Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0059 Dok.: CTL40079 Besvarelse af spørgsmål nr.   5 af 2. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ” Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse for Storbritanniens system for behandling af klager over politiet, herunder - hvad er de britiske erfaringer, og hvad er baggrunden for og overvejelserne bag ændringerne i det britiske klagesystem - klagesystemets uafhængig sammenlignet med det danske klagesystem - hvor ofte klagerne får ret i klager over politiet sammenholdt med praksis i Da n- mark. Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsa  dvo- katen, der har oplyst følgende: ”J eg skal på denne baggrund vedlagt fremsende min redegørelse for behandling  en af klager over politiet i de nordiske lande og i Storbritannien. Jeg henleder i den forbin- delse særligt opmærksomheden på afsnit 8, der indeholder en kortfattet sa mmenfat- ning om klagesystemernes uafhængighed og parternes retssikkerhed. Jeg skal endvidere udtale følgende: 1. Retssystemernes forskellighed Det fremgår af undersøgelsen,   at politiet og anklagemyndigheden i de undersøgte lande på en række    punkter er organiseret forskelligt, herunder fra den måde politiet og anklagemyndigheden er organiseret i Danmark. Det har ikke været tanken i det vedlagte notat detaljeret at redegøre for de fremmede ret ssystemer, men alene i korte hovedtræk at beskrive samvirket mellem politiet og anklagemyndigheden i de fem undersøgte lande. 2. Indhentning af oplysninger om fremmed ret

- 2 - Oplysningerne til brug for denne redegørels e er søgt indhentet skriftligt ved he nven- delse til rigsadvokaterne i de nordiske lande og til Home Office i Storbritannien. Der har endvidere været foretaget enkelte uddybende telefonsamtaler med r  epræsentanter for visse af de pågældende myndigheder, liges   om eventuelt offentligt tilgængeligt i  n- formationsmateriale, f.eks. fra Internettet, er gennemgået. Der har ikke været foret   a- get myndighedsbesøg i de pågældende la nde. Der er på baggrund af det regelsæt i retsplejelovens kapitel 93b    – r den danske politiklagenævns  ordning og forarbejderne hertil, herunder betænkning 1278/1994, udarbejdet et spørgetema, hvor der er anmodet om oplysninger om en række centrale   elementer og retsikkerhedsgarantier. Spørgetemaet vedlægges som b   i- lag til redegørelsen. Jeg har i perioden fra juni 2004 til den 10. januar 2005 modtaget skriftligt svar fra de pågældende hørte myndigheder. Henvendelsen til de britiske myndigheder er fulgt op af jæv  nlige erindringsskrivelser. Den fulgte fremgangsmåde har imidlertid vist sig  at indebære   forskellige vanskeli g- heder, der navnlig skyldes en forskellig detaljeringsgrad i besvarelserne. Det har der- for været påkrævet at søge yderligere oplysninger indhentet. Der er derfor i p erioden fra januar til marts 2005 indhentet supplerende oplysninger, ligesom der er indhentet oplysninger om en ny norsk ordning, der trådte i kraft den 1. januar 2005, og en æn   d- ret svensk organisering af behandling af straffesager mod politipersonale, der ligele- des trådte i kraft den 1. januar 2005. Det bemærke  s endelig, at der kun i begrænset   omfang udgives årlige beretninger om behandlingen af ”politiklagesager” i de undersøgte lande. Det har af samme å rsag alene i begrænset omfang været muligt at fremdrage statistiske oplysninger om b e- handlingen af klager over politiet, herunder muligheder for at foretage en sammen- ligning af ”… hvor ofte klagerne får ret i klager over politiet sammenholdt med praksis i Danmark”   Der henvises herved nærmere til beskrivelsen i redegørelsen. I redegørelsen beskrives , hvorledes man har organiseret behandlingen af klager over politiet i de fem undersøgte lande. I det omfang , der er foretaget ændringer af de udenlandske ordninger, er der søgt oplysninger om baggrunden for ændringe   rne. Eventuelle oplysninger herom indgår i landebeskri velserne. Der bør udvises stor varsomhed ved sammenligningen af de enkelte systemer. Man bør således have   for øje, at de enkelte landes regler for behandlingen af politiklager er et element de respektive landes retssystemer, og at regler og praksis i forbindelse med efterforskning og bevisførelse i straffesager på en række punkter adskiller sig fundamentalt fra dansk lovgivning og praksis. Det gælder navnlig England   og Wales, hvis common law retssystem på en række centrale punkter    afviger fra det, vi f.eks. kender i de nordiske lande. Tilsvarende synes også at gøre sig gældende for så vidt angår de demografiske fo rhold. 3. Statistik, herunder ”medholdsprocent” m.v.

- 3 - Den varsomhed, der bør udvises ved sammenligningen af de enkelte systemer, ko m- mer i sæ  rdeleshed til udtryk ved sammenligningen af de indhentede statistiske oplys- ninger om behandlingen af politiklagesagerne. Dette skyldes blandt andet de uensar- tede regler, der gælder for de saglige kompetenceforhold, dvs. hvilke sagskategorier der er omfattet af politiklageordningerne, og de forskelligartede opgørelsesmetoder, der anvendes i de undersøgte lande. Jeg finder endvidere generelt, at man kan stille spørgsmålstegn ved om, hvorvidt en ”medholdsprocent” er anvendelig som en indikation for, om en given kl  ageordning fungerer. Det afgørende må være, om en given klageordning nyder almindelig tillid i befol k- ningen, og det er min klare opfattelse, at dette er tilfældet for så vidt angår den da n- ske ordning for behandling af klager over politiet. Det er også vær   d at hæfte sig ved, at behandlingen af politiklagenævnssagerne, som forudsat i motiverne til or  dningen, løbende gør det muligt at overveje, om man gennem ændrede procedurer eller regler mv. kan forbedre muligheden for blandt andet at forebygge hændelser, h  vor personer kommer til skade som følge af politiets indgriben. Det er på denne baggrund indby  g- get i ordningen, at statsadvokaterne og Rigsadvokaten skal orientere alle relevante myndigheder om resultaterne af en undersøgelse af en politiklag enævnssag, lig  esom behandlingen af politiklagenævnssagerne løbende bliver brugt i Politiskolens udda   n- nelse af politipersonale, jf. herved min beretning af 2003, afsnit 2.6.”