomsvurdering i 2006 ville indgå i beregningen af ejendomsværdiskatten i fravær af skattestop. Der er nærmere redegjort for detaljerne i beregningerne i afsnit 2.1 og afsnit 2.2 nedenfor.

Af andre større skattepolitiske initiativer kan først og fremmest nævnes grænsehandelspakkerne, der skal ses i sammenhæng med ophævelsen af 24-timers reglen. Den umiddelbare lempelse af afgifterne på øl, vin, spiritus og mineralvand vurderes at være på omkring 2,3 mia. kr. i 2006-niveau. Forbruget af disse varer vejer tungest i den lavere ende af indkomstfordelingen, og opgjort som et tillæg til indkomsten skønnes disse afgiftsnedsættelser mv. derfor at indebære en reduktion af indkomstforskellene med omkring 0,09 pct.enheder inklusiv adfærdsvirkninger og med 0,06 pct.enheder, hvis der ses bort fra afledte adfærdsvirkninger, jf. afsnit 3.

Aftrapningen af passagerafgiften dæmper priserne på flyrejser, og en væsentlig del påvirker derudover umiddelbart erhvervenes indtjening. Beregningsteknisk er det antaget, at denne del kommer husholdningerne til gode gennem nedvæltning i lønnen. Den beregnede fordelingsvirkning er meget beskeden.

Loftet over den årlige stigning i den kommunale og amtskommunale grundskyld skønnes isoleret set ikke at påvirke indkomstfordelingen i nævneværdigt omfang i 2006. Loftet vedrører stigningen det enkelte år og har ikke nogen varig virkning på indkomstforskellene.

Erhvervsdrivende kan vælge at opspare en del af overskuddet i virksomheden. Af det opsparede beløb svares en foreløbig virksomhedsskat. Virksomhedsskattesatsen er i 2006 nedsat fra 30 til 28 pct. Provenuvirkningen af denne nedsættelse vurderes at være ca. 0,3 mia. kr. i 2006. Når det opsparede overskud senere trækkes ud af virksomheden, indgår det i den personlige indkomst til almindelig beskatning med fradrag for den foreløbige virksomhedsskat. Nedsættelse af virksomhedsskattesatsen har således ikke nogen varig provenuvirkning. I opgørelsen af den disponible indkomst indregnes overskuddet først, når det hæves, og hele konstruktionen omkring den foreløbige virksomhedsskat er uden betydning for den disponible indkomst. Der er derfor ingen fordelingsvirkning af den ændrede virksomhedsskatteprocent.

Den særlige pensionsopsparing (SP) er en forlængelse af den midlertidige pensionsopsparing (DMP) fra 1998. SP-ordningen var (i modsætning til DMP) omfordelende, idet indbetalingen til ordningen som udgangspunkt udgjorde 1 procent af indkomsten for alle, mens de individuelt tilskrevne beløb til opsparingsordningen var de samme for alle med en given beskæftigelsesgrad (over et vist niveau) uanset indkomst. Fra 2002 ændredes SP-ordningen til at være aktuarisk, dvs. så der herefter var direkte sammenhæng mellem indbetalinger og tilskrevne beløb. SP ændrede dermed også status fra teknisk set at være en skat til (igen) at være en pensionsordning. Denne omlægning af SP-bidraget har ingen umiddelbar provenuvirkning[2] og ingen effekt på den aktuelle indkomstfordeling, idet virkningerne først opstår på udbetalingstidspunktet.

Den langsigtede fordelingsvirkning af omlægningen af SP-bidraget kan illustreres ved forskellen i de beløb, der i et givet år tilskrives personernes individuelle konti hhv. med og uden omfordeling. Forskellen opgøres efter skat, idet der på udbetalingstidspunktet skal svares almindelig indkomstskat af disse indbetalinger. Det antages, at de fremtidige udbetalinger beskattes med 45 pct. Opgjort på denne måde skønnes omlægningen af SP-bidraget at indebære en forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med omkring 0,07 pct.enheder, jf.  afsnit 4.

SP-bidraget er suspenderet i perioden 2004-2007. Suspensionen af SP-bidraget er ikke en del af skattepolitikken, idet SP-bidraget fra og med 2002 ikke er en skat.

De ovennævnte beregnede virkninger på indkomstfordelingen omfatter ikke afledte adfærdseffekter på arbejdsudbud og opsparing mv. Desuden tages ikke hensyn til almindelig indkomstmobilitet over tid, som dæmper de opgjorte indkomstforskelle.

Det har ikke været muligt at foretage rimelige skøn over den samlede virkning af skattepolitikken på formuefordelingen. Formuefordelingen kan indirekte være påvirket af skattepolitikken i det omfang, de øgede disponible indkomster ikke benyttes til forbrug, men i stedet opspares, samt i det omfang, at ejendomsværdiskattestoppet har påvirket ejendomspriserne.

1. Fordelingseffekter af skattenedsættelser

Skattenedsættelserne som følge af initiativerne Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken skønnes isoleret set at indebære en forøgelse af indkomstforskellene med 0,2 pct. enheder målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Hovedparten af denne effekt hidrører fra forøgelsen af mellemskattegrænsen.

