Departementet
21-09-2005
J.nr. 2005-318-0411
Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes saml e-
de forbrug
1. Indhold og metode
Skatteministeriet er af Folketingets skatteudvalg blevet bedt om at udarbejde en ana-
lyse af afgifternes fordelingsmæssige virkninger set i for hold til husholdningernes
samlede forbrug.
I dette notat beskrives afgifternes fordelingsmæssige virkninger for husholdningerne.
Konklusionen er, at hovedparten af afgifterne er degressive målt i forhold til hu s-
standenes samlede forbrug. Når alle afgifter vejes sammen er afgifterne dog samlet
set progressive.
Kun afgifterne på biler kan imidlertid siges at være klart progressive.
De øvrige hovedgrupper af punktafgifter –
nydelsesmidler og miljø –
ve. Enkelte afgifter inden for hovedgrup-
perne er dog progressive eller proportionale.
Traditionelt har Skatteministeriet beskrevet fordelingsvirkningerne ved brug af
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvis data er tilgængelige via lovmode l-
len. Fordelingsvirkningerne er nu opdateret med seneste data fra forbrugsundersø-
gelsen fra 2002.
Forbrugsundersøgelsen for 2002 er et gennemsnit af spørgeskemaoply sninger for
årene 2001 -2003 for en relativt begrænset stikprøve. Tallene i tabellen er opregnede
til befolkningsniveau med de af Danmarks Statistik beregnede opregningsfaktorer.
I det følgende er fordelingsvirkningerne vist for først hovedgrupper af afgifter og
dernæst for hver a fgift. Fordelingsvirkningerne er illustreret ved hjælp af figurer, der
viser den relative incidens.
Incidensfigurerne og -tabellen er lavet ved at fordele den opregnede befolkning på
deciler efter samlet indkomst i husstanden som defineret i Forbrugsundersøgelsen.
For hver decil og for befolkningen som helhed findes husstandens samlede forbrug
og samlede afgiftsprovenu. Herefter beregnes for hver afgiftstype en sats for en pro-
portional forbrugsskat, der indbringer det samme provenu som afgiften. Denne sats
anvendes på det samlede forbrug i hver enkelt decil. Incidensen kan herefter findes
som forskellen på den proportionale forbrugsskat og den faktiske afgiftsbetaling i
hver enkelt decil. Første decil indeholder husstandene med de 10 pct. laveste in d-
komster, mens tiende decil indeholder husstandene med de 10 pct. højeste indko m-
ster. Husstandsbegrebet er defineret som en gruppe af personer, der bor sammen og
har en høj grad af fællesøkonomi. Typisk vil husstande med høje indkomster bestå af
flere personer end husstande med lavere indkomster.
Side 2
Det kunne også have været valgt at vise afg ifternes fordelingsvirkninger med udgangspunkt i
f.eks. den disponible indkomst efter skat eller den samlede indkomst for husstanden. Dette ville
i nogle tilfælde give en lidt anden fordelingsprofil.
Fordelingsvirkningen i forhold til den samlede indkomst er beskrevet i et tidligere notat fra
Skatteministeriet. Det blev der valgt at anvende den samlede indkomst, da dette giver det bed-
ste sammenligningsgrundlag med de fordelingsanalyser af indkomstskatterne, som traditionelt
præsenteres af Skatteminist eriet.
Det skal også bemærkes, at tallene er forbundet med samme store usikkerhed som forbrugsu n-
dersøgelsen. Det gælder særligt de ”sjældne” afgiftstyper, der kun bet
ales af få.
I de følgende afsnit beskrives afgifternes fordelingsvirkninger som hhv. progressiv e, degressive
og proportionale. Disse udtryk dækker over om afgifterne udgør en st igende, faldende eller
konstant andel målt i forhold til forbruget.
