198725

Skatteministeriet J.nr. 2005 - 418 - 0243 Den Spørgsmål 149 - 152 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 149 - 152 af 4. august 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Ivar Nordland

Spørgsmål 149: Hvad er årsagen til, at ministeren ikke ved Folketingets behandling af lovforslag L 121 om sambeskatning oplyste, at regeringen ville fremsætte forslag om, at der i fremtiden kun i få tilfælde skal udarbejdes koncernregnskab, jf. det af økonomi - og erhvervsministeren nu udsendte udkast til ændring af årsregnskabsloven, der allerede får virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2005, altså stort set samtidigt med, at de nye sambeskatningsregler træder i kraft? Svar: Med lov nr. 426 af 6. juni 2005 (lovforslag L 121) blev reglerne for sambeskatning gennemgribende ændret. Loven ændrede bl.a. på kredsen af de selskaber, der kan (skal) sambeskattes (koncerndefinitionen). Koncerndefinitionen i de hidtidige sambeskatningsregler var, at moderselskabet direkte eller indirekte skulle eje datterselskabet med 100 pct. Ifølge de nye regler kan (skal) selskaber sambeskattes, når det ene selskab har bestemmende indflydelse i det andet selskab eller når et fælles moderselskab har bestemmende indflydelse i begge selskaber. Moderselskabet har som udgangspunkt bestemmende indflydelse, når det direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne. Definitionen svarer til den definition, der findes i regnskabslovgivningen og i selskabslovgivningen. Med anvendelsen af denne definition opnås, at der anvendes en definition, som er velkendt for virksomhederne og som er internationalt anerkendt. I det lovforslag, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har sendt på høring, ændres der ikke på koncerndefinitionen i årsregnskabslov en - og koncernerne vil fortsat skulle opgøre hvilke selskaber, der indgår i koncernen. Hvis høringsforslaget vedtages af Folketinget vil koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C fortsat svare til definitionen i regnskabslovgivningen (og i selskabslovgivningen). Der vil således ikke blive ændret på, at der vil være sammenhæng mellem koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne og i regnskabsreglerne. Høringsforslaget medfører blot, at mellemstore koncerner fritages for de administrative byrder ved udarbejdelse af koncernregnskaber efter årsregnskabsloven. Dette ændrer ikke på, at det er fornuftigt, at den samme koncerndefinition anvendes i sambeskatningsreglerne og regnskabsreglerne.

Spørgsmål 150: Kan ministeren bekræfte, at hvis der gennem føres det i udkast til ændring af årsregnskabsloven indeholdte forslag til ændring af kravene om, hvornår der skal udarbejdes koncernregnskab, så vil kun 10 -20 pct. af de selskaber, der bliver omfattet af national sambeskatning efter SEL § 31, være deltage re i en koncern, der skal udarbejde et koncernregnskab efter årsregnskabslovens § 110? Svar: Det er korrekt, at såfremt høringsforslagets ændringer i årsregnskabsloven gennemføres, vil der være langt færre sambeskattede selskaber, der vil være deltagere i en koncern, hvor der skal udarbejdes et konsolideret koncernregnskab. Der vil fortsat skulle udarbejdes koncernregnskaber i alle de store koncerner, herunder alle koncerner med børsnoterede selskaber.

