Departementet J.nr. 2005-318-0398 De  umiddelbare  provenu-  og  fordelingsmæssige  konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et perso nfradrag på 100.000 kr. Alm. del - spørgsmål 154:   Ministeren anmodes om, med henblik på muligheden for at indføre  en  e nhedsskat  (flad  skat)  på  43  pct.  f or  den  almindelige  skattepligtige  ind- komst, at oplyse de provenumæ  ssige og fordelingsmæssige konsekvenser af de vedla  g- te omlægninger af skattesystemet og udbetali  ngen af overførselsindkomster, jf. vedla g- te bilag. Ministeren anmodes om samtidig at identificere hvilke persongrupper, der vil blive mest påvirket af en sådan omlægning, og hvordan denne påvirkning vil give sig udtryk. (Skatteudvalget den 5. august 2005). I dette notat er givet en belysning af de umiddelbare provenu- og fordelingsmæss  i- ge konsekvenser af et såkaldt fladt indkomstskattesystem med en enhedsskattesats på 43 pct. som skitseret i alm. del spørgsmål 154 med medfølgende forudsætni n- ger, jf. bilag 1. De centrale elementer i den skitserede omlægning er indførelsen af en enhedsskat på 43 pct.  kombineret med en afskaffelse af de ligningsmæssige fradrag, herunder rentefradrag  og  lønmodtage rfradrag.  Herudover  hæves  personfradraget  for  pers  o- ner på 18 år og derover til 100.000 kr. I bilag 2 er vist de til spørgsmålet opstillede forudsætninger for o mlægningen, og der er for hvert punkt beskrevet, hvorledes forudsætningen er udmøntet i nedenst   å- ende provenu- og fordelingsanalyse. Den skitserede model vil medføre en meget omfattende omlægning af skattesyst   e- met, hvor der flyttes rundt på meget store mill iardbeløb. Beregningerne er forbu n- det med en vis usikkerhed, og der er ikke foretaget en fuldt tilbundsgående analyse af  omlægningens  eventuelle  afledte  virkni  nger  i  alle  hjørnerne  af  det  gældende skattesystem. I lyset af de store brutto provenu- og fordelingsmæssige bevægelser skønnes denne usikkerhed imidlertid ikke at have nævneværdig bety dning for kon- klusionerne af analysen. Analysen  indeholder  alene  en  vurdering  af  de  umiddelbare  provenu-  og  forde- lingsmæssige kons  ekvenser. Der er ikke indregnet eventuelle afledte økonomiske konsekvenser som følge af ændret adfærd og dynamiske effekter. I lyset af det m e- get  store  finansieringsbehov,  som  den  skitserede  omlægning  vil  medføre,  vil  s   å-

Side 2 danne beregninger næppe kunne foretages ved anvendelse af de gængse analys emodeller og ville i øvrigt ikke være dækkende uden hensyntagen til, hvorledes f inansieringen i givet fald skulle tilve- jebringes. En sådan finansieringsplan fremgår ikke af de o  pstillede forudsætni  nger. De fordelingsmæssige konsekvenser i den følgende analy   se skal således ses i lyset af, at der ikke er indregnet evt. påvirkninger af personernes rådighedsbeløb som følge af tilvejebringelsen af f i- nansiering af omlægningen. Der kan med disse forbehold udledes følgende h ovedtræk af analysen: Den samlede umiddelbare virkning af omlægningen er en årlig fremgang i husholdninge   r- nes rådighedsbeløb på ca. 80 mia. kr., jf. tabel 1. Af  Danmarks  ca.  4,6  mio.  skattepligtige  personer  vil  omlægningen  medføre  fremgang  i rådighedsbeløb  for  ca.  3,85  mio.  personer,  uændret  rådig hedsbeløb  for  omkring  200.000 personer og tilbagegang i rådighedsbeløb for næsten 550.000 pers oner, jf. tabel 2. For personerne med fremgang vil der samlet blive tale om et større rådighedsbeløb pr. år på knap 82 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 21.300 kr.  pr. person. For den godt ½ mio. personer, der