Skatteministeriet J.nr. 99/04-506 - 01963 Den Spørgsmål 10  -18 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 10   -18 af 23. februar 2005. (SAU alm. del) Kristian Jensen /Tage Christensen

Spørgsmål 10: "Vil ministeren tilstille udvalget en oversigt over de af ToldSkat i 2002 og 2003 gennemførte razziaer (uanmeldte besøg) hos pizzeriaer og restauranter m.v.? Det bedes herunder oplyst: - Antallet af virksomheder, der blev besøgt, opdelt på brancher. - Antallet  af  de  virksomheder  hvor  besøget  skyldtes,  at  ToldSkat  havde mistanke  om  udeholdt  omsætning  i  momsopgørelserne  og  skattepligtigt overskud. - Antallet af antrufne ”medhjælpere”, der ved besøget måtte antages at a r- bejde sort. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folke tingsåret 2004 -05, 1. samling, alm. del – spørgsmål 14.” Svar: ToldSkat har oplyst, at der ikke sker særskilt registrering af, hvorvidt et kontro  l- besøg er anmeldt eller uanmeldt, hvorfor det til brug ved besvarelsen har været nø uel gennemgang af relevante kontrolsager. Gennemgangen har vist, at der inden for hovedbranchekode 55.30 er gennemført uanmeldt kontrolbesøg i 900 virksomheder i 2002 og 2003. Hovedbranchek ode 55.30 omfatter restauranter, pizzeriaer, cafeterier, pølsevogn e, fastfood salgsste- der, grillbarer, burgerbarer, isbarer mv. Branchekoden omfatter ikke restauranter i forbindelse med hotelvirksomhed, salg fra automater samt cateringvirksomhed. Da eksempelvis restauranter og pizzeriaer registreres under samme branchekode 55.30.10, er det ikke muligt at skelne mellem de to virksomhedstyper i besvarel- sen. Virksomhederne er forinden det uanmeldte kontrolbesøg udsøgt efter en samlet risikovurdering af erfaringer fra tidligere kontrolbesøg, anmeldelser, lokalken d- skab,  virksomheder  med  jævnligt  ejerskifte  og  andre  kontroloplysninger  samt udsøgninger  i  ToldSkats  systemer  vedrørende  registreringsforhold,  angivelse  s- mønstre,  omsætning,  bruttoavance,  antal  registrerede  ansatte  mv.  Da  virkso   m- hederne udsøges på baggrund af en samlet   risikovurdering, er det ikke muligt at konkretisere antallet af virksomheder, hvor det uanmeldte kontrolbesøg skyldes en mistanke om udeholdt omsætning i momsopgørelserne og skattepligtigt ove   r- skud. Virksomhederne skal foretage en månedlig indberetning t il ToldSkat af de per- soner,  der  har  fået  udbetalt  eller  godskrevet  A -indkomst  i  den  forløbne  A - skatteperiode.  Ved  mange  kontrolbesøg  er  der  antruffet  personer,  der  udfører arbejde i virksomhed, men som ikke er registreret i ToldSkats system som ansat.