Skattenedsættelserne vurderes at indebære et mindreprovenu på 10,8 mia. kr. i 2006, jf. tabel 2.

 

Tabel 2
Indkomstskatteprovenu af skattenedsættelserne, 2006
		Mia. kr.
	Forhøjelse af mellemskattegrænsen .....................................................	-5,5
	Indførelse af beskæftigelsesfradrag.....................................................	-5,3
	I alt..........................................................................................................	-10,8
	Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Skattenedsættelserne er målrettet de beskæftigede, og provenuet fra skattenedsættelsen tilfalder derfor i begrænset omfang den ikke-erhvervsaktive del af befolk-ningen, som typisk har relativt lave indkomster. Derved øger skattenedsættelserne isoleret set de målte indkomstforskelle i hele befolkningen. Inden for gruppen af beskæftigede påvirkes indkomstforskellene ikke af skattenedsættelserne.

 

Skattenedsættelserne øger befolkningens rådighedsbeløb med omkring 2.800 kr. i gennemsnit, jf. tabel 3. Forhøjelsen af mellemskattegrænsen og indførelse af beskæftigelsesfradraget har bidraget til forøgelsen af rådighedsbeløbet med hver ca. 1.400 kr. i gennemsnit.

Tabel 3
Effekt af skattenedsættelser på rådighedsbeløbet, 2006
		Mellemskattegrænse		Beskæftigelsesfradrag		I alt
		kr.	Pct.	kr.	Pct.	Kr.	Pct.
	1. decil…………	20	0,0	280	0,4	300	0,4
	2. decil…………	80	0,1	440	0,4	520	0,5
	3. decil…………	300	0,2	730	0,6	1.030	0,8
	4. decil…………	710	0,5	1.090	0,8	1.800	1,3
	5. decil…………	1.270	0,8	1.390	0,9	2.660	1,7
	6. decil…………	1.700	1,0	1.620	0,9	3.320	1,9
	7. decil…………	1.930	1,0	1.810	1,0	3.740	2,0
	8. decil…………	2.220	1,0	1.990	0,9	4.220	2,0
	9. decil…………	2.800	1,2	2.210	0,9	5.010	2,1
	10. decil...……..	3.310	0,9	2.320	0,6	5.630	1,6
	Alle……………..	1.410	0,8	1.360	0,8	2.770	1,6
	Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

2. Fordelingseffekter af skattestoppet

De betragtede elementer i skattestoppet er fastfrysning i kroner af stykafgifter, fiskale gebyrer, bilafgifter og ejendomsværdiskat. Den samlede direkte provenuvirkning af skattestoppet vurderes at være ca. 12,1 mia. kr. i 2006. Den samlede fordelingsvirkning af skattestoppet skønnes at svare til en forøgelse af indkomstforskellene på 0,11 pct.enheder, målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor.

2.1 Skattestop vedr. afgifter (stykafgifter, bilafgifter og fiskale gebyrer)

I 2006 vurderes det samlede provenu fra punktafgifter at være på 104,1 mia. kr. Heraf er ca. 39,3 mia. kr. værdiafgifter eller andre afgifter, som ikke er fastsat i kronebeløb. Det resterende provenu på 64,8 mia. kr. vurderes således at komme fra afgifter, som er fastsat i kronebeløb og dermed vil falde i reale termer, hvis priserne i almindelighed stiger, jf. boks 1.

Stykafgifter ekskl. vægtafgift og grøn ejerafgift skønnes at give et provenu på 55,8 mia. kr. i 2006. Det antages i beregningerne, at størrelsen af dette provenu havde været 4,5 mia. kr. større i fravær af skattestop. Det er baseret på en antagelse om, at afgiftssatserne i fravær af et skattestop diskretionært – dvs. ved konkrete lovgivningsinitiativer – ville være blevet hævet svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som er vokset med knap 8 pct. siden 2002.

Boks 1

Udledning af provenuet ved skattestop for punktafgifter og gebyrer, 2006

*   Stykafgifter ekskl. bilafgifter   Bilafgifter   Fiskale   Samlet værdi af punktafgiftsstop   8 pct.   18,3 pct.   Stykafgifter ekskl. vægtafgift    Afgiftsprovenuer   Værdi af skattestop   Værdiafgifter m.v.   39,3   Stykafgifter og vægtafgift   Punktafgifter i alt   104,1   64,8   9,0   55,8   1,6   4,5   0,3   4,2   -0,2   Vægtafgift   Fiskale Gebyrer   Erhverv   Husholdninger   *) Ingen ekstra regulering af progressionsgrænse for registreringsafgift

 

Vægtafgiften og den grønne ejerafgift vurderes at give et provenu på godt 9 mia. kr. i 2006. Med skattestoppet blev den automatiske regulering af vægtafgiften og den grønne ejerafgift med reguleringstallet plus 1,5 pct. årligt ophævet. På den baggrund antages, at provenuet havde været 18,3 pct. – svarende til ca. 1,6 mia.kr. – højere i 2006 i fravær af skattestoppet.