vil få et reduceret rådighedsbeløb efter omlægningen, vil der blive tale om et samlet reduktion på ca. 2,7 mia. eller i gennemsnit ca. 5.000 kr. pr. person, f. tabel 2 og 3. Personkredsen med tilbagegang i rådi ghedsbeløb omfatter fortrinsvis personer, der mo d- tager overførselsindkomst, jf. de næste to pinde. Omlægningen indeholder en nettoficering af overførselsindkomsten ud fra en gennemsnitsskattesats. For personer i kommuner med en skatteprocent under landsgennemsnittet vil der derfor blive tale om fald i rådighedsb e- løbet. Også mange overførselsindkomstmodtagere med rentefradrag vil få et lavere rådi g- hedsbeløb ved o mlægningen. Størstedelen af de personer, der har et lavere beløb til rådighed efter omlægningen, er pen- sionister (inkl. førtidspensionister og efterlønsmodtagere). Det drejer sig om ca. 350.000 personer  svarende  til  knap  en  tredjedel  af  samtlige  pensionister,  og  den  gennemsnitlige nedgang i rådighedsbeløbet for denne gruppe udgør godt 4.000 kr. å rligt. Blandt andre personer ude af erhverv er det godt 100.000 (15 pct.), der vil opleve tilbage- gang med et gennemsnitligt beløb på ca. 2.700 kr., mens det blandt erhvervsaktive er ca. 80.000 personer (3 pct.), der i gennemsnit vil tabe ca. 6.800 kr. For personer i de laveste indkomstintervaller vil der blive tale om en gennemsnitlig frem- gang  i  rådighedsbeløb  på  5   -7  pct.  af  indkomsten,  for  mellemindkomsterne  mellem  7-10 pct., og for de højere og højeste indkomster vil der være tale om en endnu højere procen t- vis fremgang, jf. tabel 4. De provenumæssige konsekvenser af omlægningen er vist i tabel 1 ¹⁾. ¹Opgørelsen  af  den  samlede  provenumæssige  konsekvens  af  omlægningen  er  uafhængig  af  beregningsrækk e- følgen  for   de  enkelte  elementer.  For  de  enkelte  elementer  er  provenuændringen  derimod  afhængig  af  bere g- ningsrækkefølgen. Ekse   mpelvis er den provenumæssige konsekvens af ophævelsen af arbejdsmarkedsbidraget ikke den samme i det gældende pr  ogressive skattesystem som i et system med en enhedsskattesats, svarende til at pkt. 1 i tabel 1 var blevet vurderet efter punkt pkt. 2 og 3. Den her valgte beregningsrækkefølge er foretaget under hensyntagen til den enkleste tekniske metode ved programmering af beregningsmodellen.

Side 3 Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af omlægningen i alm. del spørgsmål 154 2005-niveau Mia. kr. 1. Ophævelse af arbejdsmarkedsbidraget  .................................................................................... -30,3 2. Sammenlægning a  f kapitalindkomst og aktieindkomst. Ophævelse af aktieindkomstska  t ..... 2,3 3. Ophævelse af bund  -, mellem- og topskat samt kommunale indkomstskatter. Indfø relse af en enhedsskat på 43 pct. uden ligningsmæssige fradrag    ......................................................... 40,4 4. Fastholdelse af fradragsret for A-kassebidrag, underholdsbidrag og virksomhedsrenter ....... -8,8 I alt pkt. 1 –  4 ................................................................................................................................. 3,6 5. Forhøjelse af personfradraget til 100.000 kr.  .......................................................................... -107,3 6. Nettoficering af sociale pensioner og andre skattepligtige overførselsindko mster ................. 