Det  kan  ikke  heraf  sluttes,  at  ”medhjælperen”  arbejder  sort,  da  der  kan  være flere  grunde til, at virksomheden ikke har  foretaget indberetning af den  pågæ   l- dende.  Eksempelvis  kan  ”medhjælperen”  være  blevet  ansat  i  virksomh eden  i perioden  efter  den  seneste  indberetning  til  ToldSkat,  eller  ”medhjælperen”  kan arbejde  ulønnet  i  vir ksomheden.  Ved  interview  af  virksomhedsindehaveren  og ”medhjælperen” samt ved opfølgningsbesøg kan årsagen til den manglende in d- beretning til dels afklares, men da ToldSkat ofte må høre på    mange upåvis elige påstande,  er  det  vanskeligt  at  konkretisere  antallet  af  antrufne  ”medhjælp ere”, der  ved  det  uanmeldte  kontrolbesøg  måtte  antages  at  a  rbejde  sort.  Der  vil  som udgangspunkt ikke være grundlag for en skattemæssig regulering, hvis ansætte l- sesforholdet ved et opfølgningsbesøg konstateres at være kommet på plads. I de tilfælde, hvor der er mistanke om uretmæssig hel eller delvis udbet aling af dagpenge eller sociale  ydelser, sender ToldSkat kontroloplysningerne videre til Arbejdsdirektoratet  eller  de  sociale  myndigheder,  hvor  ”medhjælp   eren”  kan blive  mødt  med  et  krav  om  tilbagebetaling  af  den  uretmæssige  udbet   aling. ToldSkat er ikke i besiddelse af oplysninger om, i hvilket omfang Arbejdsdirek- toratet  eller  de  sociale  myndigheder  har  foretaget  reguleringer  på  baggrund  af kontroloplysningerne. Lovforslaget (L 96) vedrørende indsats mod skatte - og afgiftsunddragelse, der er en  del  af  regeringens  Fair  Play,  indeholder  forslag  om,  at  en  virksomhed  kan blive pålagt at føre en logbog over de ansatte,   såfremt virksomheden ikke i fo r- vejen har tilstrækkelig registrering af de ansatte fra første arbejdsdag. Arbejd   s- givere, som ikke kan forevise en opdateret logbog, straffes med bøde. Forslaget forventes at medvirke til en reduktion af det sorte arbejde inden for bl.a. restau- rationsbranchen. Nogle  kasseapparater  giver  mulighed  for  at  udskrive  kassebon  og  visning  på displayet, uden at salget medtages på revisionsrullen, således at salget ikke in  d- tægtsføres i virksomhedens regnskab. Fair Play indeholder et ini   tiativ, hvor det skal undersøges, om der er mulighed for stille krav om typegodkendelse af ka s- seapparater. Såfremt det bliver sværere for virksomhederne at udeholde omsæ t- ning, bliver det også sværere at aflønne sort arbejdskraft, og dermed vil omfa n- get af sort arbejde kunne reduceres.

Spørgsmål 11: "Vil   ministeren   oplyse,   hvorledes   ToldSkat   har   fulgt   op   på   de   razziaer (uanmeldte besøg), der blev gennemført i 2002 og 2003, og herunder oplyse: - Antallet af indehavere af besøgte personligt ejede virksomheder,  der ef- terfølgende  har  fået  forhøjet  deres  skattepligtige  indkomst  og  momsti   l- svar? - Antallet af besøgte selskaber, der drev de pågældende virksomheder, der efterfølgende har fået forhøjet deres skattepligtige indkomst og momsti   l- svar,  samt  antallet  af  hovedanpartshavere  og  -aktionærer  i  disse  selsk  a- ber,  der  er  forhøjet  med  skattepligtig  udlodning  eller  yderligere  skatt e- pligtig løn? Det bedes i den forbindelse oplyst, hvor meget det samlede beløb i forhøjet ska  t- tepligtig indkomst og momstilsvar blev af de påg ældende razziaer. Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 15.” Svar: De  uanmeldte  kontrolbesøg  inden  for  restaurationsbranchen  mv.  har  primært haft et fremadrettet sigte med fokus på ”medhjæl pernes” løn  - og ansættelsesfo  r- hold  og  kvaliteten  af  virksomhedernes  regnskabsgrundlag,  hvorved  hovedvæ  g- ten af kontrolbesøgene gennem synlighed og samtidig/gentagen information og vejledning har haft et præventivt formål. Ved  kontrolbesøget  rettes  op  på  ma  nglende  registreringsforhold,  og  såfremt regnskabsgrundlaget  –   herunder  kasseregnskab,  kasseafstemning,  lønreg nskab, regnskabsopbevaring  mv.)  –  ikke  er  i  orden,  instrueres  virksomheden  om  gæ l- dende  regler.  I  virksomheder,  hvor  forholdene  ikke  er  i  orden,  gennemføres normalt uanmeldte opfølgningsbesøg i månederne efter første kontrolb esøg. Den fremadrettede og præventive effekt har hidtil kunne bekræftes via stigni n- ger i angivelserne af moms, A-skat og AM-bidrag samt antallet af indberetnin- ger  af  ansatte  til  ToldSkat  umiddelbart  efter  kontrolbesøgene.  O mvendt  er  det også  konst ateret,  at  effekten  er  aftagende  på  lidt  længere  sigt,  medmindre  der følges op med nye kontrolinitiativer. Ud  over  kontrolaktionernes  formål  med  en  fremadrettet  og  præventiv  effekt gennem synlighed, information og vejledning er der iværksat en række dyber e- gående  kontroller  med  henblik  på  at  revidere,  hvorvidt  virksomheden  angiver moms, A-skat mv. korrekt. Revisionen besværliggøres af, at mange virksomh   e-

