Side 1 Skatteministeriet J.nr.  2005-418-0253 Den Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på SAU alm. del -spørgsmål nr. 164     af  30. august 2005. Kristian Jensen                                                                                    /Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål:    Skatteministeren bedes redegøre for de skattemæs   sige aspekter af sa- gen vedrørende Dansk Sygeplejeråd og organisationens forhenværende revisor, som er blevet dømt til at betale 10 mio. kr. til Dansk Sygeplejeråd, fordi han undlod skattetæn  kning, jf. magasinet Søndag DR1 søndag den 28. august 2005. Svar: Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men alene generelt. Jeg kan dog oplyse, at Dansk Sygeplejeråd i skattemæssig henseende er en arbejdsmarked   s- sammenslutning omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3. Arbejdsmar- kedssammenslutninger består bl.a. af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Reglerne for arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse findes i fond s- beskatningslovens §§ 8 og 9. Den indkomst, der er skattepligtig, er opregnet i § 8, stk. 1. Der er bl.a. tale om ind- komst ved erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. undervisnings  -, forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. Virksomheden anses dog ikke for erhvervsmæssig, hvis a  k- tiviteten i overvejende grad stilles til rådighed for sammenslutningens medlemmer, og aktiviteten giver underskud, medmindre underskuddet må anses for enkeltstående, idet driften må anses for erhvervsmæssigt a   nlagt. Arbejdsmarkedssammenslutninger er også skattepligtige af indkomst opgjort efter re g- lerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt ind- komst som nævnt i kursgevinstloven   (øvrig indkomst). Indkomst, der ikke er opregnet i § 8, stk. 1, er skattefri. Det vil sige, at arbejdsmar- kedssammenslutninger skattefrit kan modtage f.eks. gaver, løbende ydelser og  ko n- tingent. Opgørelsen af, hvilke udgifter, der kan fradrages, findes i § 8, stk. 2. Herefter kan der alene foretages fradrag for udgifter, der vedrører de indtægter, som er skatt   e- pligtige. Der kan dog foretages fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslo- vens § 6  (fradrag for kurstab ved indfrielse af visse kontantlån), uanset om udgi f- terne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtæ   gter. De ovenfor nævnte regler kræver en opdeling af arbejdsmarkedssammenslutni ngens indtægter i er  hvervsmæssig indkomst, øvrig indkomst og skattefri in   dkomst. Det er derfor også nødvendigt at foretage en fordeling af en arbejdsmarkedssammenslu  t- nings udgifter på disse indkomsttyper.

Side 3 En arbejdsmarkedssammenslutnings udgifter kan grundlæggende opdeles i   tre ty- per: - Udgifter, der direkte kan henføres til den skattefrie del af virksomheden, heru n- der kontingentopkrævning eller anden ikke  -erhvervsmæssig virksomhed. - Udgifter, der direkte kan henføres til skattepligtig virksomhed, d.v.s. udgifter, der direkte relaterer til de indtægter, der er nævnt i § 8, stk. 1. - Udgifter, der er fælles for både den skattepligtige og den skattefri del af a   r- bejdsmarkedssammenslutningens virke. Den første type af udgifter giver ikke anledning til fordelingsproblemer. Den anden type af udgifter – udgifter, der direkte kan henføres til den skattepligtige virksomhed - kan give anledning til problemer i tilfælde, hvor udgifterne er fælles for både den erhvervsmæssige indkomst og den øvrige indkomst, der er nævnt i § 8, stk. 1. Fordelingsproblemerne opstår dog navnlig ved den tredje type af udgifter  –  udgif- ter, der er fælles for både den skattepligtige (herunder den erhvervsmæssige vir k- somhed) og den skattefri del af arbejdsmarkedssammenslutningens virke. Udgifter, der afholdes i forbindelse med en erhvervsmæssig virksomhed, som a  r- bejdsmarkedssammenslutningen driver under normale vilkår, er fuldt ud fradrag s- berettigede. Overstiger udgiften i et år indtægten fra virksomheden, kan unde   r- skuddet fradrages i den øvrige skattepligtige i ndkomst opgjort efter fondsbeskat- ningslovens § 8. Såfremt der ikke er andre holdepunkter fordeles udgifterne fo rholdsmæssigt. Som det fremgår, er der tale om en skønsmæssig fordeling mellem de udgifter, der hører til den erhvervsmæssige del, og som derf   or er fradragsberettigede, og de ud- gifter, der hører til den ikke -erhvervsmæssige del, og som ikke er fradragsberett  i- gede. Dette betyder, at der altid vil være mulighed for at diskutere fordelingen. Og at der vil være mulighed for i større eller mindre gra   d at udnytte disse fordelings- muligheder. Dette er efter min opfattelse dog blot en konsekvens af, at det ikke er muligt på de t- te område at fastsætte helt håndfaste regler. På dette område som på en række a ndre

Side 4 områder må skattelovgivningen tage udgangspu  nkt i virkelighedens verden, i stedet for at tro, at virkeligheden kan indrettes simpelt af hensyn til skattereglerne. Såfremt målet om et smidigt og retfærdigt skattesystem skal nås, vil det derfor være nødvendigt  i  denne  og  andre  situationer  at  tillade   en skønsmæssig fordeling af f.eks. udgifter, hvorefter det er skattemyndighedernes opgave gennem en konkret ligning i hvert enkelt tilfælde af forhindre skattetænkning.