Skatteministeriet J.nr.   2005-518 - 0148 Den Spørgsmål    nr. 195 - 197 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.   195 - 197 af 19. september 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /René Mikkelsen

Spørgsmål  nr.  195:    Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvad  de  provenumæssige konsekvenser   vil   være,   hvis   momsen   på   biler   skal   lægges   på   biler   efter registreringsafgiften, således som Danske Bilimportører (DBI) argumenterer for i den verserende sag mod staten, jf. artikel i Erhvervsbladet den 19. september 2005, ”Næste angreb på bilafgifter klar”? Svar:   Artiklen   drejer   sig   om   den   verserende   retssag   mellem   De   Danske Bilimportører og Skatteministeriet. Østre Landsret har ved kendelse af 11. februar 2005  bestemt,  at  der  skal  ske  en  præjudi  ciel  forelæggelse  for  EF  -domstolen angående fortolkningen af 6. momsdirektiv, artikel 11A, stk. 2 og 3.  Næste punkt i sagen er den mundtlige forhandling ved EF-Domstolen. Der foreligger således ingen endelig afgørelse på sagen, hverken fra EF   -Domstolen eller fra Østre Landsret. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke hensigtsmæssigt at kommentere eventuelle konsekvenser af en dom, hvis præmisser ikke kendes. Af samme grund er det heller ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre størrelsen på det pro venutab, der kan opstå. Spørgsmål   nr.   196:     Er   ministeren   enig   i   den   udtalelse   som   kontorchef   i Skatteministeriet Per Bach Jørgensen er kommet med, om at danske medarbejdere ikke skal have lov til at køre i udenlandske firmabiler, før der er sket en natio  nal dansk  lovændring,  jf.  artikel  i  Jyllands  -Posten  d.  17.  september  2005  ”Staten trodser  EU-dom  om  afgiftsfrie  firmabiler”?  Ministeren  bedes  i  den  forbindelse redegøre for, hvordan denne udtalelse harmonerer med princippet om EU -rettens forrang? Ministeren  bedes  ligeledes  redegøre  for,  om  Justitsministeriet  er  enig  i,  at  EF - dommen ikke har direkte virkning, og at der først skal ske en implementering i national   ret?   Hvis   EF-dommen   kræver   national   lovændring,   hvorfor   har Skatteministeriet  så  ikke  haft  et  sku ffelovforslag  klar,  der  kunne  fremlægges  i Folketinget, hvis ministeriet tabte sagen? Svar:  Det fremgår af EF -Traktatens artikel 228, stk. 1, at såfremt EF -Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i medfø r  af  traktaten,  skal  staten  gennemføre  de  nødvendige  foranstaltninger  til dommens opfyldelse. Heri ligger efter Domstolens faste praksis, at en medlemsstat straks efter afsigelsen af en dom skal iværksætte foranstaltninger med henblik på at opfylde dommen så hurtigt som muligt. En  dom  fra  EF-Domstolen  har  ikke  direkte  virkning,  idet  det  overlades  til medlemsstaterne at ændre den retstilstand, som EF  -Domstolen har konstateret er i

strid med EF-Traktaten. Hvis Domstolen har fastslået, at visse lovbestemmels er er i strid  med  EF-Traktaten,  skal  lovgivningsmagten  således   ændre  de  pågældende bestemmelser med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med traktaten.   Ved dom af 15. september 2005, i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark, har EF-Domstolen   tilsidesat   det   nuværende   kriterium   i   registreringsafgiftsloven, hvorefter ansættelsesforholdet skal være den ansattes hovederhverv. I stedet har Domstolen lagt vægt på, jf. præmis 76 og 77, at ”når en firmabil i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde… er det  lovligt  for  Danmark  at  opkræve  registreringsafgift  af  et  køretøj,  der  af  et selskab, som har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed for en dansk bosat arbejdstager”.   Domstolen  tillader  således,  at  der  fortsat  opkræves  registreringsafgift  for  en firmabil, såfremt den i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark. Domstolen fastsætter ingen nærmere kriterier for, hvad der skal forstås ved, at en firmabil ”i det væsentlige skal anven  des varigt i Danmark.” Jeg vil snarest fremsætte et lovforslag, der indeholder de fornødne ændringer til registreringsafgiftsloven. De sager, som behandles i den mellemliggende periode indtil  en  lovændring  er  vedtaget  af  Folketinget,  vil,  i  det  omfang  de  r  er  behov herfor, naturligvis efterfølgende blive genoptaget og behandlet i overensstemmelse med den ændrede lovgivning. Som nævnt fremgår det endvidere af dommen, at kravet om hovederhverv ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Ved administrationen af registreringsafgiftsloven vil  kravet  derfor  ikke  længere  kunne  anvendes.  Skatteministeriet  har  i  den forbindelse  bedt  Told-  og  Skattestyrelsen  om  at  foranledige,  at  reglerne  bliver administreret i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet er enig i det ovenfor anførte. Afslutningsvis vil jeg gerne præcisere, at Skatteministeriet naturligvis respekterer EF-Domstolens dom.  De nævnte foranstaltninger er netop iværksat med henblik på at  opfylde  dommen.  Umiddelbart efter dommens afsigelse er Skatteministeriet derfor også begyndt at forberede et lovforslag til ændring af registreringsafgiftsloven. Når det sker på dette tidspunkt, skyldes det, at det først efter en grundig gennemlæsning af dommen og præmisserne er muligt at udfærdige et forslag til nationale bestemmelser i overensstemmelse med dommen og dens præmisser.

Spørgsmål nr. 197:   Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorledes kontorchef Per Bach Jørgensens udtalelse i JP d. 17. september 2005 hænger sammen med en anden  af  Skatteministeriets  medarbejderes,  chefkonsulent  Klaus  Kristensens, udtalelse om, at man kan forestille sig, at EF-dommen vil medføre, at der er en række     virksomheder,     der     vil     fremsætte     krav     om     tilbagebetaling     af registreringsafgift,  jf.  artikel  i  Jyllands-Posten  d.  19.  september  2005  ”Bil -dom udløser millionregning”? Svar: Som det følger af svaret til spørgsmål nr. 196 har Skatteministeriet iværksat en række foranstaltninger med henblik på opfyldelse af dommen. Et afsluttende led i dette forløb er, at nogle virksomheder, som  en konsekvens af dommen, vil kunne gøre et tilbagebetalingskrav gældende, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.