24,8 I alt den skitserede model ............................................................................................................ -78,9 Anm.: Lovmodelberegninger  på  basis  af  en  stikprøve  på  ca.  3,3  pct.  af  befolkningen  i  2003,  fremregnet  til  2005  med  a   ugust  2005- forudsætninger. ’-’ betyder provenutab. Modelberegningerne viser, at omlægningen vil medføre et umiddelbart å rligt indtægtstab for de offentlige kasser på næsten 80 mia. kr. For de fire elementer, der er opregnet i tabel 1 under pkt. 1-4, er der stort set tale om provenuneu- tralitet. Det store provenutab i modellen skyldes i første række den meget store forhøjelse af per- sonfradraget til 100.000 kr., der isoleret set medfører et provenutab på over 100 mia. kr. Den anviste metode til nettoficering af overførselsindkomsterne betyder isoleret set en offentlig besparelse på ca. 25 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at nettof iceringen, som angivet i spørgsmålet, teknisk er beregnet således, at en overførselsindkomstmodtager i en gennemsnitskommune uden anden  indkomst  end  overførselsindkomsten,  har  samme  rådighedsbeløb  før  og  efter  omlægni n- gen. For overførselsindkomstmodtagere  med indkomst ved siden af overførselsindkomsten samt eve n- tuelt nogle fradrag, behandles disse på samme måde som for andre pers  oner. Dette indebærer, at omkring 350.000 pensionister vil opleve en tilbagegang i rådighedsbeløbet, jf. tabel 2. Blandt e  r- hvervsaktive og personer ude af erhverv medfører omlægningen tilbagegang for henholdsvis o   m- kring 85.000 og 105.000 personer. Tabel 2. Ændring i rådighedsbeløb for personer ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Antal perso- ner Gns. æn  dring Samlet æn  dring Antal perso- ner Gns. æn  dring Samlet æn  dring Antal perso- ner Gns. æn  dring Samlet æn  dring Antal perso- ner Gns. æn  dring Samlet æn  dring (1.000) Kr. Mia. kr. (1.000) Kr. Mio. kr. (1.000) Kr. Mia. kr. (1.000) Kr. Mia. kr. Stigning i rådighed s- beløb  ......................... 2.650 27.270 72,3 757 8.770 6,6 427 6.445 2,7 3.834 21.290 81,6 Uændret rådighed   s- beløb  ......................... 15 5 0,0 38 0 0,0 162 -10 0,0 215 5 0,0 Fald i rådighedsb e- løb ............................. 83 -6.805 -0,6 354 -5.195 -1,8 106 -2.700 -0,3 543 -4.955 -2,7 I alt........................... 2.748 26.095 71,7 1.149 4.175 4,8 695 3.510 2,4 4.592 17.190 78,9 Anm. Lovmodelberegninger   på   en   stikprøve   på   ca.  3,3  pct.   af  befolkningen   vedr.   2003,   fremregnet   til   2005  med   august  2005   - forudsætninger. ’-’ betyder fald i rådighedsbeløb.

Side 4 Samlet set tilfalder ca. 72 mia. kr. eller ca. 91 pct. af den samlede fremgang i rådighedsbeløbet gruppen  af  erhvervsaktive,  der  omfatter  omkring  60  pct.  af  samtlige  skattepligtige.  Af  tabel  2 fremgår endvidere, at gruppen af pensionister og efterlønsmodtagere samlet får e   n fremgang i rå- dighedsbeløbet på knap 5 mia. kr., mens gruppen af personer ude af erhverv, som bl.a. omfatter studerende, får en fremgang på ca. 2½ mia. kr. Tabel 3 viser, hvor mange vindere og tabere omlægningen vil medføre. Godt 2½ mio. eller ca. 92 pct. af de erhvervsaktive får fremgang på mere end 5.000 kr., og i genne  msnit vil der blive tale om over 28.000 kr. årligt. I pensionistgruppen er det to ud af tre, der får fremgang, og over hal  v- delen af disse får fremgang på mere end 5.000 kr. årligt. Den stø rste tabergruppe vil forekomme blandt pensionister m.v. Her vil over 100.000 opleve fald i  rådi ghedsbeløb  på  over  5.000  kr.  årligt.  I  gennemsnit  vil  deres  rådighedsbeløb  falde  med  ca. 12.000 kr. Tabel 3. Personer fordelt efter ændring i rådighedsbeløb iføl ge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af er- hverv I alt Antal personer Gns. æn  dring Antal personer Gns. æn  dring Antal personer Gns. æn  dring Antal personer Gns. æn  dring Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Stigning i rådighedsbeløb 100- 1.000.......................... 