Herudover indregnes et mindreprovenu fra fiskale gebyrer (pas, kørekort, biblioteksafgifter mv.) på omkring 0,3 mia. kr.

Endvidere antages skattestoppet at indebære et merprovenu på ca. 0,2 mia. kr. fra registreringsafgiften, jf. afsnittet om bilafgifter nedenfor.

Samlet skønnes skattestoppet for punktafgifter og fiskale gebyrer at indebære et mindreprovenu på knap 6,2 mia. kr. fra punktafgiftsskattestoppet i forhold til et beregningsteknisk og neutralt forløb, hvor det bl.a. antages, at de enkelte afgifter i kronebeløb aktivt forøges, så realværdien af afgifterne er uændret (målt i forhold til nettopriserne), jf. boks 1 ovenfor. Heraf kan ca. 4,2 mia. kr. henføres direkte til husholdningernes forbrug, mens de resterende ca. 2 mia. kr. vurderes at hidrøre fra erhvervenes forbrug.[3]

Husholdningernes direkte andel afgiftsskattestoppet på 4,2 mia. kr. kan opdeles i stykafgifter ekskl. bilafgifter (2 mia. kr.), bilafgifter (1,8 mia. kr.) og fiskale gebyrer (0,3 mia.kr.).

Det antages beregningsteknisk, at erhvervenes gevinst ved afgiftsskattestoppet på 2 mia. kr. tilfalder husholdningerne gennem nedvæltning i lønnen. Det svarer i 2006 til ca. 2 mia. kr. mere i samlet lønudbetaling eller til en godt 0,2 pct. højere lønstigning end i en situation uden et afgiftsstop. En større stigning i lønningerne indebærer også en højere satsregulering af overførselsindkomster og en højere regulering af beløbssatser i skattelovgivningen.

Samlet er erhvervenes afgiftsbesparelse således beregningsteknisk indregnet som forøgelse af de personlige indkomster med knap 2,5 mia. kr. og af indkomstskatterne med 0,7 mia. kr. svarende til en samlet forøgelse af husholdningernes disponible indkomster med knap 1,7 mia. kr. Denne ændring er samlet set neutral i forhold til fordelingen af husholdningernes disponible indkomster.

Skattestoppet vedr. stykafgifter

Skattestoppet vedr. husholdningernes stykafgifter ekskl. bilafgifter skønnes at have en fordelingseffekt i 2006 svarende til en reduktion af indkomstforskellene med 0,04 pct.enheder målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1. Den samlede direkte provenuvirkning for husholdningerne skønnes som nævnt ovenfor at udgøre godt 2 mia. kr. Skattestoppet for stykafgifterne har størst gennemsnitlig effekt på rådighedsbeløbet i de nederste indkomstdeciler, jf. tabel 4 nedenfor.

Afgifter indgår normalt ikke i opgørelsen af den disponible indkomst og har derfor ikke nogen direkte effekt på rådighedsbeløbet, men de lavere afgifter indebærer, at den enkeltes indkomst har større købekraft. I beregningen er denne forøgelse af købekraften som nævnt indregnet som et tillæg til indkomsten.

 

 

 

Tabel 4
Skattestoppet for stykafgifters fordeling på indkomstdeciler, 2006
		Provenuvirkning		Gennemsnitlig effekt på rådighedsbeløbet
		----- Mio. kr. ---	------ Pct. ------	----- kr. ----	-- Pct. af disp. indk. --
	1. decil…………..	-171	8,4	384	0,5
	2. decil…………..	-190	9,3	432	0,4
	3. decil…………..	-199	9,7	461	0,4
	4. decil…………..	-191	9,4	470	0,3
	5. decil…………..	-192	9,4	484	0,3
	6. decil…………..	-195	9,5	498	0,3
	7. decil…………..	-200	9,8	507	0,3
	8. decil…………..	-214	10,5	541	0,3
	9. decil…………..	-232	11,3	581	0,2
	10. decil..............	-260	12,7	644	0,2
	Alle………………..	-2.043	100	492	0,3
	Anm. 1. decil er laveste indkomsttrin, mens 10. decil er det højeste indkomsttrin. Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Skattestoppet vedr. bilafgifter

Skattestoppet på bilafgifter er ifølge beregningen omtrent neutralt i forhold til indkomstfordelingen. Det skyldes, at der i alle indkomstdeciler er en tendens til, at en lige stor andel af indkomsten anvendes til bilforbrug.

Til bilafgifter henregnes i denne forbindelse vægtafgift, registreringsafgift, benzinafgift, salg af nummerplader samt afgift på ansvarsforsikringer. Normalt henregnes kun vægtafgift, grøn ejerafgift og registreringsafgift til bilafgifter, men i fordelingsberegninger er det praktisk at samle alle de afgifter, der naturligt kan henføres til bilejere.

Efter denne definition indebærer skattestoppet som nævnt ovenfor en reduktion af husholdningernes direkte betaling af bilafgifter med 1,8 mia. kr., jf. også tabel 5 nedenfor.

