Skatteministeriet J.nr.  2005-318 - 0396 Den Spørgsmål    147 - 148 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.   147 - 148 af 4. august 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Thomas Larsen

Spørgsmål 147: Ministeren bedes vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af SFs forslag om skattenedslag for privat service? I den forbindelse bedes ministeren redegøre for, hvad  forslaget  vil  betyde  for  henholdsvis  beskæftigelsen,  skattepr  ovenuet  og omfanget af sort arbejde? Svar: Jeg har forstået, at SF til de kommende forhandlinger om finansloven for 2006 vil komme med et forslag om at indføre skattefradrag for private husstandes køb af visse serviceydelser. Forslaget skulle indebære, a  t der gives et nedslag i skatten på: 50 pct. af lønudgifter til rengøring, indkøb og havearbejde med et årligt maksimum på 10.000 kr. 35  pct.  af  lønudgifter  til  ombygning,  reparation  og  energibesparende foranstaltninger med et årligt maksimum på 5.000 kr. I stedet skal den eksisterende hjemmeserviceordning afskaffes. Jeg er ikke bekendt med yderligere detaljer i ordningen, som dens præcise afgrænsning af de omfattede ydelser,  hvem,  der  præcis  kan  opnå  støtten,  eller  om  der  f.eks.  tænkes  indført bundgrænser  . SF’s  forslag  ligner  imidlertid  i  grove  træk  de  ordninger,  som  var  gældende  i 1990’erne.  Med  baggrund  i  udbredelsen  af  de  tidligere ordninger, kan der med betydelig usikkerhed skønnes over virkningerne af SF’s forslag. Det skal i øvrigt bemærkes, at de t  idligere ordninger var udformet som tilskud og at SF’s forslag reelt også blot er en tilskudsordning. Alt i alt kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at SF’s forslag vil koste staten netto i størrelsesordenen 1,2 -1,5 mia. kr., når der tages hensyn til  besparelser på overførselsindkomster og øgede skatte  - og afgiftsbetalinger. Beskæftigelsen kan skønnes umiddelbart at blive forøget med 1.200  -1.600 personer, som følge af en forøgelse af arbejdsudbuddet på det ”hvide” arbejdsmarked. Måske 2/3 heraf kan med betydelig usikkerhed skønnes tidligere at have været beskæftiget på det sorte arbejdsmarked. For at finansiere øgede offentlige udgifter på 1,2  -1,5 mia. kr. skal der imidlertid opkræves op til 2 mia. kr. i øgede skatter eller gennemføres besparelser på 1,2-1,5 mia. kr. Dette vil give en tilbagegang i beskæftigelsen på i størrelsesordenen 1.700 - 2.800 personer. Alt i alt er der således en betydelig risiko for at SF’s forslag vil betyde en samlet tilbagegang for den danske beskæftigelse.

Generelt set er det ikke muligt at øge beskæftigelsen på længere sigt ved at skabe øget  efterspørgsel  efter  arbejdskraft.  SF’s  forslag  er  hovedsagligt  rettet  mod efterspørgselssiden  af  arbejdsmarkedet  og  kun  i  mindre  grad  mod  udbuddet  af ufaglært arbejdskraft. Endelig bemæ  rker jeg med interesse, at SF tilsyneladende delvist vil finansiere forslaget med de dynamiske effekter, som opstår i form af den øgede beskæftigelse. Spørgsmål 148: Da ministeren i forbindelse med, at SFs forslag om skattenedslag for privat service blev fremlagt, har udtalt, at det med et forslag som SFs vil være nødvendigt at få defineret, hvad der er vedligeholdelse og hvad der er forbedringer, bedes ministeren redegøre for, om det ikke er en sondring, man allerede kender i skatteretten? Svar: I skattelovgivningen findes regler, der fastslår, at kun udgifter til vedligeholdelse er fradragsberettigede. Hvorimod udgifter til forbedringer ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.    Den    konkrete    sondring    mellem    vedligeholdelse    og forbedringer er baseret på  en lang række afgørelser, kendelser og domme. Hvis SF’s forslag følges, er der to muligheder. Enten skal princippet om, at der ikke ydes fradrag for forbedringer brydes. Eller der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en    opdeling    af    fradragsberettigede    udgifter    til    vedligeholdelse    og    ikke- fradragsberettigede udgifter til forbedringer. Dette problem opstår fordi SF helt unødvendigt foreslår at lægge en tilskudsordning ind i skattereglerne.