Justitsministeriet
Kontor:
Lovafdelingen
Sagsnr.:
2005-792-0039
Dok.:
LOJ40085
Besvarelse af spørgsmål nr. 47 af 11. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål nr. 47:
Hvordan vil ministeren forhindre, at antallet af børn og unge, der bliver kriminelle
stiger i takt med, at antallet af fængslede stiger?
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til Det Kriminalpræventive Råds
rapport Fængsledes børn en udsat gruppe fra februar 2005, hvoraf det bl.a. fremgår, at børn
af fængslede har tre gange så stor risiko for at blive kriminelle.
I Det Kriminalpræventive Råds rapport peges der bl.a. på muligheden for, at politiet dels som et
led i den almindelige underretningspligt efter serviceloven, dels med hjemmel i retsplejelovens §
115 b underretter den relevante kommune, når en forælder fængsles, således at den pågældende
kommune får lejlighed til at vurdere, hvordan der bedst kan stø ttes op om barnet.
Herudover anbefaler rapporten, at politiet ved fængsling af en forælder beder om forældrenes
samtykke til, at politiet informerer børnene om fængslingen.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at rapporten har givet anledning til, at Politime-
sterforeningen har opfordret politimestrene til at drøfte, hvad man lokalt i politikredsene kan
gøre for at leve op til rapportens anbefalinger.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 48 og 49 .