20 540 83 520 124 485 227 505 1.001 –  2.500 ..................... 32 1.700 100 1.730 107 1.540 239 1.640 2.501 –  5.000 ..................... 59 3.800 143 3.720 36 3.620 238 3.725 Over 5.000 ......................... 2.539 28.345 431 13.660 160 14.820 3.130 25.635 I alt med stigning ............. 2.650 27.270 757 8.770 427 6.445 3.834 21.290 Uændret skat   .................... 15 5 38 0 162 -10 215 5 Fald i rådighedsbeløb 1- 1.000.............................. 13 -550 86 -540 32 -530 131 -540 1.001 –  2.500 ..................... 16 -1.715 79 -1.675 37 -676 132 -1.680 2.501 –  5.000 ..................... 18 -3.640 72 -3.610 22 -3.660 112 -3.605 Over 5.000 ......................... 36 -12.805 117 -11.990 15 -8.405 168 -11.840 I alt med fald .................... 83 -6.805 354 -5.195 106 -2.700 543 -4.955 Alle personer .................... 2.748 26.095 1.149 4.175 695 3.510 4.592 17.190 Anm. Lovmodelberegninger  på  en  stikprøve  på  ca.  3,3 pct.  af  befolkningen  vedr.  2003,  fremregnet  til  2005  med  august  2005- forudsætninger. ’-’ betyder fald i rådighedsbeløb. Omlægningens konsekvenser for samtlige skattepligtige fordelt på indkomstintervaller fremgår af tabel 4. For erhvervsaktive er der i gennemsnit tale om en fremgang i rådighedsbeløb i samtlige indkomstintervaller.  Fremgangen  udgør  mellem  10 og  12  pct.  af  indkomsten,  og  for  de  højeste indkomster er der tale om en gennemsnitlig fremgang på over 14 pct. I pensionistgruppen er der i gennemsnit tilbagegang i rådighedsbeløb i det laveste indkomstinte  r- val og ellers fremgang i resten. Dette er også resultatet i alle indkomsti ntervaller for personer ude af erhverv. I  forhold  til  de  erhvervsaktive  er  der  i  disse  to  grupper  udenfor  arbejdsmarkedet  dog  tale  om markant lavere  gennemsnitlige  fremgange  i  rådighedsbeløb  i  procent af  indkomsten, end  det er tilfældet for de erhvervsa  ktive.

Side 5 Tabel 4. Ændring i rådighedsbeløb for personer fordelt efter indkomst ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Personlig indkomst før fradrag af AM Antal personer Gns. æn  dring Antal personer Gns. æn  dring Antal personer Gns. æn  dring Antal personer Gns. æn  dring Pct. af indkomst Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Pct. Under 100.000 ................... 129 11.670 309 -145 558 1.795 996 2.465 5,5 100.000-150.000................ 222 19.545 499 4.070 93 9.045 814 8.865 7,1 150.000-200.000................ 352 16.550 184 5.450 29 10.125 565 12.600 7,3 200.000-250.000................ 491 19.645 86 7.305 5 10.700 582 17.745 7,9 250.000-300.000................ 524 20.125 36 7.370 3 13.865 563 19.275 7,0 300.000-350.000................ 403 22.065 15 12.060 2 12.570 420 21.660 6,7 350.000-400.000................ 236 27.965 8 20.775 1 15.330 245 27.685 7,4 400.000-500.000................ 212 40.085 6 31.245 1 20.715 219 39.710 9,0 500.000-600.000................ 84 58.555 3 49.635 1 39.160 88 58.110 10,7 600.000-800.000................ 61 82.010 2 72.375 1 41.915 64 81.330 12,0 Over 800.000 ..................... 