Et indeks på 100 angiver, at afgifterne virker som en proportional forbrugsskat for indkomster i
det givne decil. Indeks over hundrede angiver, at afgifterne belaster mere end en proportional
forbrugsskat, mens indeks under 100 angiver en lavere end proportional belastning.
Denne analyse søger alene at belyse de fordelingsmæssige konsekvenser af den faktiske
af-
giftsbetaling. Den fulde økonomiske byrde ved afgifterne indeholder også omkostninge rne ved
at priserne stiger og husstandene dermed kan forbruge mindre end de ville have gjort uden af-
gifterne. Dette såkaldte forvridningstab er ikke medregnet i analysen.
Der skal endelig gøres opmærksom på, at afgifternes fordelingsvirkninger ikke kan og bør ses
helt isoleret fra det øvrige skattesystem samt de offentlige overførsler og anvendelsen af det o f-
fentliges skatteindtægter.
2. Fordelingsvirkninger i hovedtræk
En hovedkonklusion, når fordelingsvirkningerne af det danske afgiftssystem u ndersøges for et
enkelt år er, at hovedparten af afgifterne er degressive målt i forhold til husstandenes samlede
forbrug. Når alle afgifter og moms vejes sammen er afgifterne dog s amlet set svagt progressive.
Dette er vist i figur 1.
Det fremgår af figur 1, at den samlede belastning med punktafgifter og moms er ca. 20 pct. h ø-
jere for husstandene med de højeste indkomster end for husstandene med de laveste indko m-
ster. Hvis afgifterne havde været proportionale med forbruget i det første indkomstinterval
(med de laveste indkomster) skulle incidensen have indeks 100. I stedet har den indeks 89. Til-
svarende er incidensen 105 i det sidste indkomstinterval (med den højeste indkomst).
Den samlede progressive virkning af moms og punktafgifter kan næsten udelukkende henføres
til bilafgifterne samt den let progressive virkning af momsen.
Side 3
Figur 1. Relativ incidens af alle punktafgifter og moms samlet, målt i forhold til samlet forbrug.
80
85
90
95
100
105
110
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle punktafgifter og moms
Figur 2 viser afgifterne fordelt på hovedgrupper. Afgifterne på biler kan siges at være progre
s-
sive i det mindste for de første 8 indkomstdec iler.
De øvrige punktafgifter –
lkohol, cigaretter, nydelsesmidler og miljø – er
alle degressive. I forhold til beregning af fordelingsvirkningerne med udgangspunkt i indkom-
sterne reduceres graden af degressivitet dog, når det samlede forbrug anvendes i stedet. Det
skyldes, at der er mindre variation i forbruget end i indkomsterne. Således er der en faktor 3,9 i
forskel på forbruget i 1. og sidste decil. Forskellen er en faktor 10,8 for den samlede indkomst.
Figur 2. Fordelingsvirkninger for hovedgrupper af afgifter, målt i for hold til samlet forbrug.
-
20
40
60
80
100
120
140
160
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Bilafgifter
Energiafgifter
Øl, vin, spiritus og cigaretter
Kaffe, te, is, chokolade og mineralvand
Miljøafgifter
Moms
Blandt hovedgrupperne af afgifter går kun momsen fra at være degressiv til at være svagt pr
o-
gressiv. Dette billede afspejler to forhold, som slår igennem, når man kun analyserer ford e-
lingsvirkningerne for et enkelt år. For det første vil husstande med lavere indko mster generelt
Side 4
set forbruge en større del af deres årlige disponible indkomst. For det andet vil husstande med
lavere indkomster ofte enten låne (f.eks. studerende) eller bruge af den frie opspa ring (f.eks.
pensionister eller personer, som går fra beskæftigelse til ledighed). Derved kan forbruget jæ
v-
nes ud over levealderen, men forbruget og dermed belastningen med afgifter kommer til at se
meget højt ud målt i forhold til indko msten.