Det bemærkes, at skattestoppet forudsættes at indebære en forøgelse af provenuet fra husholdningernes betaling af registreringsafgift med knap 110 mio. kr., jf. tabel 5, selvom registreringsafgiften er en værdiafgift, der som udgangspunkt ikke påvirkes af skattestoppet. Effekten skyldes, at tillægget til regulering af progressionsgrænsen for vægtafgift er bortfaldet med skattestoppet.[4]

Endvidere skønnes skattestoppet at indebære en lille reduktion af afgiften på ansvarsforsikringer[5].

Tabel 5
Husholdningernes betaling af bilafgifter med og uden skattestop, 2006
	Mio. kr.	Skattestop	Uden skattestop	Provenuvirkning
	Vægtafgift/Grøn ejerafgift	6.913	8.166	-1.253
	Benzinafgift	7.940	8.575	-635
	Registreringsafgift	12.374	12.267	107
	Salg af nummerplader	343	369	-26
	Afgift på ansvarsforsikringer	1.315	1.316	-1
	Miljøbidrag	144	156	-12
	I alt	29.028	30.848	-1.821
	Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Målt i procent af den disponible indkomst er gevinsten stort set den samme på tværs af indkomstfordelingen, jf. tabel 6 (sidste søjle).

Tabel 6                                                                                                                                                         Â
Fordeling af provenu af skattestop vedr. bilafgifter på indkomstdeciler, 2006
		Vægt/ejer-afgift			Benzinafgift		Registrerings-afgift			Øvrige1		I alt
		Kr.	Pct.	Kr.		Pct.		Kr.	Pct.	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.
	1. decil…….	121	0,2	48		0,1		-8	0,0	5	0,0	166	0,2
	2. decil…….	186	0,2	77		0,1		-12	0,0	7	0,0	258	0,2
	3. decil…….	233	0,2	104		0,1		-16	0,0	8	0,0	329	0,3
	4. decil…….	287	0,2	137		0,1		-21	0,0	10	0,0	412	0,3
	5. decil…….	332	0,2	165		0,1		-26	0,0	11	0,0	481	0,3
	6. decil…….	364	0,2	187		0,1		-30	0,0	12	0,0	532	0,3
	7. decil…….	403	0,2	210		0,1		-35	0,0	13	0,0	590	0,3
	8. decil…….	430	0,2	231		0,1		-40	0,0	13	0,0	635	0,3
	9. decil…….	470	0,2	254		0,1		-45	0,0	13	0,0	692	0,3
	10. decil...…	535	0,2	296		0,1		-56	0,0	13	0,0	788	0,2
	Alle………...	336	0,2	171		0,1		-29	0,0	10	0,0	488	0,3
	1) Omfatter salg af nummerplader, afgift af lovpligtig ansvarsforsikring og miljøbidrag. Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Det indebærer, at der stort ikke er nogen virkning på indkomstfordelingen af at indregne disse effekter som et tillæg til den disponible indkomst. Målt ved Gini-koefficienten har skattestoppet for bilafgifterne således ingen nævneværdig betydning for indkomstfordelingen, jf. også tabel 1 ovenfor.

2.2 Ejendomsværdiskattestop

Det er lagt til grund at skattestoppet for ejendomsværdiskatten indebærer et mindreprovenu på knap 6 mia. kr. i 2006 i forhold til en situation, hvor ejendomsværdiskatten fulgte de tidligere regler herom. Det skønnes på den baggrund, at ejendomsværdiskattestoppet i 2006 isoleret set indebærer en forøgelse af indkomstforskellene med 0,16 pct.-enheder målt ved Gini-koefficienten.

Ejendomsværdiskatten udgør som hovedregel 10 promille af ejendomsværdien op til en progressionsgrænse på godt 3 mio. kr. og 30 promille af resten. I forhold til den således beregnede ejendomsværdiskat er der en række nedslag, herunder nedslag for ejendomme erhvervet før 1. juli 1998, stigningsbegrænsning, nedslag til pensionister med relativt lav indkomst, nedslag for ikke-beboet periode, nedslag for delvis udleje af boligen samt nedslag for ejertid, dvs. for køb eller salg i løbet af indkomståret.

Opgjort under hensyntagen til disse forhold indebærer ejendomsværdiskattestoppet som nævnt umiddelbart et knap 6 mia. kr. lavere provenu i 2006, jf. tabel 7. I dette skøn indgår ikke effekten af, at skattestoppet i et vist omfang har bidraget til stigende ejendomspriser, hvorved provenueffekten af ejendomsværdiskattestoppet isoleret set overvurderes.

