SkatteministerietJ.nr. 2005-238-0070 DenSpørgsmål 163TilFolketingets SkatteudvalgHermed sendes svar på spørgsmål nr. 163af 25. august 2005.(Alm. del).Kristian Jensen/Per Bach Jørgensen
Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere hen vendelsen af 23. august 2005 fra NOAH vedrørende alvorlige fejl i Analyse af passagerafgiften, Rapport fra arbejdsgruppe, juni 2005, jf. alm. del bilag 143.Henvendelsen kort: Miljøbevægelsen NOAH har i enslydende breve til Skatteudvalget, Det Energipolitiske Udvalg og Finansudvalget kommenteret Analyse af passagerafgiften, Rapport fra arbejdsgruppe, juni 2005.Kommentarerne er rettet mod et afsnit i rapporten, hvor den såkaldte TEMA -model er anvendt. Modellen hævdes at være baseret på forældede, misvisende data. NOAH har i henvendelsen gennemført alternative opgørelser baseret på oplysninger fra DSB, SAS og private vognmænd samt valgt aktuelle, fremtidige og tidligere CO2-udslip og belægningsgrader i deres beregninger. NOAH understreger, at ny teknologi fremover især vil mindske udslip fra bus og tog. NOAH finder i øvrigt, at rapportens beregninger af eksterne miljøomkostninger er absurde. Endelig kræver NOAH, at Danmark indfører brændstofafgifter på fly og hurtigfærger, indgår bilaterale aftaler om flyafgift og arbejder for en global afgift på flybrændstof.Kommentar:TEMA-modellen er et beregningsværktøj til opgørelse af energiforbrug og emissioner for transporter i Danmark. I modellen kan man således beregne en rejses energiforbrug og emissioner, f.eks. ved en rejse fra København til Århus ved forskellige transportformer, som f.eks. kan være tog, fly, bil eller færge.Arbejdsgruppen lagde TEMA-modellen til grund for sammenligningen af emissioner fra de forskellige transportformer, da det er en veldokumenteret dansk model, som er udviklet netop med henblik på at kunne foretage sådanne sammenligninger. Emissionerne fra forskellige transportformer afhænger af en lang række forskellige faktorer, herunder belægningsgrader, teknologi m.v. Arbejdsgruppen har ikke set det som sin opgave at udarbejde nye skøn over emissioner, men har valgt at benytte TEMA-modellens grundforudsætninger til at illustrere nogle størrelsesordener. Den seneste opdatering af TEMA-modellen er gennemført i år 2000 og sket i samarbejd e med en bredt sammensat følgegruppe, hvor relevante myndigheder, interesseorganisationer, faglige institutioner mv. har været repræsenteret. I modsætning til miljøbevægelsen NOAH har arbejdsgruppen ikke fundet, at regneeksemplet i analysen forbedres ved f.eks. at indregne testdata fra IC3-tog, der forventes taget i brug senest i år 2007. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at det er vanskeligt at prissætte miljø-omkostninger, herunder CO2-udslip, men finder i modsætning til NOAH at det har været relevant at medtage dem i analysen af passagerafgiften.
Arbejdsgruppens konklusion om forholdet mellem passagerafgiften og miljø -omkostningerne ved indenrigsfly er robust og ikke særlig følsom over for ændrede beregningsforudsætninger.Jeg er ikke enig i, at der er tale om alvorlige fejl i rapporten. Hertil kommer, at miljøaspekterne må afvejes mod passagerafgiftens betydning for erhvervsliv, turisme og regional udvikling. Jeg forstår, at NOAH blot ønsker at belaste flytrafikken med yderligere afgifter. Det ønsker j eg ikke.