Modsat vil husstande med højere indkomster opspare en større andel af den disponible in d-
komst med henblik på senere forbrug. Når der måles i forhold til forbruget slår disse e
ffekter
igennem på den relative incidens.
I de følgende afsnit beskrives de enkelte afgifter lidt nærmere.
3. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på biler
Det fremgik ovenfor, at afgifterne på biler samlet set er progressive, ligesom det var tilfældet,
når incidensen måles i forhold til de samlede indkomster. Også når bilafgifterne ses h ver for sig
er de alle progressive målt i forhold til det samlede forbrug. Registreringsafgiften er dog fortsat
den af de mere betydningsfulde afgifter, som udviser den største relative ændring over de ti
indkomstintervaller. Og de andre bilafgifter er ret beset kun progressive over de første 7 -8 ind-
komstintervaller.
Figur 3. Fordelingsvirkninger af afgifterne på biler, målt i forhold til samlet forbrug.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Vægtafgift og Ejerafgift
Registreringsafgift
Afgift af ansvarsforsikring
Afgift af benzin
En del af forklaringen på, at registreringsafgift en er meget progressiv er, at husstande i de lave-
ste indkomstintervaller på grund af den høje registreringsafgift slet ikke har råd til at købe bil,
og dermed ikke i analysen belastes med registreringsafgift. Tilsvarende overvurderes den pro-
gressive virkning af de andre bilafgifter, fordi grupperne med de laveste indkomster ikke bela-
stes med f.eks. vægtafgift, når de ikke har råd til at eje en bil.
4. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på energi
Samlet set er afgifterne på energi degressive, når d e måles i forhold til forbruget. Dette billede
går igen, når de enkelte afgifter på energi betragtes for sig. Figur 4 viser ikke nogen større fo
r-
Side 5
skelle mellem de forskellige energiafgifter, som alle falder fra et indeks omkring 120-150 for 1.
decil til omkring 70-90 for 10. decil.
Afgiften er naturgas er dog progressiv over nogle af indkomstintervallerne. Det er ikke muligt
at give nogen umiddelbar forklaring på de tte.
Når afgiften af flaskegas udviser et mindre jævnt forløb end de andre afgifter på energi
skyldes
det den høje usikkerhed i undersøgelsen knyttet til de få observationer af denne mere sjældne
afgift.
Figur 4. Fordelingsvirkninger af afgifterne på energi, målt i forhold til samlet forbrug.
0
50
100
150
200
250
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Afgift af visse olieprodukter
Afgift af elektricitet
Afgift af kul mv.
Afgift af kuldioxid (CO2)
Afgift af flaskegas
Afgift af naturgas
Afgift af svovl og SO2
5. Fordelingsvirkninger af de enkelte miljøafgifter
De væsentligste miljøafgifter pålagt husholdningerne
–
l-
sesmidler –
mlet og enkeltvis. Heller ikke her er der den store forskel
på, hvordan de e nkelte afgifter virker fordelingsmæssigt. Belastningen med afgifterne falder fra
et indeks omkring 115-130 for de laveste indkomster til omkring 80-90 for de højeste indko m-
ster.
Side 6
Figur 5. Fordelingsvirkninger af forskellige miljøafg ifter, målt i forhold til samlet forbrug.
0
50
100
150
200
250
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Afgift af affald
Afgift af visse detailsalgspakninger
Afgift af ledningsført vand
Afgift af bekæmpelsesmidler
Tilsvarende flaskegassen skal det nævnes, at det mere ujævne forløb for afgiften af bekæmpe
l-
sesmidler hovedsageligt skyldes usikkerheden i stikprøven.
6. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på alkohol og cigaretter
Afgifterne på alkohol og cigaretter er samlet set degressive. Her er det dog muligt at spore en
vis forskel mellem de enkelte afgifts- og varetyper. Afgifterne på spiritus, øl og cigaretter er s å-
ledes degressive, mens afgiften på vin måske kan siges at være svagt progressiv.
