Departementet 21-09-2005 J.nr. 2005-318-0411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes saml  e- de forbrug 1. Indhold og metode Skatteministeriet er af Folketingets skatteudvalg blevet bedt om at udarbejde en ana- lyse  af  afgifternes  fordelingsmæssige  virkninger  set  i  for  hold  til  husholdningernes samlede forbrug. I dette notat beskrives afgifternes fordelingsmæssige virkninger for husholdningerne. Konklusionen  er,  at  hovedparten  af  afgifterne  er  degressive  målt  i  forhold  til  hu s- standenes samlede forbrug. Når alle afgifter  vejes sammen er afgifterne dog samlet set progressive. Kun afgifterne på biler kan imidlertid siges at være klart progressive. De øvrige hovedgrupper  af punktafgifter   – nydelsesmidler og miljø   – ve. Enkelte afgifter inden for hovedgrup- perne er dog progressive eller proportionale. Traditionelt   har   Skatteministeriet   beskrevet   fordelingsvirkningerne   ved   brug   af Danmarks  Statistiks  forbrugsundersøgelse,  hvis  data  er  tilgængelige  via  lovmode   l- len.  Fordelingsvirkningerne  er  nu  opdateret  med  seneste  data  fra  forbrugsundersø- gelsen fra 2002. Forbrugsundersøgelsen  for  2002  er  et  gennemsnit  af  spørgeskemaoply  sninger  for årene 2001 -2003 for en relativt begrænset stikprøve. Tallene i tabellen er opregnede til befolkningsniveau med de af Danmarks Statistik beregnede opregningsfaktorer. I  det  følgende  er  fordelingsvirkningerne  vist  for  først  hovedgrupper  af  afgifter  og dernæst for hver a  fgift. Fordelingsvirkningerne er illustreret ved hjælp af figurer, der   viser den relative incidens. Incidensfigurerne  og  -tabellen  er  lavet  ved  at  fordele  den  opregnede  befolkning  på deciler  efter  samlet  indkomst  i  husstanden  som  defineret  i  Forbrugsundersøgelsen. For hver decil og for befolkningen som helhed findes husstandens samlede forbrug og samlede afgiftsprovenu. Herefter beregnes for hver afgiftstype en sats for en pro- portional forbrugsskat, der indbringer det samme provenu som afgiften. Denne sats anvendes på det samlede forbrug i hver enkelt decil. Incidensen kan herefter  findes som  forskellen  på  den  proportionale  forbrugsskat  og  den  faktiske  afgiftsbetaling  i hver  enkelt  decil.  Første  decil  indeholder  husstandene  med  de  10  pct.  laveste  in d- komster, mens tiende decil indeholder husstandene med de 10 pct. højeste indko m- ster. Husstandsbegrebet er defineret som en gruppe af personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi. Typisk vil husstande med høje indkomster bestå af flere personer end husstande med lavere indkomster.

