Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0073 Dok.: MCH40423 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Supplerende besvarelse af spørgsmål nr.    44 af 10. marts 2005 fra Folketingets Retsud- valg (Alm. del). Spørgsmål: ” Ministerens kommentarer udbedes til artiklerne i Nordjyske den 9. marts 2005 (Rejseholdet på klapjagt i Hjørring, Misforstået korp   sånd i po litiet og Advokat fø- ler sig snigløbet af rejseholdet). Ministeren bedes herunder oplyse - om der blev givet ordre til ovenfra, at undersøgels erne skulle fortsætte, til trods for at Rigsadvokaten i 2000 stoppede sagen. - hvornår Rigspolitichefen blev beke ndt med den i artiklerne nævnte rapport og - om undersøgelserne  - hvis de blev gennemført uden accept kan afføde sankti  o- nerne mod de pågældende medarbejd   ere.” Svar: Justitsministeriet har i forlængelse af besvarelsen af   15. marts 2005 af spørgsmålet   indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i Viborg. Statsadvokaten har oplyst følge nde: ” Baggrund: I min redegørelse af 16. juni 2000 til Politiklagenævnet om den del af sagen, der vedrøre r anonyme oplysninger, er anført bl.a.: ” Undersøgelsen har endvi dere i et vist mindre omfang omfattet spørgsm å let om, hvem der er afsender af de anonyme breve, der indeholder tavshedsbe- lagte  oplysninger  om  bl.a.  politiets  efterforskning.  Dels  fordi  klarhed  om- kring ”lækken” kan have betydning for vurderingen af sagen, d els fordi op-

- 2 - lysningerne  ikke  helt  eller  delvist  synes  meddelt  pressen,  hvorfor  det  ikke kan  udelukkes,  at  der  i  forbindelse  med  videregivelsen  er  begået  selvstæ   n- digt strafbart forhold eller disciplinær forseelse. De personer, der har været til afhøring,    er kort udspurgt herom. Ingen har ef- ter det oplyste kendskab til personens identitet. Jeg  har  ikke  fundet  grundlag  for  at  efterforske  dette  spørgsmål  yderligere, herunder heller ikke ved anvendelse af de sikrede spor på de anonyme br e- ve. Jeg har herved lagt vægt på, at i det omfang det måtte kunne bev ises, at oplysningerne også er meddelt til pressen, så må vurderingen af et eventuelt brud på tavshedspligten ses i lyset af de forhold ved Hjørring P  oliti, der nu er afdækket. Efterforskningen indstilles i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, vedr ø- rende de anonyme oplysninger med begrundelsen anført i afsnit (…)    ”. Politianklagenævnet erklærede sig enig, hvorefter jeg den 22. juni 2000 traf a fgø- relse i overensstemmelse med det anførte. Afgørelsen blev    påklaget til Rig sadvo- katen. Den 14. november 2000 stadfæstede Rigsadvokaten afgørelsen. Den 8. september 2000  blev en kriminalinspektør og en kriminalassistent dømt i byretten for overtrædelse af straffelovens § 157. Ingen af de dømte ankede i   nden- for  ankefristen.  Efter  udløbet  af  ankefristen  ankede  kriminalinspektøren  imidle  r- tid, og sagen blev indbragt for Vestre Landsret ved ankemeddelelse af 22. decem- ber 2000. Den for kriminalassistenten beskikkede advokat tog forbehold for også at  anke,  såfremt  krimina linspektørens  anke  blev  admitteret.  Efter  mundtlig  fo r- handling afviste Vestre Landsret den 16. marts 2001 kriminalinspektørens anke. Den 19. januar 2001 modtog jeg fra Rigspolitichefens Rejseafdeling den  nu om- talte rapport af 18. januar 2001 vedrørende t o kriminalassistenters samtale samme dag med advokat Fjeldberg. Rapporten er betegnet: ”Rapport. Vedrørende: Hjørring  -sagen. Angående: Intern oplysning til Statsadvokaten i Viborg. ” Af rapporten fremgår bl.a. følgende: ” kriminalassistent (…    ) og undertegnede foretog i dag, i forbindelse med en flere år gammel  …sa    g, afhøring af advokat Niels Fjeldberg, Hjørring. Efter afhøringen kom samtalen ind på den nu afsluttede Hjørring   -sag, og det var helt tydeligt, at Fjeldberg ønskede at fortælle om sit ken   dskab til sagen, herunder specielt hvad der ikke under sagen var kommet frem.”