Tabel 7
Provenuvirkning af ejendomsværdiskattestoppet, 2006
		Uden skattestop	Med skattestop	Provenu-virkning
		-----------------------------  Mio. kr.   -----------------------
	Almindelig ejendomsværdiskat, §5	26.682	16.168	-10.515
	2 promille nedslag til gamle ejere, §6	-2.951	-1.831	1.121
	4 promille nedslag til gamle ejere, §7	-1.057	-1.049	9
	Stigningsbegrænsning, §9	-2.824	-226	2.598
	Nedslag for alderspensionister, §8 og §10	-739	-537	203
	Nedslag for flerårig erhverv	-61	-38	23
	Nedslag for køb og salg	-1.467	-932	535
	Nedslag for udlejning	-80	-51	28
	Fritagelse for ejendomsværdiskat	-66	-42	24
	Samlet ejendomsværdiskat	17.437	11.464	-5.973
	Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004. Anm.: Udgangspunktet for beregningen er ejendomsvurderingerne i 2004 for de enkelte ejendomme. Disse er fremskrevet til 2005 med vurderingsstatistikken fordelt på amter og ejendomstyper – ca. 20 pct. Fra 2005 til 2006 er vurderingerne fremskrevet med den forventede udvikling i kontanthusprisen (22 pct.). Regionale og ejendomsspecifikke afvigelser fra den gennemsnitlige kontanthuspris i 2006 er således ikke indregnet.

 

Ejendomsværdiskatten indgår direkte i de målte disponible indkomster. En majoritet af danskerne bor i ejerbolig, og boligejerne fordeler sig over hele indkomstspektret. Men idet boligejere i gennemsnit har højere indkomster end lejere, indebærer ejendomsværdiskattestoppet en større gevinst både i kroner og i procent af den disponible indkomst for personer med relativt høje indkomster end for personer med relativt lave indkomster, jf. tabel 8.

Tabel 8
Ejendomsværdiskattestoppets fordeling på indkomstdeciler, 2006
		Provenuvirkning		Gennemsnitlig effekt på Rådighedsbeløbet
		------ Mio. kr. ---	------ Pct. ------	----- kr. --------	-- Pct. af disp. indk. --
	1. decil……………	-125	2,1	305	0,4
	2. decil……………	-149	2,5	366	0,3
	3. decil……………	-217	3,6	565	0,5
	4. decil……………	-316	5,3	860	0,6
	5. decil……………	-412	6,9	1.126	0,7
	6. decil……………	-515	8,6	1.405	0,8
	7. decil……………	-638	10,7	1.713	0,9
	8. decil……………	-808	13,5	2.133	1,0
	9. decil……………	-1.035	17,3	2.675	1,1
	10. decil...........….	-1.758	29,4	4.459	1,2
	Alle………………..	-5.973	100	1.532	0,9
	Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Set inden for gruppen af boligejere er gevinsten ved ejendomsværdiskattestoppet relativt set mere jævnt fordelt.

Ejendomsværdiskattestoppet skønnes som nævnt isoleret set at øge de samlede indkomstforskelle i 2006 med 0,16 pct.-enheder målt ved Gini-koefficienten.

Det bemærkes, at det anvendte skøn for kontantprisstigningen i 2006 ikke fanger regionale variationer, hvilket potentielt kan betyde, at fordelingseffekten i 2006 bliver undervurderet. Desuden gælder som nævnt, at ejendomsværdiskattestoppet har haft en vis afledt effekt på ejendomspriserne, hvilket igen påvirker bl.a. formuefordelingen og i princippet (i mindre omfang) også de målte indkomster. Det er ikke foretaget skøn over virkningerne af disse afledte effekter. 

3. Andre større skattepolitiske ændringer

Fra regeringens tiltræden og frem til og med folketingsåret 2005/2006 er der gennemført 77 skatte- og afgiftslove med provenuvirkninger. Ikke alle disse har kunnet indregnes i nærværende opgørelse. Ud over de allerede beregnede effekter af de større lovændringer – skattestop og skattenedsættelserne i forårspakken – inddrages nogle af de øvrige større ændringer. Det gælder grænsehandelspakkerne, nedsættelse af passagerafgiften samt nedsættelse af virksomhedsskatten.

Nedsættelse af passagerafgiften

I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2006 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at afskaffe passagerafgiften med det formål at understøtte rammevilkårene for danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark. Afskaffelsen sker over 2 år, således at passagerafgiften halveres i 2006 og bortfalder helt i 2007.

Provenutabet i 2006 vurderes at være på 273 mio. kr. Omkring 5 pct. af dette provenu svarende til 14 mio. kr. forventes at tilfalde de private husholdninger. De resterende 259 mio. kr. forventes at tilfalde erhvervene. Det antages beregningsteknisk, at erhvervenes gevinst nedvæltes i højere løn til de ansatte, jf. nærmere omtale under afsnittet om skattestop ovenfor.

Opgjort i procent af den disponible indkomst er gevinsten stort set lige fordelt over indkomstdecilerne, jf. tabel 9. Fordelingsvirkningen målt ved Gini-koefficienten er derfor stort set lig nul.

