Skatteministeriet J.nr.   2005-080 - 0150 Den Spørgsmål    165 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.   165 af 31. august 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Klaus Kjeldsen

Spørgsmål: Ministeren  bedes  uddybende  redegøre   for  hvad  indholdet  i  følgende  uddrag  af anmærkning  til  tekstanmærkning  nr.  105  til  §  9  i  forsl aget  til  Finanslov  for finansåret 2006 giver bemyndigelse til (side 363): ” Der kan opkræves gebyrer af en sådan størrelsesorden, at betalinger kan dække de omkos tninger, der er forbundet med administrationen. Sådanne omkostninger omfatter et kalkuleret proven utab, opgjort på baggrund af forventninger til debitorernes betaling sevne.” Vil denne anmærkning omfatte en situation, hvor der er n  ogen debitorer, der ikke kan betale, hvorefter  det  kalkulerede  provenutab  på  disse  debitorer  skal  fordeles  mellem (betales af) de resterende debitorer? Svar: Anmærkningen  kom  ind  i  Finansloven  for  finansåret  1999  som  nr.  103  til  §  7 Finansministeriet   i   forbindelse   med   Finansstyrelsens   (nu   Økonomistyrelsen) overgang til statsvirksomhed. Restanceområdet var første fase af Finansstyrelsens overgang  til  statsvirksomhed.  Området  blev  finansieret  ved  en  kombination  af gebyrer fra debitorerne og provision fra fordringshaverne (opdragsgiverne) og blev efter en kort overgangsperiode finansieret uden driftsudgiftsbevilling. Restanceområdet blev ved ressortomlægning overført til Skattem inisteriet, Told- og Skattestyrelsen i 2002. I den forbindelse blev tekstanmærkningen overført til § 9. Gebyrerne er fastsat under hensyn til de omkostninger, der er forbundet med den pågældende   ydelse,   jf.   cirkulære   nr.   38   af   16.   marts   1988   om   statslige myndigheders fastsættelse af gebyrer for særlige ekspeditioner m.v. De primære gebyrtyper er: Oprettelse,   opkrævning, rykker og lønindeholdelse. For alle gebyrtyperne gælder, at gebyret dækker de faktiske omkostninger til po rto, brevpapir  mv.  samt  omkostninger  til  ekspedition  af  skriftlige  og  telefoniske ekspeditioner, der knytter sig til den pågældende eksp   editionstype. Gebyrerne    er    fastsat    sådan,    at    disse    dækker    omkostningerne    for    hver ekspeditionstype. Der er kalkuleret med, at ikke alle gebyrer kan inddrives. For at skabe fuld indtægtsdækning og gøre området selvfinansierende er der kalkuleret med en forventet inddrivelsesfaktor. Gebyrsatserne er fastsat således, at de gebyrer, der betales, fuldt ud dækker omkostningerne, herunder de gebyrer, der ikke kan inddrives. Gebyrernes  størrelse  er:  oprettelse  100  kr.  opkrævning  5 kr. (ved betaling over betalingsservice eller netbank) eller 10 kr. (ved betaling over giro), rykker 50 kr. og lønindeholdelse 200 kr.

Det bemærkes, at administrationen af inddrivelse af gæld til det o ffentlige på det omhandlede gebyrområde foretages med mange a utomatiske procedurer og i vidt omfang  uden  manuel  sagsbehandling.  Det  tilføjes,  at  gebyrerne,  som  følge  af fortsatte  effektiviseringer,  har  været  uændrede  siden  1999  og  fortsat  fuldt  ud dækker o  mkostningerne ved administrationen. Udover de nævnte ekspeditionstyper, der er gebyrfi  nansierede, administreres også opgaver,  der  finansieres  ved  provision  fra  fordringshaverne.  Det  drejer  sig  om ekspeditionstyper,   hvor   det   ikke   findes   naturligt   eller  rimeligt  at  finansiere omkostningerne  ved  gebyrer  fra  debitorerne,  fx  behandling  af  gældss  anering, akkord,  andre  bosager  og  klager.  Omkostningerne  til  administration  af  disse ekspeditionstyper finansieres ved provision fra fordringshaverne jf. tekstanmærkning nr.106 til § 9. Provisionstaksten udgør 5 % af inddrevne beløb. For studiegældsområdet    udgør provisionstaksten 4,9 %.