Side 2 Det kunne også have været valgt at vise afg   ifternes fordelingsvirkninger med udgangspunkt i f.eks. den disponible indkomst efter skat eller den samlede indkomst for husstanden. Dette ville i nogle tilfælde give en lidt anden fordelingsprofil. Fordelingsvirkningen  i  forhold  til  den  samlede  indkomst  er  beskrevet  i  et  tidligere  notat  fra Skatteministeriet. Det blev der valgt at anvende den samlede indkomst, da dette giver det bed- ste sammenligningsgrundlag med de fordelingsanalyser af indkomstskatterne, som traditionelt præsenteres af Skatteminist  eriet. Det skal også bemærkes, at tallene er forbundet med samme store usikkerhed som forbrugsu   n- dersøgelsen. Det gælder særligt de ”sjældne” afgiftstyper, der kun bet ales af få. I de følgende afsnit beskrives afgifternes fordelingsvirkninger som hhv. progressiv e, degressive og  proportionale.  Disse  udtryk  dækker  over  om  afgifterne  udgør  en  st   igende,  faldende  eller konstant andel målt i forhold til forbruget. Et indeks på 100 angiver, at afgifterne virker som en proportional forbrugsskat for indkomster i det givne decil. Indeks over hundrede angiver, at afgifterne belaster mere end en proportional forbrugsskat, mens indeks under 100 angiver en lavere end proportional belastning. Denne  analyse  søger  alene  at  belyse  de  fordelingsmæssige  konsekvenser  af  den  faktiske af- giftsbetaling. Den fulde økonomiske byrde ved afgifterne indeholder også omkostninge  rne ved at priserne stiger og husstandene dermed kan forbruge mindre end de ville have gjort uden af- gifterne. Dette såkaldte forvridningstab er ikke medregnet i analysen. Der skal endelig gøres opmærksom på, at afgifternes fordelingsvirkninger ikke kan og bør ses helt isoleret fra det øvrige skattesystem samt de offentlige overførsler og anvendelsen af det o  f- fentliges skatteindtægter. 2. Fordelingsvirkninger i hovedtræk En hovedkonklusion, når fordelingsvirkningerne af det danske afgiftssystem u ndersøges for et enkelt år er, at hovedparten af afgifterne er degressive målt i forhold til husstandenes samlede forbrug. Når alle afgifter og moms vejes sammen er afgifterne dog s amlet set svagt progressive. Dette er vist i figur 1. Det fremgår af figur 1, at den samlede belastning med punktafgifter og moms er ca. 20 pct. h ø- jere for husstandene med de højeste indkomster end for husstandene med de laveste indko m- ster.  Hvis  afgifterne  havde  været  proportionale  med  forbruget  i  det  første  indkomstinterval (med de laveste indkomster) skulle incidensen have indeks 100. I stedet har den indeks 89. Til- svarende er incidensen 105 i det sidste indkomstinterval (med den højeste indkomst). Den samlede progressive virkning af moms og punktafgifter kan næsten udelukkende henføres til bilafgifterne samt den let progressive virkning af momsen.

Side 3 Figur 1. Relativ incidens af alle punktafgifter og moms samlet, målt i forhold til  samlet forbrug. 80 85 90 95 100 105 110 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Alle punktafgifter og moms Figur 2 viser afgifterne fordelt på hovedgrupper. Afgifterne på biler kan siges at være progre s- sive i det mindste for de første 8 indkomstdec iler. De øvrige punktafgifter  – lkohol, cigaretter, nydelsesmidler og miljø  –  er alle degressive. I forhold til beregning af fordelingsvirkningerne med udgangspunkt i indkom- sterne  reduceres  graden  af  degressivitet  dog,  når  det  samlede  forbrug  anvendes  i  stedet.  Det skyldes, at der er mindre variation i forbruget end i indkomsterne. Således er der en faktor 3,9 i forskel på forbruget i 1. og sidste decil. Forskellen er en faktor 10,8 for den samlede indkomst. Figur 2. Fordelingsvirkninger for hovedgrupper af afgifter, målt i for hold til samlet forbrug. - 20 40 60 80 100 120 140 160 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Bilafgifter Energiafgifter Øl, vin, spiritus og cigaretter Kaffe, te, is, chokolade og mineralvand Miljøafgifter Moms Blandt hovedgrupperne af afgifter går kun momsen fra at være degressiv til at være svagt pr o- gressiv.  Dette  billede  afspejler  to  forhold,  som  slår  igennem,  når  man  kun  analyserer  ford  e- lingsvirkningerne for et enkelt år. For det første vil husstande med lavere indko  mster generelt

