Skatteministeriet J.nr. 99/05-502 - 00361 Den Spørgsmål 103 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 103 af 4. maj 2005. (SAU alm. del). Kristian Jensen /Susanne Reinholdt Andersen

Spørgsmål 103: "Ministeren anmodes om at oversende talepapiret fra samrådet den 4. maj 2005 vedrørende samrådsspørgsmål E og F." Svar: Jeg vedlægger talepapiret fra samrådet.

2 Spørgsmål E: ”Hvorledes vil ministeren sikre en mere korrekt skatteansættelse af store selska- ber, og hvorledes vil ministeren styrke ligningen af disse selskaber?” Svar: De  reguleringer,  der  er  anledning  til  dette  samråd  ser  jeg  som  dokumentation for, at der allerede sker en målrettet indsats for at sikre, at også de største vir  k- somheder betaler den korrekte skat. I forliget til Finansloven for 1998 blev det netop  aftalt,  at  staten  skulle  overtage  ansvaret  for  ligningen  af  juridiske  perso- ner.  I  den  forbindelse  blev  der  den  1.  oktober  1998  oprettet  en  særlig  enhed  i ToldSkat,  som  hedder  Selskabsrevisionen,  der  sætter  fokus  på  de  største  vir k- somheders skatteforhold. Som bekendt er hele den fremtidige struktur i den offentlige told- og skattefor- valtning under forandring. Det er mit ønske, at den fremtidige struktur fra star- ten af bliver så opt imal som muligt med henblik på varetagelsen af de mange og forskellige opgaver, som den nye told- og skatteforvaltning skal stå for. Der er derfor oprettet en Fusionsorganisation med deltagelse af såvel kommun a- le som statslige chefer og medarbejdere. Fusionsorganisationen,  som  bl.a.  har  ansvaret  for  at  designe  strukturen  i  den fremtidige  told-  og  skatteforvaltning,  har  analyseret  arbejdet,  som  relaterer  sig til store selskaber. På baggrund af de analyser, som er gennemført, forventes det, at der på kort sigt vil ske en række ændringer i forhold til Selskabsrevisionen i ToldSkat, som ken- des i dag. Fokus i analyserne har bl.a. været på muligheder for styrkelse af de faglige mi l- jøer,  sikring  af  retssikkerhed,  effektivisering  og  implementering  af  service-  og kontrolstrategien. Der  vil  skulle  laves  ændringer  i  ledelsesstrukturen  og  referenceforholdene,  og der tilføres flere opgaver. Dette  vil  betyde  en  tilførsel  af  fire  kontorer  og  ca.  60  medarbejdere,  herunder kontoret med ansvar for TP-sagerne.

3 Således vil det øverste  ansvar for alle opgaver, der relaterer sig til selskabsskat, blive placeret i relation til de store selskaber. Med henblik på at øge fokus på den servicerettede del af opgaveløsningen, he  r- under  at  styrke  den  juridiske  ekspertise,  laves  en  ændring  i  ledelsesstrukturen. Således  vil  ansv aret  for  arbejdet  med  de  største  selskaber  blive  delt  mellem  to chefer; en kontrolchef, som refererer til direktøren for  Kontrol i det fremtidige hovedkontor og en juridisk chef, som refererer til direktøren for Juridisk service i det fremtidige hovedkontor. De to chefer placeres i enten København eller Å  r- hus, hvor kontorerne også  - som i dag - placeres. Med  hensyn  til  TP-relaterede  opgaver  løses  opgaven  på  r egionalt  niveau  i  dag 10 steder. Fremover vil opgaveløsningen af hensyn til en styrkelse af de faglige miljøer blive placeret fem-seks steder i landet. Det vil være op til de fremtidige regionale  ledelser  at  bestemme  den  geografiske  placering  af  opgaverne  ud  fra centralt  aftalte  kriterier,  men  der  vil  naturligvis  blive  taget  udgangspunkt  i  de steder, hvor opgaven er placeret er i dag.

