Folketingets Retsudvalg Dato: 8. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Retsudvalgs  brev  af  3.  marts  2005 følger hermed – i 5  eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 27 (REU Alm. del). Spørgsmål nr.  27: ”Vil ministeren kommentere de principielle betragtninger i artiklen fra lektor Jørn Vestergaard vedr. ungdomssanktionen.” Svar: Jørn Vestergaard fremhæver i sin artikel ”Unge kriminelle i strafferetten og socialretten”  en  lang  række  problemer  i  forbindelse  med  ungdomssanktio- nen. I artiklen rejses en del kritikpunkter over for ungdomssanktionen, uden at  der  samtidig  gives  et  konstruktivt  alternativ  til  denne.  Jeg  har  valgt  at kommentere på  de mest centrale af de  rejste problemstillinger, og henviser i øvrigt til mine svar på spørgsmål 21  -26. Usikkerhed om effekten af ungdomssanktionen En ekspertgruppe om ungdomskriminalitet udarbejdede i januar 2001 ”Rap- port om ungdomskriminalitet”, som indeholdt en skitse til lovforslag om en ungdomssanktion. I rapporten nævnes, at spørgsmålet om beh ovet for en ny sanktionsform,  efter  ekspertgruppens  opfattelse  kunne  ses  i  sammenhæng med,  at  de  eksisterende  muligheder  ikke  altid  synes  at  blive  udnyttet  til- strækkeligt effektivt og konsekvent. Samtidig  fremgår  det  af  rapporten,  at  erfaringen  synes  at  være,  at  institut i- onsanbringelser, som ikke indebærer intensiv og ekstraordinær behandlings- indsats, højest har en nul-effekt og muligvis har en egentlig negativ special- præventiv effekt. De få  danske erfaringer og den nødvendige forudsætning om en intensiv og ekstraordinær behandlingsindsats ligger bag, at der er taget en længere række initiativer i form af  metodeudvikling, efteruddannelse og opfølgning i form Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] ECO/ J.nr. 640-1494

2 af  evalueringer  på  området,  således  som  det  fremgår  af  besvare    lsen  på spørgsmål  26 . De få erfaringer betyder, at d et er vigtigt at belyse, hvorledes ordningen fun- gerer, og om der er muligheder for at kvalificere indsatsen. Selv om der alle- rede har været taget en række initiativer med henblik på at kvalificere indsa t- sen, er der blandt andet i lyset af de evalueringer, der finder sted, god grund til fortsat at være opmærksom på behovet for yderligere at kvalificere indsa t- sen. Usikkerhed om anvendelsesområde t for ungdomssanktionen Det kan ikke afvises, at der i den første tid har været en del usikkerhed om, hvem  der  kan  drage  nytte  af  ungdomssanktionen,  hvilket  hænger  sammen med  kriminalitetskravet  og  den  sociale  profil.  For  så  v idt  angår  kriminal i- tetskravet  er  det  primært  et  anliggende  for anklagemyndigheden,  mens  det, som vedrører den sociale profil, især er et anliggende for de sociale myndig- heder. Umiddelbart er det, baseret på oplysninger fra Justitsministeriet om de foreløbige  erfaringer  med  ungdomssanktionen,  opfattelsen,  at  usikkerheden er blevet mindre, når det drejer om at afgøre, i hvilke tilfælde  ordningen kan bruges. Dertil kommer, at et metodeudviklingsprojekt, forankret i Fyns Amt, sigter til at tilvejebringe en større sikkerhed om anvendelsesområdet. Usikkerhed  om  den  individuelle  doms  konkretisering,  usikkerhed  om  prin- cipper for udmøntning og fuldbyrdelse samt ydre rammer, herunder reaktio- ner ved sammenbrud Det  er  kommunen,  der  indstiller  til  retten,  hvorledes  den  individuelle  dom nærmere skal konkretiseres. Den handleplan, kommunen efter lov om social service er forpligtet til at udarbejde, kan evt. som bilag ledsage indstillingen. Det er i forbindelse med udarbejdelsen af indstillingen og handleplanen van- skeligt  at  præcisere  et  forløb,  der  strækker  sig  to  år  ud  i  fremtiden.   Det  er vigtigt,  at  handleplanen  således  løbende  tages  op  til  vurdering ,  da  det  er svært at forudsige, hvor hurtigt den unge udvikler kompetencer, som mulig- gør en hurtigere eller senere overflytning til åbne tilbud, som forudsætter , at den unge kan administrere større grader af frihed. Det kan være forbundet med risiko at vise den unge tillid til at kunne admi- nistrere en øget frihed, som følger af at blive flyttet til en åben institution.  På den  ene  side  kan  en  større  frihed  betyde  en  forbedret  mulighed  for,  at  den unge  kan  tilegne  sig  nye  kompetencer.  På  den anden  side  kan  en for tidlig udslusning betyde, at den unge ikke kan administrere en sådan frihed og må ”et trin tilbage” til forhold, der er forbundet med større restriktioner, hvis det langsigtede mål skal nås.   Der er netop behov for en vis fleksibilitet.