Side 4 set forbruge en større del af deres årlige disponible indkomst. For det andet vil husstande med lavere  indkomster  ofte  enten  låne  (f.eks.  studerende)  eller  bruge  af  den  frie  opspa ring  (f.eks. pensionister eller personer, som går fra beskæftigelse til ledighed). Derved kan forbruget jæ v- nes ud over levealderen, men forbruget og dermed belastningen med afgifter kommer til at se meget højt ud målt i forhold til indko  msten. Modsat  vil  husstande  med  højere  indkomster  opspare  en  større  andel  af  den  disponible  in  d- komst med henblik på senere forbrug. Når der måles i forhold til forbruget slår disse e ffekter igennem på den relative incidens. I de følgende afsnit beskrives de enkelte afgifter  lidt nærmere. 3. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på biler Det fremgik ovenfor, at afgifterne på biler samlet set er progressive, ligesom det var tilfældet, når incidensen måles i forhold til de samlede indkomster. Også når bilafgifterne ses h    ver for sig er de alle progressive målt i forhold til det samlede forbrug. Registreringsafgiften er dog fortsat den  af  de  mere  betydningsfulde  afgifter,  som  udviser  den  største  relative  ændring  over  de  ti indkomstintervaller. Og de andre bilafgifter er ret beset kun progressive over de første 7 -8 ind- komstintervaller. Figur 3.  Fordelingsvirkninger af afgifterne på biler, målt i forhold til samlet forbrug. 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Vægtafgift og Ejerafgift Registreringsafgift Afgift af ansvarsforsikring Afgift af benzin En del af forklaringen på, at registreringsafgift en er meget progressiv er, at husstande i de lave- ste indkomstintervaller på grund af den høje registreringsafgift slet ikke har råd til at købe bil, og dermed ikke i analysen belastes med registreringsafgift. Tilsvarende overvurderes den pro- gressive virkning af de andre bilafgifter, fordi grupperne med de laveste indkomster ikke bela- stes med f.eks. vægtafgift, når de ikke har råd til at eje en bil. 4. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på energi Samlet set er afgifterne på energi degressive, når d  e måles i forhold til forbruget. Dette billede går igen, når de enkelte afgifter på energi betragtes for sig. Figur 4 viser ikke nogen større fo r-

Side 5 skelle mellem de forskellige energiafgifter, som alle falder fra et indeks omkring 120-150 for 1. decil til omkring 70-90 for 10. decil. Afgiften er naturgas er dog progressiv over nogle af indkomstintervallerne. Det er ikke muligt at give nogen umiddelbar forklaring på de tte. Når afgiften af flaskegas udviser et mindre jævnt forløb end de andre afgifter på energi skyldes det den høje usikkerhed i undersøgelsen knyttet til de få observationer af denne mere sjældne afgift. Figur 4. Fordelingsvirkninger af afgifterne på energi, målt i forhold til samlet forbrug. 0 50 100 150 200 250 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Afgift af visse olieprodukter Afgift af elektricitet Afgift af kul mv. Afgift af kuldioxid (CO2) Afgift af flaskegas Afgift af naturgas Afgift af svovl og SO2 5. Fordelingsvirkninger af de enkelte miljøafgifter De væsentligste miljøafgifter pålagt husholdningerne – l- sesmidler – mlet og enkeltvis. Heller ikke her er der den store forskel på, hvordan de e nkelte afgifter virker fordelingsmæssigt. Belastningen med afgifterne falder fra et indeks omkring 115-130 for de laveste indkomster til omkring 80-90 for de højeste indko m- ster.