Spørgsmål F: ”Hvilke regler har været den typiske årsag til, at der er sket henholdsvis forh ø- jelse  og  sænkning  af  selskabernes  skattepligtige  indkomst  (summen  af  ændrin- ger)? Har nogle af reglerne om sambeskatning og transfer pricing været begrun- delsen for, at der er sket ændringer i den skattepligtige indkomst?” Svar: Der  kan  ikke  siges  noget  entydigt  om,  hvilke  regler  der  har  været  den  typiske årsag  til  ændringerne.  De  reguleringer  af  land ets  største  virksomheders  skatte- pligtige indkomster, som har givet anledning til dette samråd, vedrører en bred vifte  af  forskelligartede  forhold  inden  for  stort  set  alle  dele  af  skattelovgivnin- gen. Der er generelt tale om et bredt udsnit af de største danske erhvervsvirksomhe- der, uden at nogle brancher kan udpeges som særligt fremtrædende. Det er som før  nævnt  en  særlig  enhed  i  ToldSkat,  Selskabsrevisionen,  der  er  skatteansæt- tende myndighed for de virksomheder, der er aktuelle i forbindelse med udval- gets spørgsmål. ToldSkat Selskabsrevisionen er skatteansættende myndighed for de største virk- somheder  i  landet,  det  vil  sige  selskaber  eller  koncerner  med  en  momspligtig omsætning på mere end 1,7 mia. kr. Ansvarsområdet omfatter også alle skatt   e- pligtige  virksomheder  i  den  finansielle  sektor,  primært  banker,  sparekasser  og forsikringsselskaber; hertil kommer el-selskaber og selskaber, der er skatteplig- tige  efter  kulbrinteskatteloven.  Disse  virksomheder  har  for  indkomståret  2003 netto selvangivet mere end 81 mia. kr. i skattepligtig indkomst. Som nævnt vedrører reguleringerne en lang række forskellige skatteregler. I den enkelte sag er der som regel reguleringer vedrørende flere lovområder, ligesom der  både  kan  ske  forhøjelser  og  nedsættelser.  ToldSkat  arbejder   jo  ud  fra  en målsætning om, at virksomhederne skal betale den korrekte skat, hverken m ere eller mindre. Det er ikke muligt at hente de ønskede oplysninger i ToldSkats systemer. Derfor vil  jeg  nævne  nogle  af  de  områder,  hvor  der  oftest  forekommer  fejl,  og   som medfører de største reguleringer. Det bemærkes, at langt de fleste sager skyldes forskellige fortolkninger af gældende regler mellem virksomhederne, deres rå d- givere og skattemyndighederne.

2 Afskrivningsloven Der er mange sager om anvendelse af afskrivningslovens regler. Spørgsmålet  om  en  bygning  er  afskrivningsberettiget  eller  ikke  forekommer ganske ofte. Det gælder bl.a., hvis anvendelsen af en bygning ændres, således at den ikke længere  er afskrivningsberettiget. Fordelingen mellem bygning  og in- stallationer i ikke afskrivningsberettigede bygninger giver ofte anledning til re- guleringer,  f.eks.  en  kontorbygning  der  ikke  er  afskrivningsberettiget,  hvor  en elevator kan afskrives som særlig installation. Spørgsmål om ejendomsretten til en ejendom  – og dermed afskrivningsretten – i forbindelse med sale-and-lease-back aftaler for fast ejendom har været behandlet i flere sager. Et andet ofte forekommende problem er spørgsmålet om, hvorvidt anskaffelse s- summen for et givet aktiv er under 10.800 kr. (2004-beløb), idet den da kan fra- trækkes  direkte  i  indkomsten.  Ikke  mindst  den  såkaldte  ”samlesæt -regel”  giver anledning til mange sager, f.eks. anses en PC’er og en printer som ét samlet a k- tiv,  hvilket  typisk  medfører,  at  den  samlede  anskaffelsessum  overstiger  10.800 kr. Beløbsgrænsen for småaktiver på 10.800 kr. er en ren skatteregel. Derimod i  n- deholder regnskabslovgivningen ingen klare regler om, hvornår anskaffelsen af (mindre) driftsmidler kan udgiftsføres i resultatopgørelsen eller kan aktiveres til afskrivning.  Mange  virksomheder  har  et  højere  beløb  som  grænse  for,  hvornår anskaffelsen  skal  aktiveres,  f.eks.  at  kun  anskaffelser  til  mere  end  50.000  kr. bliver  aktiveret.  Så  skal  selskabet  regulere  for  anskaffelser  på  beløb  mellem 10.800 kr. og 50.000 kr., men denne regulering bliver ofte overset, når selsk abet laver sin selvangivelse. Jeg   kan   også   nævne   tilfælde,   hvor   en   virksomhed   selv   producerer   sine anlægsaktiver,   og   hvor   især   indirekte   omkostninger   ikke   bliver   henført   til aktivet, dvs. aktiveret til afskrivning, men fratrækkes direkte i indkomsten. Driftsomkostninger (Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a) Der  forekommer  ganske  mange  sager,  hvor  selskaberne  vurderer,  at  en  given omkostning  er  fradragsberettiget  som  en  ”driftsomkostning,  dvs.,  de  udgifter,

