Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-792-0041 Dok.: LOJ40089 Besvarelse af spørgsmål nr.  53 af 16. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  redegøre  for  ikrafttrædelsesbestemmelserne  i  straffuldbyrdelses- loven i forhold til reglerne om straffetidsberegningen (afkortning i straffen), herunder for praksis i forhold til sager, som i deres forløb rækker over ikrafttrædelsestidspunk- tet. Ministeren bedes herunder redegøre for - hvilket materiale herom (vejledninger m.v.) der udarbejdet til brug som afgørel- sesgrundlag  for  de  ansatte  i  fængselsvæsenet,  og  om  ministeren  mener,  at  dem, der træffer afgørelserne, har et tilstrækkelig sikkert kendskab til reglerne om bl.a. strafafkortning,  henset  til  at  der  er  tale  om  afgørelser  af  stor  betydning  for  den dømte? - hvordan ministeren har sikret, at der er ensartet praksis på området? - hvilket informationsmateriale m.v. er udarbejdet til dømte og deres pårørende?” Svar: 1.  Justitsministeriet går ud fra, at der med spørgsmålet henvises til   straffuldbyrdelseslovens be- stemmelser om beregning af straffetiden, herunder spørgsmålet om fastsættelse af varetægt sfra- drag i tilfælde, hvor den dømte har været varetægtsfængslet i isolation. Straffuldbyrdelseslovens kapitel 6 indeholder bestemmelser om kriminalforsorgens beregning af straffetiden. Kriminalforsorgen har efter straffuldbyrdelseslovens § 14 pligt til at foretage en række nærmere angivne beregninger af straffetiden. Efter straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 1, foretages ved beregningen af straffetiden fradrag efter reglerne i straffelovens § 86 for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalunder- søgelse.
- Justitsministeren fastsætter efter straffuldbyrdelseslovens § 19 nærmere regler om straffetidsbe- regningen. I  medfør  af  bemyndigelsesbestemmelsen  i  straffuldbyrdelseslovens  §  19  har  Justitsministeriet udstedt  bekendtgørelse  nr.  383  af  19.  maj  2004  om  beregning  af  straffetiden  m.v.  (strafbereg- ningsbekendtgørelsen). Hvis den dømte i anledning af sagen har været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til men- talundersøgelse,  opgøres  det  antal  dage,  som  efter  reglerne  i  straffelovens  §  86  skal  afkortes  i straffen, jf. strafberegningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Opgørelsen sker efter reglerne i § 5, stk. 2-6. Har den dømte været isoleret efter rettens bestemmelse, skal der efter strafberegningsbekendtgø- relsens § 5, stk. 4, til det opgjorte antal afkortningsdage lægges yderligere én dag for den første isolationsdag samt yderligere en dag for hver efterfølgende 3-dages periode, anbringelsen i isola- tion har varet.   Efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 1, kan  endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der tale om en afgørelse efter § 14 eller § 16 om straffetidsberegning, medmindre klagen er be- grundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens § 998. 2. Straffuldbyrdelsesloven trå dte i kraft den 1. juli 2001, jf. lovens § 124, stk. 1. Af straffuldbyrdelseslovens § 124, stk. 2, fremgår det, at bl.a. § 1 12 vedrørende adgang til dom- stolsprøvelse finder anvendelse på endelige administrative afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden. Det indebærer i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, at også fuldbyrdelse af stra f- fe, der er idømt før lovens ikrafttræden, fra den 1. juli 2001 har skullet ske efter reglerne i straf- fuldbyrdelsesloven. 3. Særligt med hensyn til spørgsmålene om, hvorvidt det personale , der træffer afgørelserne, har et tilstrækkeligt sikkert kendskab til reglerne om bl.a. strafafkortning, og hvordan det sikres, at der er ensartet praksis på området, har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at Klients  yste- met, der er Kriminalforsorgens edb-baserede system til den samlede sagsbehandling og registre- ring i klientsager, indeholder et strafberegningsmodul.
- Når den dømte  anmeldes til afsoning, reg istreres domsoplysningerne – det vil sige oplysninger om bl.a. længden af dommen og varetægtsperioden. Hvis den pågældende har været isoleret e fter rettens bestemmelse, registreres tillige denne periode. Klientsystemet foretager herefter automa- tisk en straffetidsberegning, idet systemet selv udregner det fradrag, der skal foretages, herunder det særlige fradrag i tilfælde af, at der har været tale om isolationsfængsling. Fra Klientsystemet kan der herefter udskrives en straffetidsberegning, der indeholder oplysninger om hvilke domme, fradrag mv., der indgår i beregningen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at  det personale, der forestår straffetidsbere gnin- gen,  er  særligt  oplært  i  at  anvende  strafberegningsmodulet.  Den  foretagne  straffetidsberegning bliver efterfølgende kontrolleret af en anden medarbejder.    Det er Direktoratet for  Kriminalforsorgens opfattelse, at straffetidsberegningen  foregår på  fuldt betryggende vis og i overensstemmelse med de gældende regler på området. Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere henvist til, at den dømte efter straffuldbyrdel- seslovens § 15 skal gøres bekendt med straffetidsberegningen snarest muligt efter, at fuldbyrdel- sen af frihedsstraffen er iværksat. Hvis den dømte ikke er enig i straffetidsberegningen, kan afgø- relsen påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratets afgørelse om straffetidsberegning kan som anført ovenfor kræves indbragt til prøvelse for retten efter straf- fuldbyrdelseslovens § 112, nr. 1. Herudover har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at ”Vejledning om afsoning af friheds- straf”, som udleveres til nyindsatte, indeholder et afsnit om strafberegning, hvor det bl.a. frem- går, at den indsatte vil blive gjort bekendt med straffetidsberegningen, og at der er muli ghed for at klage over denne.