Figur 6. Fordelingsvirkninger af afgifterne på alkohol og cigaretter , målt i forhold til samlet forbrug .
0
50
100
150
200
250
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Afgift af vin
Afgift af øl
Afgift af spiritus
Afgift af cigaretter
Afgifterne på spiritus, øl og cigarett er falder fra et indeks omkring 115-150 for de 10 pct. af
husstandene med de laveste indkomster til omkring indeks 50-90 for de 10 pct. af husstandene
med de hø jeste indkomster. De laveste indkomster anvender altså ca. dobbelt så stor en andel af
deres forbrug til disse afgifter som de højeste indkomster.
Side 7
I forhold hertil er vinafgiften måske svagt progressiv. Vi nafgiften stiger således fra indeks 90
til 126 svarende til en stigning i den relative afgiftsbelastning på 40 pct. Set over alle indkoms t-
intervallerne udviser vinafgiften dog et noget ujævnt forløb.
7. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på nydelsesmidler
Endelig er fordelingsvirkningerne af de enkelte afgifter på forskellige andre nydelsesmidler
som kaffe, te, chokolade, is og sodavand vist i figur 7. Afgifterne er samlet klart degressive. I
de første 4 -5 indkomstdeciler er der dog visse forskelle i graden af hvor degressive afgifterne
virker målt i forhold til husstandenes forbrug. Ligesom afgiften på is må siges at være meget
svagt progressiv og afgifterne på chokolade og sodavand vel nærmest er proportionale.
Tilsyneladende er afgifterne på kaffe og te således mere degressive end afgifterne på is, sod a-
vand og chokolade. Kaffe og te har indeks omkring 120-130 i 1. decil og omkring 75-85 i 10.
decil. Til sammenligning har is, chokolade og sodavand indeks mellem 75-100 i første decil og
indeks på godt 80 -90 i 10. decil.
Figur 7. Fordelingsvirkningerne af afgifter på forskellige nydelsesmidler, målt i forhold til saml et for-
brug.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Afgift af kaffe
Afgift af te
Afgift af chokolade og sukkervarer mv.
Afgift af is
Afgift af mineralvand
Side 8
Tabel 1.
Incidens af afgifter beregnet ud fra samlet forbrug. 2002.
Decil for indkomst:
Afgiftstype:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
I alt
Vægtafgift. Ejerafgift
40,4
58,8
88,7
90,4
110,5
106,5
112,8
126,3
109,0
93,8
100,0
Registreringsafgift
2,0
4,9
16,0
51,7
60,5
103,5
67,1
136,3
132,0
186,5
100,0
Afgift af ansvarsforsikring
40,7
64,1
92,5
99,3
124,9
108,8
121,5
115,2
101,0
88,6
100,0
Afgift af benzin
45,8
51,8
67,2
87,3
99,4
101,7
128,5
119,2
114,1
102,7
100,0
Afgift af visse olieprodukter
118,7
120,7
87,3
104,7
115,0
113,4
99,7
82,0
100,6
90,5
100,0
Afgift af elektricitet
144,0
113,0
117,4
109,0
104,2
93,1
99,0
97,6
92,5
85,1
100,0
Afgift af flaskegas
155,1
49,8
60,7
173,6
203,1
187,6
96,6
74,5
79,4
28,8
100,0
Afgift af kul mv.
