Justitsministeriet Administrationsafdelingen Kontor: Budget- og Planlægning s- kontoret Sagsnr.: 2005-0091-0010 Dok.: HLS40100 Besvarelse af spørgsmål nr.  46 af 11. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for udviklingen de seneste år i retning af større anve n- delse af konfliktmægling, konfliktråd m.v. inden for ministerens  nuværende sagsom- råde. Ministeren bedes herunder i oversigtform redegøre for de enkelte ordni nger m.v., som er etableret.” Svar: Justitsministeriet kan oplyse følgende om ordningerne vedrørende retsmægling og konfliktråd: Retsmægling Justitsministeriet iværksatte i foråret 2003 i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Advokatr å det en forsøgsordning med retsmægling i civile retssager ved byretterne i København, Å  rhus, Ålborg og Roskilde samt ved Vestre Landsret. I december 2004 blev det besluttet at forlænge forsøgs- ordningen, mens Retsplejerådet overvejer, om der bør etableres en permanent, land sdækkende ordning. Ved retsmægling forstås mæglingsbestræbelser, der har tilknytning til domst olenes behandling af civile retssager, men rækker ud over forligsmægling, som den sædvanligvis praktiseres ved dom- stolene i dag. I retsmægling hjælper en mægler, der er knyttet til retten, som neutral tredjepart sagens parter med selv at finde frem til en for dem tilfredsstillende løsning på deres ko nflikt. Retsmægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen. Det er frivilligt at deltage, og det, som foregår i retsmægling, er fortroligt. Traditionel forligsmægling ved domstolene tager normalt udgangspunkt i parternes konkrete krav og de retlige rammer herfor. Ved retsmægling fokuserer man i en mere formløs proces i højere grad på de underliggende interesser i konflikten og på parternes behov og fremtid. Form  å- let med retsmægling er at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der opleves som mere ti  l- fredsstillende af begge parter end den løsning, man kan nå frem til ved traditionel forlig smægling

- 2 - eller dom. Parternes tilfredshed kan skyldes, at løsningen på konflikten ved retsmægling i højere grad tager hensyn til deres underliggende interesser, behov og fremtid, og at de i højere grad selv har indflydelse på forløbet. Parternes tilfredshed kan også skyldes, at retsmægling me  dfører en hurtigere og billigere løsning på konflikten, end man ville kunne få ved traditionel forligsmæ  g- ling eller dom. Justitsministeriets Forskningsenhed har netop afsluttet en evaluering af forsøget. På baggrund af de positive erfaringer med forsøget, som evalueringsrapporten peger på, og under henvi sning til målsætningen i regeringsgrundlaget fra den 17. februar 2005 ( Nye Mål ), hvorefter regeringen vil udbrede anvendelsen af retsmægling som konfliktløsningsmiddel til alle landets do m stole, har Justitsministeriet den 18. marts 2005 anmodet Retsplejerådet om at udarbejde et forslag til u d- formningen af en permanent, landsdækkende ordning vedrørende retsmægling. Der kan i øvrigt henvises til det materiale om forsøgsordningen, som den 25. februar 2003 blev sendt til Folketingets Retsudvalg. Evalueringsrapporten er sendt til Retsudvalget den 18. marts 2005. Konfliktråd Justitsministeriet iværksatte i 1998 en forsøgsordning med mægling i konfliktråd i straffesager som supplement til den traditionelle strafforfølgning af kriminalitet. Forsøgsordningen gennem- førtes af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Glostrup, Roskilde og Ringsted polit i- kredse. I konfliktrådet kan offer og gerningsmand mødes og sammen med en mægler  tale om den begå e- de kriminalitet. Formålet med konfliktråd er blandt andet at give ofre for kriminalitet m  ulighed for at bearbejde vrede, angst, irritation, frustration eller andre følelser, der kan være forbundet med at have været udsat for kriminalitet. Konfliktråd søges anvendt i sager, der vu rderes at kun- ne være egnede hertil, og deltagelsen i konfliktråd er frivillig. Spørgsmålet om konfliktråd blev behandlet i forbindelse med forhandling  erne om flerårsaftalen for politiet for perioden 2004-2006. Resultatet af disse forhandlinger blev, at konfliktrådsor dnin- gen ikke blev landsdækkende. Det blev samtidig besluttet, at den etablerede konfliktsrå dsordning i de nævnte 3 politikredse skulle fortsætte indtil videre. Anvendelsen af konfliktråd og rammerne for  ordningen er nærmere omtalt i Justitsministeriets vedlagte besvarelse af 15. december 2004 af udvalgets spørgsmål nr. 53 .