Tabel 9
Effekt for husholdningerne af aftrapning af passagerafgiften, 2006
		Provenuvirkning for husholdningerne				Effekt på rådighedsbeløbet
		Direkte gevinst	Nedvæltning i løn (=erhvervenes gevinst)	Afledt virkning af satsregulering og indkomstskatter	Samlet virkning
		------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------				Kr.	Pct.
	1. decil.....	1	5	6	12	28	0,04
	2. decil.....	1	7	5	12	31	0,03
	3. decil.....	1	11	2	14	37	0,03
	4. decil.....	1	17	0	17	46	0,03
	5. decil.....	1	22	-3	20	55	0,04
	6. decil.....	1	27	-5	23	62	0,04
	7. decil…..	1	32	-8	26	69	0,04
	8. decil…..	2	37	-10	29	77	0,04
	9. decil…..	2	44	-13	33	87	0,04
	10. decil…	3	58	-21	40	104	0,03
	Alle………	14	259	-48	225	60	0,03
	Anm.: Der er set bort fra den 2-årige forskydning mellem lønstigning og satsregulering.

 

Grænsehandelspakkerne

I forbindelse med bortfaldet af den såkaldte 24-timers regel for spiritus og cigaretter den 1. januar 2004 er gennemført flere grænsehandelsinitiativer med bl.a. det formål, at grænsehandlen ikke skulle stige som følge af 24-timers reglens ophør. Således er stykafgifterne for øl, vin, spiritus, sodavand og cigaretter nedsat. Initiativerne er vedtaget gennem de årlige finanslove og fremgår af boks 2.

 

 

 

 

Boks 2
Afgiftsændringer i forhold grænsehandel
1. oktober 2003	Sænkelse af afgift pÃ¥ spiritus, cigaretter og sodavand (FL03) ·          Spiritusafgiften nedsat svarende til 43,75 kr. pr. flaske. ·          Cigaretafgiften nedsat svarende til 4 kr. pr. pakke. ·          Sodavandsafgiften nedsat svarende til 62,5 øre pr. liter.
5. januar 2004	Nedsættelse af emballageafgiften for øl og mineralvand (FL04) ·          Nedsættelse pÃ¥ 1,51 kr. pr. liter for 0,33 cl dÃ¥ser ·          Nedsættelse med 1,60 kr. pr. liter for 2 liters engangsflasker ·          Nedsættelse med ca. 5 øre pr. liter for 0,33 cl genbrugsflasker ·          Nedsættelse med ca. 6 øre pr. liter for 0,25 cl genbrugsflasker ·          Nedsættelse med ca. 8 øre pr. liter for 1,5 liter genbrugsflasker Omlægning af ølafgiften fra afgiftsklasser til glidende skala (FL04)
1. januar 2005	Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften (FL05) ·          Forøgelse svarende til 1,70 kr. pr. pakke for billige cigaretter ·          Forøgelse svarende til 0,30 kr. pr. pakke for dyrere cigaretter ·          Forøgelse svarende til 1 kr. pr. pakke for almindelige cigaretter ·          Omlægning sÃ¥ stykafgiftselementet bliver størst muligt Tillægsafgift pÃ¥ alkoholsodavand (FL05) ·          Tillægsafgift pÃ¥ mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr. flaske afhængig af type Lavere afgifter pÃ¥ øl og vin (FL05) ·          Nedsættelse af afgiften af øl med 43,1 øre pr. liter ·          Nedsættelse af afgiften af vin med 113,3 øre pr. liter

 

Det direkte provenutab i 2006 af disse initiativer vurderes at være på omkring 2,4 mia. kr. Fordelingsvirkningen af initiativerne uden indregning af afledte adfærdseffekter svarer til en reduktion af indkomstforskellene med 0,06 pct.enheder.

Afgiftsnedsættelserne øger imidlertid forbruget af varer pålignet danske afgifter, hvilket indebærer en provenugevinst for staten, som med nogen usikkerhed er anslået til omkring 2,1 mia. kr. Inklusiv disse adfærdsvirkninger er provenutabet af afgiftsnedsættelserne relativt beskedent, nemlig ca. 0,3 mia. kr., jf. tabel 10 nedenfor.

Selve ophævelsen af 24-timers reglen vurderes at indebære et statsligt mindreprovenu på 1,6 mia. kr. Samlet indebærer grænsehandelsinitiativerne et statsligt provenutab på godt 1,9 mia. kr., når de afledte virkninger medtages. Provenuskønnene er baseret på rapporten "Status over grænsehandel", Skatteministeriet juni 2006.

 

 

 

 

 

Tabel 10
Provenuopgørelse over grænsehandelsinitiativer, 2006
		Staten	Danske borgere	Husholdninger
		---------------------- mio. kr. -------------------
	Direkte provenuvirkning	-2.390
	Afledt provenuvirkning	2.074
	Provenuvirkning inkl. adfærd	-316	2.884	2.560
	Afledt provenuvirk. af ophævelse af 24-timers reglen	-1.600	495	495
	Grænsehandel i alt	-1.916	3.379	3.055
	Heraf:
	Øl		448	350
	Vin		175	150
	Spiritus		1.130	1.010
	Sodavand/mineralvand		668	565
	Alkoholsodavand		-89	-55
	Cigaretter		1.047	1.035
	Kilde: Skatteministeriet

 

Samlet set vurderes grænsehandelsinitiativerne at have forøget forbrugsmulighederne for danske borgere, dvs. såvel husholdninger som erhvervsvirksomheder, med knap 3,4 mia. kr. Husholdningernes andel af den samlede gevinst vurderes at være på knap 3,1 mia. kr. De resterende godt 0,3 mia. kr. antages at tilfalde erhvervene. Det antages videre beregningsteknisk, at erhvervenes gevinst er nedvæltet i lønnen og således fuldt ud kommer husholdningerne til gode.