3 som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indko msten…”.   Der kan desværre ikke tegnes et generelt og entydigt billede af hvilke omkost- ninger,  der  giver  anledning  til  flest  konflikter  mellem  skattemyndighederne  og virksomhederne; men jeg kan da nævne nogle eksempler: 1) Erstatninger, der falder uden for den almindelige driftsrisiko. 2) Omkostninger  i  forbindelse  med  handel  med  virksomheder,  herunder handel med aktier. 3) Omkostninger i forbindelse med omstruktureringer. 4) Periodisering af omkostninger. Aktieavancebeskatningsloven Der er også i 2004 foretaget reguleringer hos banker, der havde fratrukket tab på egne aktier i forbindelse med nedsættelse af bankens aktiekapital. Dette forhold er nu reguleret ved lovændring, der præciserer gældende praksis. Der er tvister om beskatning af  gevinster og tab  ved handel med aktier.  Det er især  3-års  reglen,  der  er  anledning  til  s ager,  men  også  spørgsmål  om  eventuel næringsbeskatning forekommer ofte. Det kan også nævnes, at omstruktureringer giver  anledning til en del sager. Det gælder især værdiansættelser af immaterielle aktiver som fx goodwill. Ved kon- cerninterne  omstruktureringer  er  der  en  tendens  til  enten  at  overse  eller  under- vurdere værdien af goodwill, varemærker, navnerettigheder og andre immateri- elle aktiver. Men også ved handel mellem uafhængige parter er der ofte probl e- mer  med  værdiansættelsen.  I  disse  tilfælde  er  det  som  regel  fordelingen  af  an- skaffelsessummen  på  de  forskellige  aktiver,  der  giver  a nledning  til  drøftelser. Det  er  så  afskr ivningslovens  regler,  der  drøftes,  dvs.  hvilken  afskrivningssats, der skal anvendes, og om aktivet overhovedet er afskrivningsberettiget. Livsforsikringsselskaber De særlige regler for forsikringsselskaber i selskabsskattelovens § 13, stk. 8 – 13 (fradragsbegrænsning  for  forsi kringsmæssige  hensættelser)  er  en  hyppig  årsag til konflikter med netop disse virksomheder. De nævnte bestemmelser pålægger livsforsikringsselskaber  at  føre  en  finanskonto,  der  bl.a.  indeholder  fortjenester og tab på aktier og ejendo mme. Det er især disse poster, der er anledning til kon-

4 flikter  med  selskaberne.  Reglerne  er  ganske  komplicerede,  indeholder  mange fortolkningsproblemer og vedrører altid ganske betydelige beløb. El-selskaber ToldSkat   Selskabsrevisionen   er   også   skatteans ættende   myndighed   for   el- selskaber,  der  blev  gjort  skattepligtige  i  2000.  For  disse  virksomheder  har  der været  mange  sager  om  fastsættelse  af  afskrivningsgrundlag  for  elselskabernes forskellige  aktiver,  en  ganske  vanskelig  øvelse,  og  som  ofte  vedrører  ganske betydelige beløb og mange forskelligartede aktiver. Der  har  været  mange  sager  omkring  generelle  forhold  i  indkomstopgørelsen, som skyldes, at el-selskaberne ikke tidligere har været skattepligtige. Det drejer sig om både indtægter og omkostninger. El -selskaberne er underlagt en vis pris- kontrol, hvorfor der har været drøftelser om, hvornår der er erhvervet ret til en indtægt,  dvs.  hvornår  den  er  skatt epligtig.  Skattepligt  af  investeringsbidrag  har været et emne, ligesom der har været sager om omkostningsbegrebet, herunder om  fordeling  af  omkostninger  over  flere  år.  Hos  de  største  el -selskaber  er  der tale om meget store beløb. Sambeskatning De gældende regler om sambeskatning medfører generelt ikke mange regulerin- ger,  bortset  fra  tilfælde,  hvor  der  sker  sambeskatning  med  udenlandske  selska- ber. De fleste sager herom vedrører genbeskatning af underskud, når sambeska t- ningen  med  det  udenlandske  selskab  ophører.  Men  der  kan  –  som  bekendt  – også  være  problemer  med  værdiansæ ttelser  ved  indtræden  i  sambeskatning  og omstruktureringer i de udenlandske datterselskaber. Som det også er bekendt har jeg  taget  skridt  til  at  forhindre  de  direkte  misbrug  ved  at  fremsætte  lovforslag om ændring af sambeskatningsreglerne. Transfer pricing De  seneste  par  år  har  der  generelt   været  meget  fokus  på  transfer  pricing,  dvs. kontrol af priser og vilkår mellem selskaber, der er indbyrdes forbundne. Tol d- Skat Selskabsrevisionen har også anvendt en del ressourcer på dette o  mråde og har øget fokus på netop disse sager. Men der er tale om  vanskelige sager, der er ganske  længe  undervejs  fra  start  til  de  afsluttes.  Derfor  er  der  kun  afsluttet  få sager i 2004 og med beskedne ændringer til følge.

5 Det skal afslutningsvis bemærkes, at de samlede reguleringer er påvirket af a f- gørelser for tidligere år, både i positiv og negativ retning. Det kan være en ke  n- delse  fra  Landsskatteretten  eller  en  domstolsafgørelse,  der  kan  medføre  at  en tidligere regulering skal tilbageføres, eller at nogle reguleringer har afventet en kendelse eller dom.