Spørgsmål 151: Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 42 under behandlingen af lovforslag L 121 reelt var vildledende, idet det oplyste om sammenhængen med udarbejdelse af koncernregnskab, efter regeringens planer nu ophæves, da kravet om koncernregnskaber nu ophæves for størstedelen af de selskaber, der bliver omfattet af SEL § 31 om national obligatorisk sambeskatning? Svar: Der var intet vildledende over mit svar på spørgsmål 42. Spørgsmål 42 lød: ” Der bedes nærmere redegjort for valget af koncerndefinition i den foreslåede § 31 C (lovforslagets § 1, nr. 16). Mener ministeren ikke, at den ret subjektive bestemmelse er i strid med regeringens ønske om at objektivisere så mange skatteregler som muligt, og er der ved reglens udformning tænkt på, at muligheden for sambeskatning af nogle vil blive opfattet som en ret, og af andre som en pligt?” Hertil svarede jeg: ”Koncerndefinitionen er ændret i L 121 i forhold til den foreslåede definition i lovforslaget L 153 i 1. samling (før folketingsvalget). Den definition, som blev foreslået i L 153 var den almindelig anvendte definition i skatteretten. Den medførte bl.a., at ét selskab kunne deltage i flere koncerner, hvilket ville være uhensigtsmæssigt, når hele indkomsten i selskabet, som foreslået i L 121, skal medregnes i sambeskatningsindkomsten. Definitionen blev da også kritiseret i høringssvarene. Ved udformningen af den foreslåede § 31 C i L 121 er der lagt vægt på, at der er tale om en koncerndefinition, som er velkendt for virksomhederne og som er internationalt anerkendt. Baggrunden for objektivering af skattereglerne er ofte et hensyn til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det vurderes, at retssikkerheden for virksomhederne styrkes ved at anvende en definition, som er velkendt. Definitionen anvendes i regnskabslovgivningen ved afgrænsning af kredsen af selskaber, der skal omfattes af det konsoliderede koncernårsregnskab, og i aktie - og anpartsselskabsloven. Ved at anvende samme afgrænsning opnås en række fordele. - Skæringstidspunktet for medregning af indkomst i ny e koncern- selskaber bliver eksempelvis det samme i sambeskatningsregler og i koncernregnskabsregler (se herom svaret på spørgsmål 35).

- Når et selskab er omfattet af reglerne om konsolideret koncern- årsregnskab, vil selskabet normalt også skulle inddrages i sambeskatningen. Dette gør det enklere for virksomheder - og gør den umiddelbare kontrol enklere for skattemyndighederne. - Moderselskabets bestyrelse skal orientere datterselskabet om koncern- forholdets indtræden, jf. aktieselskabsloven § 55. - Datterselskabets bestyrelse skal give moderselskabet de oplys- ninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed, jf. aktieselskabsloven § 55. - De oplysninger, der skal udveksles med henblik på sambeskatningen, skal i stort omfang allerede udveksles med henblik på udarbejdelsen af koncernregnskabet. Det er korrekt, at det for nogle selskaber vil være en fordel at være omfattet af definition, mens det for andre selskaber vil være en ulempe. Dette forhold står imidlertid ikke i modstrid med den foreslåede koncerndefinition. Hvis et moderselskab ikke ønsker sambeskatning med et datterselskab, vil det med de foreslåede regler være nødsaget til at opgive den bestemmende indflydelse – det er således ikke omkostningsfrit at fravælge sambeskatning med et enkelt selskab.” Jeg forholdt mig i svaret til gældende regnskabs - og selskabsret, og opregnede en række fordele ved at anvende den samme koncerndefinition som i selskabslovgivningen og i regnskabslovgivningen. Fordelene vil forsat eksistere, også i tilfælde af at Folketinget vedtager det lovforslag, der er sendt i høring. I høringsudkastet fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen foreslås blot, at en række koncerner fritages for at udarbejde koncernregnskab. Jeg har svært ved at forstå, at det skulle være et skatteretligt problem, hvis koncernerne efterfølgende fritages for koncernregnskabsforpligtigelsen efter årsregnskabsloven. Der ændres jo ikke på skattereglerne. Det skal bemærkes, at en koncern - uanset om den skal udarbejde et koncernregnskab eller ej - efter årsregnskabsloven vil skulle opgøre hvilke selskaber, der er en del af koncernen. Denne opgørelse er eksempelvis nødvendig med henblik på at afgøre, om koncernens samlede størrelse medfører, at der skal udarbejdes et samlet koncernregnskab. Det vil således – uanset om der skal udarbejdes koncernregnskab eller ej – være enkelt at konstatere hvilke selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne.