Det bemærkes, at der i denne opgørelse er indregnet adfærdsvirkninger. Ligeledes er adfærdsvirkningen fra selve ophøret af 24-timersreglen også indregnet. Det kan diskuteres, om dette er en del af skattepolitikken.

Målt i procent af den disponible indkomst er gevinsten ved grænsehandelsinitiativerne aftagende med indkomsten, jf. tabel 11 nedenfor. Således er gevinsten i procent af den disponible indkomst 2-3 gange større i den lave ende af indkomstfordelingen end i toppen af indkomstfordelingen. Det indebærer, at grænsehandelsinitiativerne isoleret set har en fordelingsvirkning svarende til en formindskelse af indkomstforskellene.

Den samlede fordelingsvirkning af initiativerne i grænsehandelspakkerne skønnes at svare til en reduktion af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,09 pct.enheder, når de afledte virkninger på forbrug og ændret grænsehandel medregnes.

 

 

 

 

Tabel 11
Effekt for husholdningerne af afgiftsændringer sfa. grænsehandelsinitiativer, 2006
		Provenuvirkning for husholdningerne				Effekt på rådighedsbeløbet1
		Direkte gevinst	Nedvæltning i løn (=erhvervenes gevinst)	Afledt virkning af satsregulering og indkomstskatter	Samlet virkning
		------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------				Kr.	Pct.
	1. decil.....	287	6	8	301	679	0,97
	2. decil.....	318	8	6	333	761	0,71
	3. decil.....	332	14	3	349	812	0,65
	4. decil.....	304	21	-1	324	802	0,57
	5. decil.....	275	28	-4	299	768	0,49
	6. decil.....	275	34	-7	302	784	0,46
	7. decil…..	273	41	-10	304	786	0,42
	8. decil…..	284	47	-13	318	821	0,39
	9. decil…..	327	56	-17	367	940	0,39
	10. decil…	380	74	-26	427	1.081	0,30
	Alle………	3.055	330	-61	3.324	823	0,47
	1) Afgifter indgår ikke i rådighedsbeløbet, men lavere afgifter øger købekraften af rådighedsbeløbet. For at illustrere fordelingsvirkningen, er afgiftsændringens værdi indregnet som en øget indkomst. Anm.: Der er set bort fra den 2-årsforskydning der er mellem lønstigning og satsregulering. Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Nedsættelse af virksomhedsskatten

I forbindelse med lukning af et skattehul i sambeskatningsreglerne, hvor udenlandske koncerner havde mulighed for at reducere beskatningen af deres danske aktiviteter, blev der indført et globalpuljeprincip i sambeskatningen. Provenugevinsten fra indførelsen af dette princip blev brugt på en nedsættelse af selskabsskatten og parallelt hermed virksomhedsskatteprocenten fra 30 til 28 procent.

Kapitalafkastsatsen for erhvervsdrivende, der benytter kapitalafkastordningen, er i regeringsperioden nedsat fra 6 til 4 pct. Denne nedsættelse er en konsekvens af renteudviklingen og betragtes i beregningerne ikke som en del af skattepolitikken.

Virksomhedsskatten er en foreløbig skat af den del af overskuddet, der opspares i virksomheden. Når overskuddet senere trækkes ud af virksomheden, sker det til almindelig beskatning af personlig indkomst. Nedsættelsen af virksomhedsskatten kan således højst have fordelingsmæssig betydning på kort sigt, idet der blot er tale om en ændring i sammensætningen mellem den del, der skal betales nu, og den del, der skal betales senere.

Imidlertid er den disponible indkomst opgjort uden virksomhedsopsparing. Dvs. den del af virksomhedsoverskuddet, der opspares i virksomheden, betragtes ikke som indkomst for personen, før personen hæver overskuddet. Tilsvarende er den foreløbige virksomhedsskat heller ikke fradraget i opgørelsen af den disponible indkomst.

Ændringer i virksomhedsskatteprocenten har derfor ikke nogen indflydelse på fordelingen af de disponible indkomster.

Nedsættelsen af selskabsskatten har på længere sigt indirekte virkning for husholdningerne. Skattenedsættelsen kan bl.a. via en stigning i investeringsniveauet og produktiviteten give sig udslag i højere lønninger. Denne effekt ses der dog bort fra her.

Loft over stigningen i ejendomsskatten

Loftet over stigningen i grundskyldsværdien bidrager til en lille forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på omkring 0,01 pct.enheder.

Havde loftet ikke været indført, ville det kommunale ejendomsskatteprovenu have været omkring 1,3 mia. kr. større i 2006, og værdien af husholdningernes ækvivalerede disponible indkomster ville have været 350 kr. mindre. Formålet med loftet er at modvirke meget store udsving i betalingen af ejendomsskatter, og det har kun virkning i de år, hvor det er bindende. Effekten på indkomstfordelingen er derfor ikke permanent.