34 176.265 1 124.315 1 96.365 36 173.200 14,6 I alt..................................... 2.748 26.095 1.149 4.175 695 3.510 4.592 17.190 8,0 Anm. Lovmodelberegninger   på   en   stikprøve   på   ca.   3,3   pct.   af   befolkningen   vedr.   2003,   fremregnet   til   2005   med   august   2005   - forudsætninger. Delspørgsmål i følge bilag 1:     Ministeren bedes estimere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have  for  opsparing  af  overskud  inden  for  virksomhedsordningen  o.a.  udligningsordninger,  at  pro- gressionen i den almindelige indkomstbeskatning afskaffes og udskiftes med et skattefrit bundfradrag på 100.000 kr. Til virksomhedsskatteordningen er der knyttet en særlig opsparing  sordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til se l- skabsskattesatsen på 28 pct. Opsparingsordningen har to formål. For det første indkomstudjævning for selvstændigt erhverv s- drivende med stærkt svi  ngende indkomster fra år til år, idet ordningen gør det muligt at opspare indkomst i år, hvor in dkomsten er særlig høj med stor progressiv beskatning til følge, og hæve beløbet i år, hvor in  dkomsten er mere beskeden og derfor med mindre progressiv skat til følge. For  det  andet  sikrer  opsparingsordningen  muligheden  for  en  økonomisk  konsolidering  af  vir k- somheden, idet det opsparede beløb efter 28 pct. skat bliver stående som kapital i virkso  mheden. Den skitserede omlægning indebærer en fast skattesats på 43 pc t., hvilket er 15 pct. point højere end satsen for virksomhedsopsparing. Med henblik på konsolidering af virksomheden er det de r- for fortsat fordelagtigt at anvende opsparingsordningen i virksomhedsskatteloven. Med den faste skattesats på 43 pct. er der dog  kun i mindre omfang behov for konjunkturligning – a- get på 100.000 kr. kan dog med fordel udnyttes hvert år. På det foreliggende grundlag og i lyset af de meget store fordelingsmæssige konsekvenser af o   m- lægningen er det dog ikke muligt nærmere a t estimere den samlede effekt på virksomhedsopsp a- ringen. Delspørgsmål i følge bilag 1:     Fradrag for  pensionsopsparing fastholdes,  idet  pensionen fortsat  be- skattes ved udbetaling. Skatteministeren bedes dog estimere, hvad ovenstående reform vil betyde for incitamentet til at indbetale til pensionsopsparinger – skattegrundlaget for den nye enhedsskat.

Side 6 En omlægning af indkomstskattesystemet i en størrelsesorden som den skitserede vil med sikkerhed få store konsekvenser for pensionsopsparingen. Der er dog ingen holdepunkter for at vurdere omfanget af virkningen eller i hvilken retning, pensionsopsparingen vil blive påvirket. Det skyldes, at der er flere faktorer i skatteomlægningen, der kan tænkes at påvirke pension sopsparingen. En helt afgørende faktor for pensionsopsparingen er, hvorledes omlægningen skal finansieres, og hvo   r- dan dette vil påvirke opsparingsb ehovet. Herudover afhænger omfanget af pensionsopsparing af, om man af den løbende in   dkomst har råd til at spare op. Da den skitserede omlægning er underfinansieret med ca. 80 mia. kr. vurderes det klart, at omlægningen umiddelbart må give mange råderum til at spare mere op end efter gældende re gler. Til gengæld svækkes en af de skattemæssige fordele ved at spare op i pensionsordninger som følge af, at progressionen ophæves. Der vil ikke længere ske nogen progressionsudjævning over livet ved at der gives fradrag med høj skatteværdi og beskattes med en lavere sats ved udbetalingen af pensionsordni   n- gen. Der skal dog i denne progressionsbetragtning tages hensyn til det store personfradrag på 100.000 kr. ved beskatningen af udbetalingen. Der vil efter skitsen ikke ske ændringer i den skattemæssige begunstigelse af pensionsopsparingen som sker ved beskatningen af det lø bende afkast af opsparingen. På baggrund af disse forskellige påvirkninger er det ikke muligt at konkludere, om omlægningen samlet set vil medføre en forøgelse eller et fald i pe  nsionsopsparingen.

