Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Færdsels - og våbenkonto-
ret
Sagsnr.:
2005-150-0072
Dok.:
ANA40092
Besvarelse af spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg (REU alm. del)
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4/11-04 fra Open Business Innovati-
on vedr. ændringer af sikkerhedspolitikken for at beskytte imod identitetstyveri, jf.
alm. del bilag 76 (2004-05, 1. samling).
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspol iti-
chefen, som har oplyst følgende:
Overvejelserne om indførelse af biometri i danske pas skal navnlig skal ses i lyset af øn-
sket om, at det danske pas til stadighed skal være overordentlig sikkert som identifikati-
onsdokument og endvidere være meget vanskeligt at forfalske.
Det er i den forbindelse Rigspolitichefens vurdering, at indførelse af biometriske data i pas
vil være ensbetydende med tilføjelse af et væsentligt sikkerhedselement som sammen
med de øvrige sikkerhedselementer vanskeliggør forfalskning af pas. Brugen af biometri-
ske kendetegn vil endvidere yderligere sikre en pålidelig fo rbindelse mellem pasindehave-
ren ifølge passet og den fysiske person.
Med hensyn til overvejelserne om den nærmere implementering af biometriske data i pas
bemærkes, at udgangspunktet vil være kravene i Rådets forordning nr. 2252/2004 af 13.
december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas
og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder. Forordningen finder først anvendelse
18 måneder efter, at de nødvendige tekniske standarder er fastsat.
Særligt vedrørende den nærmere udformning af de tekniske standarder bemærkes, at disse
vil blive fastsat efter drøftelse med medlemslandene i det udvalg, der er nedsat ved art. 6,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 1683/95. Det er i den forbindelse forventningen, at de tekniske