Justitsministeriet Administrationsafdelingen Kontor: Budget- og Planlæ gnings- kontoret Sagsnr.: 2005-0091-0011 Dok.: HLS40107 Besvarelse af spørgsmål nr.  60 af 17. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for politiets inddrivelse af offererstatningsbeløb fra ger- ningsmænd til forbrydelser, og ministeren bedes herunder oplyse, om ministeren fin- der det tilfredsstillende, at kriminelle i så stor t omfang, som tilfældet er, slipper for at betale erstatningerne, samt hvilke initiativer ministeren vil tage for at få inddrevet en væsentlig større del end i dag af offererstatningsbeløbet fra gerningsmændene til for- brydelserne, herunder om ministeren i øget omfang vil sikre, at  erstatninger betales via træk i kontanthjælp, dagpenge, løn mv. Det fremgår af Urban den 16. marts 2005, at det i 2004 kun lykkedes politiet at in d- drive 9 mio. kr. ud af de 72 mio. kr., som politiet skal søge inddrevet fra gernings- mænd til forbrydelser, efter at Erstatningsnævnet i første omgang har udbetalt erstat- ningerne til ofrene.” Svar: Rigspolitiet har oplyst, at politiets opkrævning og inddrivelse af regreskrav for udbetalte erstat- ningsbeløb sker i henhold til de retningslinier, der er fastsat i Justitsministeriets cirkulæreskrivel- se af 14. februar 1998 om behandling af sager om regres ved udbetaling af erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Retningslinierne er følgende: ”Er skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse fastsat ved dom, og har Erstatning snæv- net truffet afgørelse om at yde erstatning med det beløb, der er fastsat ved dommen, søges kravet inddrevet – om nødvendigt ved fogedrettens hjælp, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1. Er afgørelsen om erstatning til skadelidte truffet af Erstatningsnævnet, anmodes skadevol- deren i almindelighed om en udtalelse, inden politimesteren (politidirektøren) efter en kon- kret vurdering beslutter, om der skal rejses regreskrav mod skadevolderen. Til brug for po- litimesterens afgørelse af spørgsmålet om regres sender Erstatningsnævnet kopi af de sag s- akter, som politiet ikke i forvejen er i besiddelse af.

- 2 - Beslutning om hel eller delvis eftergivelse af et regreskrav på grundlag af oply sninger om skadevolderens økonomiske forhold træffes som hidtil af politimesteren (politidirektøren). Eftergivelse bør i almindelighed som hidtil kun ske, hvis det ved udtømmende retsforfølg- ning er konstateret, at inddrivelse helt eller delvist er udelukket, eller hvis det gennem øko- nomisk afhøring af skadevolderen hos politiet eller på anden betryggende møde er konst a- teret, at regreskravet må anses for helt eller delvist uerholdeligt. Selv om skadevolderen er ude af stand til at betale regreskravet, bør det som hidtil overve- jes, om skadevolderen inden for en overskuelig periode helt eller delvist  vil blive i stand hertil. I sådanne tilfælde bør sagen som hidtil holdes i erindring. Opmærkso mheden henle- des  i  den  forbindelse  på  Justitsministeriets  cirkulæreskrivelse  af  25.  nove mber  1987  om anvendelse af Det Centrale Fordringsregister. Politimesterens (politidirektørens) beslutning vedrørende regreskrav kan som hidtil på kla- ges til Justitsministeriet. I de tilfælde, hvor skadevolderen ikke betaler det fremsatte regreskrav og ikke vil indgå et frivilligt  forlig,  beslutter  politimesteren,  om  sagen  skal  sendes  til  kammeradvokaten  med henblik på udtagelse af stævning. Fremsendelse af sagen til kammeradvokaten bedes i g i- vet fald foretaget gennem Justitsministeriet.” Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der i 2004 blev udbetalt ca. 72 mio. kr. i erstatning fra staten til  ofre  for  forbrydelser.  Der  blev  opkrævet  ca.  32  mio.  kr.,  og  det  indbetalte  beløb  udgjorde  9 mio. kr. svarende til en inddrivelsesprocent på ca. 30. Det er ikke umiddelbart muligt at oplyse, i hvilket omfang forskellen mellem det udbetalte beløb og det opkrævede beløb skyldes, at skade- volderen enten ikke har været kendt eller har været ude af stand til at betale. Det bemærkes, at oversendelse af regressager til kammeradvokaten med henblik på udtagelse af stævning i sagens natur ikke bør ske i sager, hvor det på forhånd må antages, at skadevold   eren er ude af stand til at betale. Justitsministeriet har taget initiativ til at overveje, om der kan være anledning til at styrke inddri- velsen af regreskrav mod skadevoldere, herunder om der bør være mulighed for at foretage løn- indeholdelse.