137,0
157,9
136,0
126,9
117,7
96,9
93,3
91,6
82,0
67,7
100,0
Afgift af kuldioxid (CO2)
128,4
119,2
116,4
111,0
100,8
94,0
99,4
93,3
92,8
90,4
100,0
Afgift af spiritus
115,3
216,6
124,1
128,9
96,2
88,7
83,8
91,6
72,1
86,8
100,0
Afgift af vin
90,2
93,5
99,0
109,4
93,4
69,3
87,7
98,1
102,8
126,4
100,0
Afgift af øl
153,7
115,5
107,4
101,7
127,4
98,6
89,3
112,2
83,3
77,6
100,0
Afgift af kaffe
129,9
158,1
122,6
155,0
98,2
94,3
84,5
89,6
86,9
75,5
100,0
Afgift af te
117,8
139,1
96,6
100,4
112,8
80,7
115,9
79,6
111,5
85,7
100,0
Afgift af mineralvand
93,7
104,7
85,7
108,1
120,1
117,2
98,5
105,2
95,5
84,7
100,0
Afgift af chokolade og sukkervarer mv.
100,8
95,9
101,9
104,7
94,4
121,7
100,2
97,3
102,7
89,2
100,0
Afgift af is
74,7
98,9
84,6
82,6
96,5
98,4
106,2
128,9
118,9
82,6
100,0
Afgift af cigaretter
114,1
138,8
125,4
134,3
135,7
97,9
108,1
93,1
93,8
52,2
100,0
Afgift af andre tobaksvarer
196,5
188,3
169,1
184,3
91,9
134,9
97,5
85,9
39,8
34,8
100,0
Afgift af glødelamper. si kringer mv.
83,8
45,3
93,4
126,6
84,2
98,5
83,7
133,5
129,3
82,0
100,0
Afgift af lystfartøjsforsikring
62,5
0,7
54,5
-0,9
112,2
61,3
142,1
75,5
70,3
227,1
100,0
Afgift af visse detailsalgspakninger
119,0
106,0
100,1
109,0
106,0
104,4
94,7
103,9
91,4
91,9
100,0
Afgift af engangsservice
11,1
20,9
22,6
18,7
55,6
86,6
73,5
287,3
51,2
154,2
100,0
Passagerafgift
79,5
53,1
84,1
93,0
99,9
124,9
115,6
92,9
105,4
106,1
100,0
Afgift af bekæmpelsesmidler
145,0
0,0
100,8
48,2
102,7
183,7
124,7
31,7
192,8
54,3
100,0
Afgift af ledningsført vand
113,2
119,9
114,5
120,3
112,5
96,4
99,7
96,9
94,9
80,1
100,0
Afgift af poser af papir og plast mv.
92,5
91,9
73,9
111,1
97,8
111,5
108,1
112,2
93,7
95,5
100,0
Afgift af spillekasinoer
0,0
1.164,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
197,4
100,0
Afgift af tipning. væddeløb mv.
40,0
133,8
114,6
154,4
102,7
86,3
105,0
103,8
104,4
75,0
100,0
Stempelafgift
33,7
34,5
96,0
0,8
96,4
113,0
128,3
61,4
191,5
111,4
100,0
Afgift af naturgas
79,1
102,8
121,8
100,8
70,3
77,9
104,9
95,2
100,1
121,8
100,0
Afgift af svovl og SO2
135,9
146,4
130,1
117,4
113,4
97,2
96,2
90,7
86,4
74,4
100,0
Afgift af affald
134,5
147,5
132,8
132,5
112,4
99,2
98,4
82,3
86,6
71,4
100,0
Afgift af nummerplader
7,0
40,0
66,0
87,7
121,9
109,5
139,9
128,2
99,1
101,0
100,0
Moms
95,2
93,3
96,4
96,1
96,9
95,4
102,1
102,0
101,6
106,0
100,0
Anm.:
Lovmodelberegninger på Forbrugsundersøgelsen for 2002.
Tabel 2.
Gennemsnitsindkomster og forbrug for husstandene i de 10 deciler, 2002.
Decil:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
I alt
Gennemsnitsindkomst, 1.000 kr.
104
153
196
251
317
397
499
614
748
1.126
441
Gennemsnitsforbrug, 1.000 kr.
112
127
155
176
195
228
255
309
343
435
234
Anm.:
Lovmodelberegninger på Forbrugsundersøgelsen for 2002.