Side 7 Bilag 1 Forudsætninger, som angivet i bilag til alm. del    spørgsmål 154 Omlægningen af skattesystemet som følge af forslag om enhedsskat (43 pct.) Alle personer over 18 år får et skattefrit personfradrag på 100.000 kr. For personer under 18 år bevares det nuværende personfradrag. Den almindelige skattepligtige indkomst (personlig indkomst), jf. personskattelovens § 3, stk. 1 og kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4), der ligger ud over personfradraget beskat- tes med en enhedsskat på 43 pct. Det samme gælder aktieudbytte jvf. § 4A. Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (som i dag er skattepligtige) reguleres, så de fremover udgør et beløb svarende til det beløb, der i dag udbetales efter skat. Skatten bere   g- nes ud fra en forudsætning om, at overførselsindkomsten er eneste indkomst (i beregningen opfattes overførselsindkomsten som den først tjente indkomst). Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent. For personer på offentlig forsørgelse, der i dag måtte ligge over de 100.000 kr. efter skat, b   e- regnes deres fremtidige bruttooverførsel således, at nettoindkomsten efter skat er det samme før og efter ændringen. Alle supplerende offentlige overførsler, som i dag er skattefri, fortsætter som hidtil, idet det forudsættes, at kriterierne for udbetaling justeres, sål   edes at statens samlede udgift forbliver uændret (aftrapning etc. justeres for at tage højde for det nye høje personfr adrag). Arbejdsmarkedsbidrag og SP afskaffes. Alle  personlige  fradrag  undtagen  det  nye  personfradrag  på  100.000  kr.  afskaffes  (herunder ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradraget, lønmodtagerfradrag, og rentefradrag), dog bevares  fradrag  i  forbindelse  med  drift  af  virksomhed,  for  pensionsopsparing,  samt  fradrag for underholdsbidrag og indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, jvf. nede nfor. Ministeren bedes dog estimere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for opsp  a- ring af overskud inden for virksomhedsordningen o.a. udligningsordninger, at progressionen i den almindelige indkomstbeskatning afskaffes og udskiftes med et skattefrit bundfradrag på 100.000 kr. Alle fradrag (herunder evt. afskrivninger) i den almindelige skattepligtige indkomst, (person- lig indkomst og kapitalindkomst), der hidrører fra virksomhedsdrift, fastholdes. Fradrag  for  pensionsopsparing  fastholdes,  idet  pensionen  fortsat  beskattes  ved  udbetaling. Skatteministeren bedes dog estimere, hvad ovenstående reform vil betyde for incitamentet til at indbetale til pensionsopsparinger – e- grundlaget for den nye enhedsskat. På samme måde bevares fradrag for underholdsbidrag (idet underholdsbidrag betragtes som skattepligtig indkomst hos modtageren), samt fradrag for indbetaling til arbejdsløshedsforsi k- ring, idet arbejdsløshedsunderstøttelse betragtes som del af person  lig indkomst. Ejendomsværdibeskatningen fastholdes som under det nuv  æ  rende skattestop.