der i restaurationsbranchen ikke opbevarer købs - og salgsbilag, hvorved revisi- ons- og kontrolspor mangler. Når  en  virksomhed  ikke  har  efterlevet  regnskabsbestemmelserne,  har  skatt e- myndighederne hjemmel til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæ s- sig  ansættelse  af  den  skattepligt  ige  indkomst  og  momstilsvaret.  De  gældende regler og praksis om den skønsmæssige ansættelse tager udgangspunkt i, at ska t- temyndighederne  skal  sandsynliggøre  størrelsen  af  de  skatte  -  og  momspligtige indtægter.  Det  sker  ved  omhyggelige  beregninger  ud  fra  var  eforbrug,  avance- procenter,  privatforbrugsopgørelser  mv.  Skønsmæssige  ansættelser  er  traditi o- nelt meget ressourcetunge og vanskelige at sandsynliggøre for skattemyndigh e- derne. I mange tilfælde foreligger der et meget ringe grundlag til en skønsmæssig a n- sæt  telse, f.eks. i de tilfælde hvor der ikke foreligger et regnskabsmateriale, eller hvor  virksomheden  ”krymper”  regnskabet,  dvs.  undlader  at  bogføre  såvel  in d- tægter  som  u  dgifter.  Krympning  af  regnskabet  er  almindeligt  forekommende inden for bl.a. restaurationsbranchen. Der er en væsentlig forskel i beviskravet ved en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige  indkomst  i  forhold  til  beviskravet  i  en  skattestraffesag.  På  denne baggrund  er  en  skønsmæssig  ansættelse  mindre  egnet  til  at  danne  grundlag  for en straffesag. Som et eksempel på de beviskrav, der stilles i straffesag, kan henvises til SKM 2004.317  VLR,  hvor  Landsretten  efter  indstilling  fra  Statsadvokaten  i  Aalborg frifandt en ejer af en pizzabar for overtrædelse af straffeloven, arbejdsmarked  s- fondsloven  og  momsloven,  selvom  Landsskatteretten  tidligere  stadfæstede  de skønsmæssige forhøjelser foretaget af de stedlige skattemyndigheder. Baggrunden for Statsadvokatens indstilling var, at der i sagen ikke blev foreta- get en efterforskning af det grundlag, som skattemyndighederne lavede sit kvali- ficerede skøn ud fra, og at ejeren af pi zzabaren havde sået en rimelig tvivl om i hvert fald væsentlige del af beregningsgrundlaget for de skønsmæssige forhøje l- ser. Fair Play indeholder et initiativ, hvor mulighederne for en forenklet skønsmæ   s- sig ansættelse skal undersøges. En række af de dyberegående kontroller, der blev påbegyndt i forbindelse med kontrolaktionerne  i  2002  og  2003,  er  endnu  ikke  afsluttede  som  følge  af  den ressourcekræ  vende sagsbehandling af skønsm æssige ansættelser.