4. Omlægningen af SP-bidraget

Før 2002 var SP-bidraget at betragte som en skat, idet det var et obligatorisk bidrag til en ordning, der var omfordelende. Indbetalingen til ordningen udgjorde som udgangspunkt 1 procent af indkomsten for alle, mens de individuelt tilskrevne beløb til opsparingsordningen var de samme for alle med en given beskæftigelsesgrad (over et vist niveau) uanset indkomst. Fra 2002 er reglerne ændret, således at ens konto tilskrives det beløb, man selv indbetaler til ordningen. Det omfordelende element er dermed fjernet, og SP-bidraget er derfor ikke at betragte som en skat efter 2002.

Det betragtes som en del af skattepolitikken, at en eksisterende skat ændres til ikke længere at være en skat. SP-bidraget er med Forårspakken suspenderet i 2004 og 2005. Med Finanslovsaftalen for 2006 blev suspension forlænget til 2007. Suspensionen af SP-bidraget betragtes ikke som en del af skattepolitikken, idet SP-bidraget fra og med 2002 ikke er en skat.

Uden suspensionen af SP-bidraget ville der være indbetalt omkring 8,4 mia. kr. til denne pensionsordning i 2006. Med gældende regler ville indbetaleren få hele beløbet tilskrevet på sin pensionskonto. Før 2002 skete der derimod som nævnt en omfordeling af de indbetalte midler før indsættelse på de individuelle konti.

Omfordelingen fungerede ved, at ATP beregnede en fuldtidssats eller et maksimumsbeløb for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Alt efter beskæftigelsesgrad blev ens konto hos ATP tilskrevet et beløb svarende til beskæftigelsesgraden gange fuldtidssatsen. De personer, der betalte under 1/3 af et fuldt ATP-bidrag, fik indsat deres indbetalte SP-bidrag på kontoen, dog højest fuldtidssatsen. Det samme gjaldt for selvstændige erhvervsdrivende, der normalt ikke betaler ATP-bidrag. Endvidere skulle SP-bidrag af honorarer mv. holdes ude af omfordelingen.

På basis af ATP-grader og den del af den samlede indbetaling, som var omfattet af omfordeling, kan fuldtidssatsen i 2006 vurderes at være ca. 3.138 kr. Det betyder, at personer med en indkomst på over 313.800 kr. ville have bidraget til omfordelingen under de gamle regler. De gamle SP-regler ville således have medført en omfordeling fra de tre højeste indkomstdeciler til de øvrige svarende til en omfordeling af ca. 381 mio. kr. fra den høje ende af indkomstfordelingen til den lavere ende af indkomstfordelingen, jf. tabel 12.

Tabel 12
Effekt af fjernelse af omfordelingen i SP-ordningen, 2006
		SP-bidrag	Indsat på individuelle konti		Gevinst efter skat ved omfordeling	Effekt på rådighedsbeløbet1
			Gamle regler	Gældende regler
		------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------				Kr.	Pct.
	1. decil....	274	477	274	203	211	0,30
	2. decil....	295	460	295	166	177	0,16
	3. decil....	393	540	393	147	157	0,13
	4. decil....	552	689	552	137	148	0,11
	5. decil....	702	811	702	109	115	0,07
	6. decil....	840	909	840	69	69	0,04
	7. decil….	982	998	982	16	8	0,00
	8. decil….	1.142	1.095	1.142	-46	-62	-0,03
	9. decil….	1.355	1.198	1.355	-157	-183	-0,08
	10. decil..	1.869	1.226	1.869	-643	-710	-0,20
	Alle……...	8.402	8.402	8.402	0	0	0,00
	 1) Omfordelingen har ingen effekt på rådighedsbeløbet på kort sigt. Størrelsen af den årlige omfordeling er her illustreret ved hvad det ville svarer til i forbrugsmuligheder for familien, dvs. svarende til en ændring i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

Omlægningen af SP-ordningen til ikke længere at være omfordelende har dermed en fordelingsvirkning svarende til en forøgelse af de målte indkomstforskelle, som målt ved Gini-koefficienten er på ca. 0,07 pct.enheder.

Det skal bemærkes, at omlægningen af SP-ordningen ikke påvirker indkomstfordelingen på kort sigt, idet indeståender på de individuelle konti hos ATP ikke indgår i indkomstopgørelsen.

Den beregnede effekt viser den isolerede fordelingseffekt af ændringen i de beløb, der godskrives som pensionsopsparing, og virkningen er approksimativt opgjort efter skat (idet fordelingsvirkningerne knytter sig til den disponible indkomst). Den faktiske virkning på længere sigt på de relative forbrugsmuligheder er vanskelig at opgøre og formentlig noget mindre end anført, idet der skal tages hensyn til indkomstmobiliteten i befolkningen, efter-skat afkast af pensionsformuen sammenlignet med andre opsparingsformer og den effektive sammensatte marginalprocent på udbetalingstidspunktet, herunder modregning af offentlige ydelser.