Side 6 Figur 5. Fordelingsvirkninger af forskellige miljøafg ifter, målt i forhold til samlet forbrug. 0 50 100 150 200 250 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Afgift af affald Afgift af visse detailsalgspakninger Afgift af ledningsført vand Afgift af bekæmpelsesmidler Tilsvarende flaskegassen skal det nævnes, at det mere ujævne forløb for afgiften af bekæmpe l- sesmidler hovedsageligt skyldes usikkerheden i stikprøven. 6. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på alkohol og cigaretter Afgifterne på alkohol og cigaretter er samlet set degressive. Her er det dog muligt at spore en vis forskel mellem de enkelte afgifts- og varetyper. Afgifterne på spiritus, øl og cigaretter er s  å- ledes degressive, mens afgiften på vin måske kan siges at være svagt progressiv. Figur 6. Fordelingsvirkninger af afgifterne på alkohol og cigaretter , målt i forhold til samlet forbrug . 0 50 100 150 200 250 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Afgift af vin Afgift af øl Afgift af spiritus Afgift af cigaretter Afgifterne  på  spiritus,  øl og  cigarett  er  falder  fra  et  indeks  omkring  115-150  for  de  10  pct.  af husstandene med de laveste indkomster til omkring indeks 50-90 for de 10 pct. af husstandene med de hø jeste indkomster. De laveste indkomster anvender altså ca. dobbelt så stor en andel af deres forbrug til disse afgifter som de højeste indkomster.

Side 7 I forhold hertil er vinafgiften måske svagt progressiv. Vi nafgiften stiger således fra indeks 90 til 126 svarende til en stigning i den relative afgiftsbelastning på 40 pct. Set over alle indkoms t- intervallerne udviser vinafgiften dog et noget ujævnt forløb. 7. Fordelingsvirkninger af de enkelte afgifter på nydelsesmidler Endelig  er  fordelingsvirkningerne  af  de  enkelte  afgifter  på  forskellige  andre  nydelsesmidler som kaffe, te, chokolade, is og sodavand vist i figur 7. Afgifterne er samlet klart degressive. I de første 4 -5 indkomstdeciler er der dog visse forskelle i graden af hvor degressive afgifterne virker målt i forhold til husstandenes forbrug.  Ligesom afgiften på is må siges at være meget svagt progressiv og afgifterne på chokolade og sodavand vel nærmest er proportionale. Tilsyneladende er afgifterne på kaffe og te således mere degressive end afgifterne på is, sod   a- vand og chokolade. Kaffe og te har indeks omkring 120-130 i 1. decil og omkring 75-85 i 10. decil. Til sammenligning har is, chokolade og sodavand indeks mellem 75-100 i første decil og indeks på godt 80 -90 i 10. decil. Figur 7. Fordelingsvirkningerne af afgifter på forskellige nydelsesmidler, målt i forhold til saml  et for- brug. 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Afgift af kaffe Afgift af te Afgift af chokolade og sukkervarer mv. Afgift af is Afgift af mineralvand