Med hensyn til afsluttede sager har ToldSkat oplyst, at i 2002 og 2003 fik 9 in- dehavere af personligt ejede virksomheder forhøjet den skattepligtige indkomst med et samlet beløb på kr. 3.734.155. I 2002 og 2003 fik 66 personligt ejede virksomheder forhøjet momstilsvaret med et samlet beløb på kr. 2.463.221, mens 15 selskaber fik forhøjet momstilsvaret med et samlet beløb på 2.792.890. I  2003  fik  en  hovedanpartshaver  forhøjet  den  skattepligtige  indkomst  med  kr. 357.469. Der er ikke foretaget reguleringer af hovedanpartshaveres skattepligti- ge  indkomst  i  2002  eller  hovedaktionæ  rers  skattepligtige  indkomst  i  2002  og 2003.

Spørgsmål 12: "Vil ministeren oplyse, hvor mange af de antrufne ”medhjælpere”, i spørgsmål nr. 10 og 11 nævnte virksom  heder, der efterfølgende har fået forhøjet deres ska   t- tepligtige indkomst? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 16.” Svar: Ved  mange  kontrolbesøg  er  der  antruffet  personer,  der  udfører  arbe  jde  i  virk- somheden, men som ikke er indberettet til ToldSkat. Det kan ikke heraf sluttes, at ”medhjælperen” arbejder sort, da ”medhjælperen” eksempelvis kan være bl e- vet ansat i perioden efter den seneste indberetning. Afsløringen  af  sort  arbejde  vanskelig gøres  endvidere  af,  at  der  meget  sjældent findes nogen form for dokumentation på det sorte arbejde i virksomhedens reg n- skabsmateriale, da den ”sorte medhjælper” ikke har ansættelsesko ntrakt og ikke får lønsedler, og da aflønni   ngen typisk sker kontant. ToldSkat kan i forbindelse med det uanmeldte kontrolbesøg være heldige at få forevist vagtplaner eller lignende, som kan påvise, at ”medhjælperen” har været ansat i virksomheden igennem længere tid, men i mange tilfælde må det antages, at  dokumentationen  er  destrueret  af  virksomhedsindehaveren.  Såfremt  det  kan dokumenteres, at ”medhjælperen” er blevet aflønnet, uden at virksomheden har indeholdt A-skat og AM-bidrag, vil ToldSkat i langt de fleste tilfælde rette kr  a- vet mod virksomheden. Lønmodtagere skal fore tage selvangivelse af den skattepligtige indkomst senest d. 1. maj i året efter indkomståret, og først efter denne frist har skattemyndigh   e- derne mulighed for at forhøje en persons skattepligtige indkomst med den sorte løn.  Men  da  kravet  om  den  manglende  af regning  af  A-skat  og  AM-bidrag  al- mindeligvist  rettes  mod  virksomheden,  vil  det  alene  i  meget  få  tilfælde  være relevant at foretage en forhøjelse af lø  nmodtagerens skattepligtige indkomst.   I de tilfælde, hvor der er mistanke om uretmæssig hel eller delvi s udbetaling af dagpenge eller sociale  ydelser, sender ToldSkat kontroloplysningerne videre til Arbejdsdirektoratet  eller  de  sociale  myndigheder,  hvor  ”medhjælperen”  kan blive  mødt  med  et  krav  om  tilbagebetaling  af  den  uretmæssige  udbetaling. ToldSkat  føre r  ingen  registrering  af,  i  hvilket  omfang  Arbejdsdirektoratet  eller de  sociale  myndigheder  måtte  have  foretaget  reguleringer  på  baggrund  af  ko  n- troloplysningerne.

Spørgsmål 13: "Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang den efterfølgende gennemgang af de i spørgsmål nr. 10 og 11 nævnte virksomheders regnskaber m.v. har afsløret sort arbejde,  og  hvor  mange  personer  der  på  grundlag  heraf  har  fået  forhøjet  deres skattepligtige indkomst? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 17.” Svar: ToldSkat  har  oplyst,  at  der  på  baggrund  af  efterfølgende  gennemgang  af  vir  k- somhedernes regnskabsmateriale er afsløret sort arbejde i 29 virksomheder. Med  hensyn  til  antal  personer,  der  på  grundlag  af  den  regnskabsmæ   ssige  gen- nemgang har fået forhøjet den skattepligtige indkomst, henvises til besvarelsen af spørg smål 12.

Spørgsmål 14: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange indehavere af personligt ejede virksomheder eller  hovedanpartshavere  og  -aktionærer  i  de  i  spørgsmå l  nr.  10  og  11  nævnte virksomheder, der efterfølgende er blevet straffet efter reglerne i skattekontro l- loven i anledning af udeholdt omsætning? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 18.” Svar: ToldSkat  har  oplyst,  at  der  endnu  ikke  er  gennemført  bøde  -  eller  straffesager mod  indehavere  af  personligt  ejede  virksomheder,  hovedanpartshavere,  hoved- aktionærer  eller  ”medhjælpere”  efter  reglerne  i  skattekontrolloven  eller  mom s- loven. ToldSkat  har  oplyst,  at  der  i  en  række  sager  er  givet  en  advarsel/henstilling  til virksomhederne. 5  bødesager  vedrørende  ejere  af  personligt  ejede  virksomheder,  hovedanpart  s- havere og hovedaktionærer er endnu ikke afsluttet administr  ativt. Endvidere  har  ToldSkat  sendt  4  tiltalebegæringer  om  bøde   -  og/eller  fængsel  s- straf til politiet. Disse sager har endnu ikke været domstolsbehandlet. ToldSkat vil generelt i sit kontrolarbejde sætte fokus på borgere og virksomh   e- der, som ikke vil overholde gældende regler, herunder i for  m af flere straffesa- ger. Fair Play indeholder endvidere et initiativ, hvorefter der skal øget fokus på sa  m- arbejdet mellem told- og skattemyndighederne, politiet og anklagemyndigheden med  henblik  på  at  sikre  en  effektiv  behandling  af  skattestraffesager,  så  ledes  at behandlingen af disse fremmes mest muligt. I  Fair  Play  er  også  indeholdt  et  initiativ,  hvorefter  der  skal  etableres  en  mere ensartet strafferetlig beskyttelse mod berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler.  Justitsministeren  har  derfor  fremsat  et  lovforslag  (L  11),  hvorefter  der bl.a. indsættes en fælles overbygningsbestemmelse i straffeloven, som skal o m- fatte alle grove tilfælde af svindel med offentlige mi  dler.

Spørgsmål 15: "Vil ministeren oplyse, hvor mange af de i spørgsmål nr. 1  0 og 11 nævnte ind  e- havere  af personligt ejede virksomheder eller hovedanpartshavere og  -aktionæ  - rer  i  samme,  der  efterfølgende  er  blevet  straffet  efter  reglerne  i  momsloven  i anledning af udeholdt omsætning i den momspligtige omsætning? Spørgsmålet  har  ti  dligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004   -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 19.” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 16: "Vil ministeren oplyse, hvor mange af de i spørgsmål nr. 10 og 11 nævnte ind e- havere  af personligt ejede virksomheder eller hovedanpartshavere og  -aktionæ  - rer i samme, der efterfølgende er blevet straffet med kildeskattebøder? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 21.” Svar: ToldSkat har oplyst, at  der administrativt er afgjort en sag med  en bøde  på kr. 5.000. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 17: "Vil ministeren oplyse, hvor mange af de i spørgsmål nr. 10 og 11 nævnte ”me d- hjælpere” m.v., der efterfølgen de er blevet straffet for ikke selvangiven løn (sort løn)? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 22.” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 18: "Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang de anførte straffe i spørgsmål 14   -17 er blevet  idømt  ved  domstolene,  og  i  hvilket  omfang  der  her  er  idømt  fængsel s- straf? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 23.” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.