Skatteministeriet J.nr.  2005-218 - 0100 Den Spørgsmål    190 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.   190 af 14. september 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /John Fuhrmann
Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for de provenumæssige konsekvenser af, at der er blevet lagt moms på lægeerklæringer, jf. TSS -cirkulære nr. 2004  -27, af 29. oktober 2004? Svar: TSS-cirkulæret af 29. oktober 2004 ændrede praksis for moms af lægeerklæ ringer pr. 1. april 2005. Cirkulæret byggede på 2 domme afsagt af EU   -Domstolen. Ifølge dommene   skal   6.   momsdirektiv   fortolkes   således,   at   en   lægeerklæring   er momsfritaget, hvis hovedformålet med erklæringen er at beskytte, fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand, mens der er momspligt for erklæringer, hvor hovedformålet er af økonomisk eller juridisk karakter. På grund af usikkerhed blandt læger om afgrænsningen af momspligten, udsendt Told- og Skattestyrelsen den 21. april 2005 en meddelelse (SKM2005.169.TSS) med  en  skematisk  oversigt  over,  hvilke  erklæringer/attester  der  er  henholdsvis momsfritagne og momspligtige. En nærmere vurdering af hovedformålet med visse af de erklæringer, der fra 1. april 2005   var   blev   momspligtige,   betød   imidlert id,   at   erklæringer   vedrørende sygemelding fra 1. september 2005 blev momsfritaget igen (SKM2005.353.TSS af 23. august 2005). Læger,   der   udsteder   momspligtige   attester   for   over   50.000   kr.   årligt,   skal momsregistreres og pålægge attesterne moms. Det er på n uværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor mange læger der får en årlig momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt og derfor bliver reelt momspligtige. I mit svar af 15. juni 2005 på S 2074 indleveret af Lissa Mathiasen (S) oplyste jeg, at merpro venuet vil blive opgjort  på  baggrund  af  oplysninger  fra  ToldSkats  edb -systemer  og  at  det  -  i overensstemmelse med skattestoppet – vil blive anvendt til nedsættelse af andre skatter eller afgifter. Først efter ½-1 år efter praksisændringen vil registrerin   gsoplysningerne m.v. kunne danne baggrund for rimelige provenuberegninger. Da der senest skete ændringer omkring momspligt/momsfrihed den 1. september, vil der tidligst kunne foretages en rimelig provenuberegning omkring 1 april 2006.