- 3 - Rapporten fremstår i øvrigt som en gengivelse af advokatens udtalelser til krim  i- nalassistenterne om bl.a. advokatens egen opfattelse af hvem, der hos Statsadvo- katen i Aalborg havde ”plantet” de oplysninger, der dannede baggrund for ”Hjø r- ring-sagen” . Jeg  skønnede,  at  oplysningerne  ikke  havde  betydning  for  den  afgørelse,  som  jeg den  22.  juni  2000  og  Rigsadvokaten  den  14.  november  2000  havde  truffet,  eller for den da verserende ankesag. Det fremgår imidlertid af retsplejelovens § 729 a, stk. 3 (tidligere § 745), at forsvareren har adgang til – – gøre  sig  bekendt  med  det  materiale,  som  politiet har  tilvejebragt.  I  overen sstem- melse hermed sendte jeg den 24. januar 2001 rapporten til den for kriminalinspek- tøren  beskikkede  forsvarer  og  den  for  kriminalassistenten  tidligere  beski kkede forsvarer. Jeg  anførte overfor  advokaterne,  at jeg ikke foretager mig vid ere i an- ledning af rapporten. Det fremgår af den næv   nte bestemmelse, at forsvareren ikke må overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Jeg sendte ti llige ko- pi af rapporten til Rigsadvokaten under henvisning til dennes afgørelse af 14. n o- vember 2000. Ingen af advokaterne anmodede om en nærmer  e undersø gelse i an- ledning af det i rapporten anførte, og rapporten blev ikke påberåbt u   nder ankesa- gen mod kriminalinspektøren. Efter  at  ankesagen  var  afvist,  anmodede  advokat  Fjeldberg  skriftligt  om  at  se, hvad  der  var  nedskrevet  den  18.  januar  2001,  og  hvad  han  ”…  formentligt  helt fejlagtigt – Det fremgår af et notat i sagen, at advokat Fjeldberg den 15. maj 2001 rettede tel e- fonisk  henvendelse  til  daværende  vicestatsadvokat  Marian  Thomsen.  Adv  okaten oplyste, at situationen havde haft karakter af en afhøring, og at han var fortørnet over  at  være  blevet  taget  til  indtægt  for  oplysninger,  som  han  end  ikke  var  klar over blev nedskrevet. Det fremgår videre af notatet, at advokat Fjeldberg blev oplyst: ”….at  hans  opfattelse  af dette  adskiller  sig  afgørende  fra   den  rapportopta- gende  kriminalassistents  opfattelse  af,  hvordan  oplysningerne  fremkom  – nemlig på Fjeldbergs initiativ  – dmin- dre Fjeldberg ønsker forholdet undersøgt. Dette kan ske ved   at indgive klage over kriminalassistenten. Fjeldberg ønskede ikke på det foreliggende at klage   – han er blevet taget til indtægt for. Han begærer meraktindsigt, idet han ikke mener sig omfattet af forvaltningslovens § 18 – kke part i sagen.” Den 30. maj 2001 imødekom jeg efter omstændighederne begæringen om ak tind- sigt, og jeg sendte en kopi af rapporten til advokat Fjeldberg. Den 6. juni 2001 modtog jeg et brev fra advokat Fjeldberg, hvori han bl.a. anførte , at han var dybt chokeret over indholdet af rapporten, hvis indhold han ikke kunne genkende, og som på væsentlige punkter var ganske fejlagtigt. Afslu   tningsvis an-

- 4 - førte advokaten: ”… uagtet at jeg føler mig krænket, betragter jeg tingene som a f- sluttet hermed”. Jeg har således  ikke givet ordre om, at undersøgelsen skulle fortsætte efter min og Rigsadvokatens afgørelse af henholdsvis 22. juni 2000 og 14. november 2000, og der er efter min opfattelse ikke tale om, at undersøgelsen blev fortsat. Som me d- delt  advokat  Fjeldberg  måtte  jeg  lægge  til  grund,  at  oplysningerne  fremkom  på advokatens initiativ, medmindre han ønskede forholdet undersøgt, hvilket han i  k- ke ønskede. Det i rapporten anførte vedrører et punkt, som havde været genstand for undersøgelse. Jeg anser det derfor  for korrekt, at Rigspolitichefens Rejseafde- ling  orienterede  mig  om  samtalen  med  advokaten,  således  at  det  ikke  var  krim i- nalassistenterne,  men  mig  –   som  ansvarlig  for  undersøgelsen  og  ankesagen   –   og forsvarerne, der afgjorde, om oplysningerne måtte have en så  dan betydning, at der skulle foretages yderligere undersøgelse, hvilket først og fremmest ville indebære en afhøring af advokaten. Det fremgår ikke af sagen, om det har været overvejet at orientere forsvarerne om den efterfølgende kommunikation med advok at Fjeldberg, og hverken den davæ- rende vicestatsadvokat eller jeg husker i dag dette. At der ikke blev orienteret der- om, antager jeg skyldes, at kriminalinspektørens anke på det tidspunkt   var afvist, uden at oplysningerne i rapporten af 18. januar 2001 var påberåbt  , og uden at for- svarerne  havde  anmodet  om  den  undersøgelse,  som  fremsendelsen  af  rapporten havde givet dem mulighed for at anmode om. Rapporten af 18. januar 2001 blev således  herfra sendt til advokaterne, der var be- skikket  for  kriminalinspektør en  og  kriminalassistenten.  Jeg  anser  fremsendelsen til advokaterne for at være i overensstemmelse med retsplejelovens § 729 a, stk. 3 (tidligere  §  745).  Rapporten  blev  tillige  sendt  til  Rigsadvokaten  til  orientering. Endelig  blev  rapporten  sendt  til  advokat  Fjeldberg  på  grundlag  af  dennes  beg æ- ring om aktindsigt. Jeg  har  ikke  kendskab  til,  hvorledes  oplysningerne  angiveligt  ”er  blevet  spredt blandt medarbejdere hos Hjørring Politi”.”