De fordele, der er beskrevet i punkterne 1 og 5, vil fortsat eksistere, når der udarbejdes koncernregnskab. De store koncerner skal fortsat udarbejde et konsolideret koncernregnskab. Endvidere kan koncerner, der ikke skal udarbejde et koncern- regnskab, altid vælge at udarbejd e et koncernregnskab, hvis de ønsker det. Der er i øvrigt tale om fordele, der tilgodeser koncernerne. I den forbindelse kan det tilføjes, at de mellemstore koncerner næppe anser det for et problem, at de fritages for forpligtigelsen til at udarbejde koncernregnskab. Koncernerne opnår herved administrative lettelser, blandt andet fritages de fra at skulle eliminere koncerninterne transaktioner. Disse administrative lettelser opnås, selvom der vil skulle udarbejdes et samlet sambeskatningsregnskab for koncernen. Sambeskatningsregnskabet er jo blot en sammenlægning af de enkelte selskabers skattemæssige resultat. Der foretages således ingen eliminering af koncerninterne transaktioner. Dette punkt er i øvrigt uddybet i besvarelsen af alm. del spørgsmål 152.

Spørgsmål 152: Kan ministeren bekræfte, at ved ændring af koncerntilhørsforhold efter SEL § 31, jf. SEL § 31, stk. 3, skal det selskab, der ændrer koncerntilhørsforhold, nu udarbejde to regnskaber i det år, hvor der sker ejerskifte, nemlig for perioderne før og efter ændringen af koncernforholdet, uanset at der ikke længere skal udarbejdes sådanne regnskaber til brug ved koncernregnskabet, hvis koncernen, som selskaberne tilhører, ikke længere har pligt til at udarbejde koncernregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens § 110? Svar: Jeg kan bekræfte, at hvis et selskab ændrer koncerntilhørsforhold, skal det udarbejde to skatteregnskaber i det år, hvor tilhørsforholdet ændres. Sælges et selskab eksempelvis fra en koncern til en anden koncern, skal der laves et skatteregnskab for perioden før salget og et skatteregnskab for perioden efter salget. Dette er nødvendigt for at fordele selskabets indkomst mellem de to koncerner. Der ændres således ikke på skattereglerne. Hvis der skal udarbejdes koncernregnskab, vil der ligeledes - til brug for koncernregnskabet – skulle udarbejdes et regnskab for perioden efter koncernforbindelsens opståen. Hvis der ikke længere skal udarbejdes koncernregnskab, vil årsregnskabsloven ikke længere stille krav om, at der til brug for koncernregnskabet udarbejdes et regnskab for perioden efter koncernforbindelsen er opstået. Disse koncerner vil - på trods af de foreslåede ændringer i årsregnskabsloven - fortsat skulle udarbejde separate skatteretlige regnskaber. Det skal fremhæves, at selvom der vil skulle udarbejdes separate skatteretlige regnskaber, vil koncernerne opnå administrative lettelser som følge af de forslåede ændringer i årsregnskabsloven. Dette skyldes de forskellige formål med henholdsvis sambeskattede selskabers skatteregnskab og henholdsvis årsregnskabet. I sambeskattede selskabers skatteregnskab opgøres selskabets indkomst på baggrund af, at der er tale om en selvstændig enhed. Ifølge årsregnskabsloven skal koncernregnskabet derimod opstilles, som om de konsoliderede virksomheder var én virksomhed. Denne forskel medfører, at der ved udarbejdelsen af koncernregnskabet skal elimineres følgende poster:

- Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder, - Indtægter og omkostninger som fø lge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder samt - Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi. Disse poster skal ikke elimineres ved udarbejdelsen af skatteregnskabet, idet koncernselskaberne betragtes som selvstændige enheder. Sambeskatningen er blot en sammenlægning af de enkelte selskabers resultater. Fritagelsen for at udarbejde koncernregnskab vil således bl.a. medføre, at der ikke vil være krav om udarbe jdelse af et regnskab, hvor ovennævnte poster er elimineret.