Side 8 Bilag 2 Indregning af forudsætninger for en flad skat i alm. del spørgsmål 154 Modelforudsætning Sådan er der beregnet Arbejdsmarkedsbidrag og SP afskaffes. Der er indregnet en ophævelse af arbejdsmarkedsbidraget. SP bidraget er pt. suspenderet, så dette element påvirker ikke b  e- regningerne. Alle  personer  over  18  år  får  et  skattefrit  pe  rsonfradrag  på 100.000 kr. For personer under 18 år bevares det nuvære   n- de personfradrag Det  almindelige  personfradrag  hæves  til  100.000  kr.  Perso  n- fradraget for unge under 18 år bevares på nugældende niveau. Den   almindelige   skattepligtige   indkomst   (personlig   ind- komst),  jf.  personskattelovens  §  3,  stk.  1  og  kapitalind- komst,  jf.  personskattelovens  §  4),  der  ligger  ud over  per- sonfradraget  beskattes  med  en  enhedsskat  på  43  pct.  Det samme gælder aktieudbytte jvf. § 4A Bund-, mellem- og topskat samt  kommunale indkomstskatter ophæves. Herved ophæves alle ligningsmæssige fr adrag. Der  indføres  e n  ny  enhedsskat  på  43  pct.,  der  udskrives  på personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst, hvori indgår   aktieindkomst.   Den   definitive   udbytteskat   afskaffes ligesom den progressive aktieskat. Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (som i  dag er skattepligtige) reguleres, så de fremover udgør et beløb svarende til det beløb, der i dag udbetales efter skat. Ska t- ten beregnes ud fra en forudsætning om, at overførselsin   d- komsten  er  eneste  indkomst  (i  beregningen  opfattes  over- førselsindkomsten  s om  den  først  tjente  indkomst).  Der  t a- ges i denne forbindelse udgangspunkt i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent. De  sociale  pensioner  er  nettoficeret  som  angivet  i  forudsæ  t- ningerne  med  udgangspunkt  i  et  gennemsnitligt  kommune- skatteniveau.  De  øvrig e  overførselsindkomster  er  nettoficeret ved  anvendelse  af  faste  faktorer  for  de  forskellige  typer  af overførselsin dkomster.  Faktorerne  er  beregnet  ved  hjælp  af typeeksempler i gennemsnitskommuner. Beregningerne  til  disse  elementer  er  udarbejdet  af  Finansmi- nisteriet. For personer på offentlig forsø  rgelse, der i dag måtte ligge over  de  100.000  kr.  efter  skat,  beregnes  deres  fremtidige bruttooverførsel  sål  edes,  at  nettoindkomsten  efter  skat  er det samme før og efter æ   ndringen. Dagpenge   nedreguleres   således,   a t   indkomst   efter   skat   er uæn  dret for en person uden fradrag på maksimale dagpenge i en gennemsnitskommune, jf. ovenfor. Alle supplerende offentlige overførsler, som i dag er skatt e- fri, fortsætter som hidtil, idet det forudsættes, at kriter ierne for  udbetaling  justeres,  således  at  statens  samlede  u dgift forbliver uændret (aftrapning etc. j  usteres for at tage højde for det nye høje personfr adrag). Forudsætningen om, at skitsen ikke skal resultere i ændringer på dette område, indebærer at der ikke er behov for at medta- ge elementet i provenu- og fordelingsberegningerne. Alle personlige fradrag undtagen det nye personfradrag på 100.000  kr.  afskaffes  (herunder  ligningsmæssige  fradrag, beskæftigelsesfradraget,  lønmodtagerfradrag,  og  rentefr   a- drag),  dog bevares  fradrag  i  forbindelse  med  drift  af  virk- somhed,  for  pensionsopsparing,  samt   fradrag   for  under- holdsbidrag og indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, jvf. nedenfor.  Alle  fradrag  (herunder  evt.  afskrivninger)  i  den almindelige  skattepligtige  indkomst,  (personlig  indkomst og   kapitalindkomst),   der   hidrører   fra   virksomhedsdrift, fastholdes.  Fradrag  for  pensionsopsparing  fastholdes,  idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. På samme måde bevares  fradrag  for  underholdsbidrag  (idet  underholdsbi- drag betragtes som skattepligtig indkomst hos modtageren), samt  fradrag  for  indbetaling  til  arbejdsløshedsforsikring, idet arbejdsløshedsunderstøttelse betragtes som del af pe  r- sonlig indkomst. Vedr. drift af selvstændig virksomhed simuleres en obligat  o- risk   deltagelse   i   virksomhedsordningen   for   alle   personligt dreven  virksomheder  for  at  bevare  fradrag  for  virksomheds- renter. Der  gives  fradrag  for  A-kassebidrag  og  underholdsbidrag  i grundlaget    for    enhedsskatten.    Det    samme    gælder     for pensions indbetalinger. Ejendomsværdibesk  atningen  fastholdes  som  under  det  nu- værende ska  ttestop. Der  er  ikke  indregnet  ændringer  af  ejendomsværdiskatten  i forhold til gældende regler.