3 Der er god grund til for kommunen at være særlig opmærksom på at udny tte de frihedsgrader, der  kan være fastsat  i dommen  med hensyn til den unges ophold i en foranstaltning ”op til” et vist antal måneder. En unødig lang tid med restriktioner over for den unge kan betyde, at den unge mister perspek- tivet  med  indsatsen  og  kan  vanskeliggøre  det  fortsatte  forløb,  jf.  svaret  på spørgsmål 22 . De  foreløbige  erfaringer  fra  Justitsministeriets  kvantitative  evaluering  af ungdomssanktionen viser, at kommunerne i et vist omfang udnytter friheds- graden til ikke at gå op til den af retten fastsatte overgrænse  for opholdet i en sikret  institution.  Socialforskningsinstituttets  kvalitative  vurdering  påregnes nærmere at afdække baggrunden for kommunernes praksis, herunder om der i lyset heraf måtte være grund til særlige initiativer. Uforholdsmæssig indgrebsintensitet og mangel på proportionalitet Den  tidligere  omtalte  ekspertgruppe  var  i  ”Rapport  om  ungdomskriminali- tet” inde på denne problemstilling. De r blev i den forbindelse generelt peget på, at  det er et velkendt fænomen i dansk strafferet, at en person i anledning af  et  strafbart  forhold  kan  blive  dømt  til  behandling  –  eventuelt  således  at den dømte skal anbringes i institution – hvis dette findes formålstjenligt for at  forebygge  yderligere  lovovertrædelser,  jf.  straffelovens  §§  68  og  69.  I disse bestemmelser er der endog hjemmel til, at der kan afsiges dom til soci- alpædagogisk  behandling,  eventuelt  på  (sikret/åben)  institution,  dvs.  til  en dom, der i det væsentlige svarer til indholdet af en ungdomssanktion. Indførelse  af  en  ungdomssanktion  med  et  overvejende  behandlingssigte  er således ikke et udtryk  for  en principiel nydannelse. Der er i det væsentlige tale om en særregulering af en allerede kendt foranstaltningstype, hvor et af formålene med særreguleringen er at frigøre anvendelsen af foranstaltningen fra den personelle afgrænsning, der ligger i straffelovens § 69. Uholdbar decentralisering af planlægning og styring Der er på det sociale område i vid udstrækning tale om m  etodefrihed. Dertil kommer, at den enkelte handleplan nødvendigvis må tage afsæt i den enkelte unges kompetencer og behov. Ministeriet er bekendt med, at der ikke i alle tilfælde har været tale om en tilfredsstillende planlægning fra kommunernes side og har i den forbindelse udsendt supplerende vejledning til kommunerne om behovet for en styrkelse af planlægningen. Jeg påregne r samtidig ved en revision af Vejledning om særlig støtte til børn og unge at udbygge vejled- ningen i tilknytning til gennemførelse af en ungdomssanktion.

4 Fravær af ensartethed, forudsigelighed og grundlæggende retssikkerhed På  baggrund  af  de  foreløbige  erfa ringer  med  ungdomssanktionen  kan  det ikke afvises, at der kan være behov for en styrkelse på de nævnte områder. En række af problemstillingerne i forbindelse med indførelsen af ungdoms- sanktionen antages at være startvanskeligheder. I  lyset  af  evalueringen  af  ungdomssanktionen  vil  jeg  overveje  behovet  for yderligere  tiltag.  Herunder  kan  der  eventuelt  blive  tale  om  indsamling  og formidling af eksempler med ”best practice” og udvikling af en særlig kvali- tetsstandard i forbindelse med kommunernes sagsbehandling på omr å det, jf. mit svar på spørgsmål 21  . Herudover  overvejer  Socialministeriet  at  udarbejde  en  folder  til  den  unge, der  står for  at  modt age  en  dom  om  ungdomssanktion.  En  sådan  folder  kan indeholde  oplysninger  om  pågældendes  retsstilling  under  afviklin g  af  ung- domssanktionen.   Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad