Skatteministeriet J.nr. 99/05-502 - 00360 Den Spørgsmål 105   - 109 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 105    - 109 af 4. maj 2005. (SAU alm. del). Kristian Jensen /Susanne Reinholdt Andersen
Spørgsmål 105: "Ministeren bedes redegøre for, om det er rigtigt, at der aldrig nogen sinde bl i- ver  gennemført  en  fuldstændig  skattemæssig  kontrol,  en  såkaldt  ”væg -til-væg  - kontrol” af de 25 største virksomheder, således som det fremgår af artikel i Jy    l- landsposten den 27. april 2005?" Svar: Spørgsmålet omtaler begrebet ”væg -til-væg  -kontrol”, hvilket ikke er et offic ielt begreb; men et udtryk, der er opfundet af journalisten uden nærmere oplysni  nger om,  hvad  begrebet  dækker.  Allerede  af  den  grund  er  det  vanskeligt  at  b  esvare udvalgets spørgsmål helt præcist. Vedrørende de 25 største virksomheder har ToldSkat Selskabsrevisionen valgt et særligt kontrolkoncept, hvorefter de pågældende  virksomheder udtages til ko n- trol hvert år, men kun til en partiel kontrol, hvor der sættes f   okus på færre omr   å- der ud fra en vurdering om væsentlig og risiko. Herved kan kontrollerne målre   t- tes mod flere virksomheder. Alt andet lige vil alle relevante kontrolområder bl i- ve undersøgt over en å  rrække. Det kan oplyses, at i enkelte sammenhænge foretag  es der totalrevision af enkelte af de helt store virksomheder.
2 Spørgsmål 106: ”Hvis  selskabsrevisionen  eller  andre  dele  af  Skatteministeriet  følger  med  i  de fondsbørsmeddelelser, der har  relevans for selskabsrevisionens  arbejde,  vil m i- nisteren så overse nde sådanne meddelelser, der vedrører skattemæssige spørg s- mål?” Svar: ToldSkat Selskabsrevisionen har oplyst, at meddelelser til Fondsbørsen indgår i den  vifte  af  forskellige  oplysninger  om  virksomhederne,  som  skattemyndighe- derne anvender i sit kontrolarbejde. Det forekommer dog ikke ofte, at meddelel- ser  til  Fondsbørsen  konkret  omtaler  skattemæssige  forhold.  Men  andre  medd   e- lelser kan naturligvis have interesse for skattemyndighederne, f.eks. meddelelser om  køb  eller  salg  af  virkso mheder  eller  datterselskaber.  Sådanne  oplysninger indgår  naturligvis  i  skattemyndighedernes  vurdering  af  væsentlighed  og  risiko og dermed fastlæggelsen af kontrolindsatsen over for den pågældende virkso m- hed.
3 Spørgsmål 107: ”Vil ministeren i de tilfælde, hvor der er i svaret på s pørgsmål 95 er oplyst, at der  ikke  er  svaret,  fordi  oplysningerne  ikke  er  systemtilgængelige  eller  ikke  er umiddelbart tilgængelige, udvirke, at de nødvendige oplysninger fremskaffes og derefter følge op på svaret på spm. 95?” Svar: ToldSkat Selskabsrevisionen har oplyst, at det vil være forbundet med en ga  nske betydelig ressourceindsats at analysere de mange  sager, der er behandlet sidste år. Jeg har derfor bedt ToldSkat om at overveje mulighederne for at ændre i s   y- stemerne, således at disse oplysninger  fremover vil kunne findes i ToldSkats it- systemer.
4 Spørgsmål 108: ”Vil  ministeren  i  forlængelse  af  svaret  på  spm.  95  give  de  samme  oplysninger for de sidste 5 år, herunder oplyse udviklingen i antal selskaber og omfanget af ændringer i procent (fra år ti   l år)?” Svar: Nedenstående tabel viser antal selskaber på mandtal i ToldSkat Selskabsrevisi  o- nen. Det er ikke muligt at udtrække sammenlignelige tal på mandtallet i 2000. År Finansielle selskaber El-selskaber Koncerner inkl. kulbrintevirk. I alt 2001 452 412 357 1.221 2002 489 425 373 1.287 2003 488 555 342 1.385 2004 500 547 484 1.531 Nedenstående tabel viser de samlede reguleringer i kr. fordelt på sektorer. Tol  d- Skat Selskabsrevisionen har oplyst, at den samlede regulering for 2000 på godt 2,2 mia. kr. ikke kan fordeles på de forskellige se ktorer. De ønskede oplysninger kan derfor alene gives fra 2001 til 2004. Finansielle selskaber El-selskaber Koncerner inkl. kulbrintevirk. I alt 2001: Forhøjelser 880.664.786 63.160 894.876.380 1.775.604.326 Nedsættelser 381.391.462 - 333.070.950 714.462.412 I alt 1.262.056.248 63.160 1.227.947.330 2.490.066.738 2002: Forhøjelser 2.594.348.774 198.166.392 457.167.307 3.249.682.473 Nedsættelser 660.747.215 211.584.178 908.536. 359 1.780.867.752 I alt 3.255.095.989 409.750.570 1.365.703.666 5.030.550.225 2003: Forhøjelser 3.237.204.132 36.785.082 1.217.290.249 4.491.279.463 Nedsættelser 1.696.498.711 43.595.796 1.982.241.789 3.722.336.296 I alt 4.93 3.702.843 80.380.878 3.199.532.038 8.213.615.759 2004: Forhøjelser 2.162.151.347 1.042.792.748 2.788.816.935 5.993.761.030 Nedsættelser 1.052.703.374 255.941.879 2.192.898.991 3.501.544.244 I alt 3.214.854.721 1.298.734.627 4. 981.715.926 9.495.305.274
5 De procentvise ændringer i de samlede reguleringer i forhold til året før fremgår af   nedenstående   tabel,   f.eks.   svarer   ændringen   fra   2.490.066.738   kr.   til 5.030.550.225 kr. til en stigning i de samlede reguleringer på 102,0 % i 2002: Ændring i pct. Ændring fra 2001 til 2002 102,0 % Ændring fra 2002 til 2003 63,3 % Ændring fra 2003 til 2004 15,6 % En del af forskellen i kontrolresultaterne fra år til år beror på, at mange revisi   o- ner strækker sig over mere end   1 år. Mere konkret vedr. 2001-2002 kan det oplyses, at der bl.a. har været ændringer vedrørende  tilsidesættelse  af  et  leasingarrangement  samt  en  regulering  for  en dobbeltfakturering. Kontrollen af el-selskaber blev styrket i 2002, og kontrollen vedrørt e bl.a. perio- disering af indtægter, skattemæssige afskrivninger på ejendomme og driftsmi d- ler samt sambeskatning. I  2002  og  2003  blev  der  gennemført  mange  nedsættelser  vedr.  medarbejdera   k- tieordninger, og der blev gennemført mange forhøjelser vedrørende kap   italned- sættelser i ba  nker. I 2004 skete der en betydelig forhøjelse i et el -selskab vedrørende driftsomkos t- ninger. Herudover  har  der  været  reguleringer  vedrørende  koncerners  sambeskatning   s- indkomst omhandlende bl.a. aktivering af småaktiver, indirekte pro duktionsom- kostninger  ved  egenfremstilling  af  anlægsaktiver,  omkostninger  i  forbindelse med handel med virksomheder, herunder handel med aktier samt omkostninger i forbindelse med omstruktureringer. Herudover har der været reguleringer vedr  ø- rende periodisering af indtægter.
6 Spørgsmål 109: ”Hvilke  mekanismer  er  der  i  Skatteministeriet,  der  opsamler  og  vurderer,  om selskabsrevisionens   arbejde   skal   følges   op   af   ændret   administrativ   praksis og/eller lovændringer?” Svar: Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at i ToldSkat er der fastsat retningslinier for håndteringen  af  vigtige  og/eller  principielle  sager,  f.eks.  sager  om  lovfortol k- ning,  der  kan  involvere  store  beløb;  større  kontrolsager  eller  sager  vedrørende praksisændringer, der kan involvere et større antal    personer eller virksomheder. Der er fastsat retningslinier for såvel Told - og Skattestyrelsen som de regionale told- og skattemyndigheder. Retningslinierne tilsiger, at medarbejderen orienterer sin nærmeste overordn  ede, hvis medarbejderen bliver opmærks  om på en sag, der af den pågældende opfa t- tes  som  vigtig  og/eller  principiel.  Det  vurderes  samtidigt,  om  chefer  på  højere niveauer, direktionen og eventuelt ministeren umiddelbart skal orienteres. Såfremt  medarbejderne  eller  cheferne  bliver  opmærksomme  på principielle  sa- ger,  som  efter  deres  opfattelse  bør  følges  op  af  ændret  lovgivning,  bør  sagen forelægges for Skatteministeriets departement på et så tidligt tidspunkt som m u- ligt. Principielle sager bør i øvrigt løbende drøftes i de lovgrupper, der er nedsat med deltagere fra Skatteministeriets departement og Told- og Skattestyrelsen. ToldSkat Selskabsrevisionen skal også følge de nævnte retningslinier. Hvis Se l- skabsrevisionen bliver opmærksom på en sag  af  den nævnte karakter, skal den relevante afdeling i Told- og Skattestyrelsen orienteres. Det vil typisk være st  y- relsens Retsafdeling.