Side 8 Tabel 1. Incidens af afgifter beregnet ud fra samlet forbrug. 2002. Decil for indkomst: Afgiftstype: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I alt Vægtafgift. Ejerafgift 40,4 58,8 88,7 90,4 110,5 106,5 112,8 126,3 109,0 93,8 100,0 Registreringsafgift 2,0 4,9 16,0 51,7 60,5 103,5 67,1 136,3 132,0 186,5 100,0 Afgift af ansvarsforsikring 40,7 64,1 92,5 99,3 124,9 108,8 121,5 115,2 101,0 88,6 100,0 Afgift af benzin 45,8 51,8 67,2 87,3 99,4 101,7 128,5 119,2 114,1 102,7 100,0 Afgift af visse olieprodukter 118,7 120,7 87,3 104,7 115,0 113,4 99,7 82,0 100,6 90,5 100,0 Afgift af elektricitet 144,0 113,0 117,4 109,0 104,2 93,1 99,0 97,6 92,5 85,1 100,0 Afgift af flaskegas 155,1 49,8 60,7 173,6 203,1 187,6 96,6 74,5 79,4 28,8 100,0 Afgift af kul mv. 137,0 157,9 136,0 126,9 117,7 96,9 93,3 91,6 82,0 67,7 100,0 Afgift af kuldioxid (CO2) 128,4 119,2 116,4 111,0 100,8 94,0 99,4 93,3 92,8 90,4 100,0 Afgift af spiritus 115,3 216,6 124,1 128,9 96,2 88,7 83,8 91,6 72,1 86,8 100,0 Afgift af vin 90,2 93,5 99,0 109,4 93,4 69,3 87,7 98,1 102,8 126,4 100,0 Afgift af øl 153,7 115,5 107,4 101,7 127,4 98,6 89,3 112,2 83,3 77,6 100,0 Afgift af kaffe 129,9 158,1 122,6 155,0 98,2 94,3 84,5 89,6 86,9 75,5 100,0 Afgift af te 117,8 139,1 96,6 100,4 112,8 80,7 115,9 79,6 111,5 85,7 100,0 Afgift af mineralvand 93,7 104,7 85,7 108,1 120,1 117,2 98,5 105,2 95,5 84,7 100,0 Afgift af chokolade og sukkervarer mv. 100,8 95,9 101,9 104,7 94,4 121,7 100,2 97,3 102,7 89,2 100,0 Afgift af is 74,7 98,9 84,6 82,6 96,5 98,4 106,2 128,9 118,9 82,6 100,0 Afgift af cigaretter 114,1 138,8 125,4 134,3 135,7 97,9 108,1 93,1 93,8 52,2 100,0 Afgift af andre tobaksvarer 196,5 188,3 169,1 184,3 91,9 134,9 97,5 85,9 39,8 34,8 100,0 Afgift af glødelamper. si kringer mv. 83,8 45,3 93,4 126,6 84,2 98,5 83,7 133,5 129,3 82,0 100,0 Afgift af lystfartøjsforsikring 62,5 0,7 54,5 -0,9 112,2 61,3 142,1 75,5 70,3 227,1 100,0 Afgift af visse detailsalgspakninger 119,0 106,0 100,1 109,0 106,0 104,4 94,7 103,9 91,4 91,9 100,0 Afgift af engangsservice 11,1 20,9 22,6 18,7 55,6 86,6 73,5 287,3 51,2 154,2 100,0 Passagerafgift 79,5 53,1 84,1 93,0 99,9 124,9 115,6 92,9 105,4 106,1 100,0 Afgift af bekæmpelsesmidler 145,0 0,0 100,8 48,2 102,7 183,7 124,7 31,7 192,8 54,3 100,0 Afgift af ledningsført vand 113,2 119,9 114,5 120,3 112,5 96,4 99,7 96,9 94,9 80,1 100,0 Afgift af poser af papir og plast mv. 92,5 91,9 73,9 111,1 97,8 111,5 108,1 112,2 93,7 95,5 100,0 Afgift af spillekasinoer 0,0 1.164,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 197,4 100,0 Afgift af tipning. væddeløb mv. 40,0 133,8 114,6 154,4 102,7 86,3 105,0 103,8 104,4 75,0 100,0 Stempelafgift 33,7 34,5 96,0 0,8 96,4 113,0 128,3 61,4 191,5 111,4 100,0 Afgift af naturgas 79,1 102,8 121,8 100,8 70,3 77,9 104,9 95,2 100,1 121,8 100,0 Afgift af svovl og SO2 135,9 146,4 130,1 117,4 113,4 97,2 96,2 90,7 86,4 74,4 100,0 Afgift af affald 134,5 147,5 132,8 132,5 112,4 99,2 98,4 82,3 86,6 71,4 100,0 Afgift af nummerplader 7,0 40,0 66,0 87,7 121,9 109,5 139,9 128,2 99,1 101,0 100,0 Moms 95,2 93,3 96,4 96,1 96,9 95,4 102,1 102,0 101,6 106,0 100,0 Anm.: Lovmodelberegninger på Forbrugsundersøgelsen for 2002. Tabel 2. Gennemsnitsindkomster og forbrug for husstandene i de 10 deciler, 2002. Decil: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I alt Gennemsnitsindkomst, 1.000 kr. 104 153 196 251 317 397 499 614 748 1.126 441 Gennemsnitsforbrug, 1.000 kr. 112 127 155 176 195 228 255 309 343 435 234 Anm.: Lovmodelberegninger på Forbrugsundersøgelsen for 2002.