15-09-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato:  31. august 2005 Dok.:   MCC40131 Politikontoret - 1 - Udkast til beredskabstale Hvis der spørges til forskellen i sikkerhedsvurderi n- gen  efter  §  21  i  cirkulæreskrivelsen  og  §  45  b  i  u  d- lændingeloven, kan følgende oplyses: Det følger af udlændingelovens § 45 b, at integrat   ions- ministeren på baggrund af en ind stilling fra justitsmini- steren –  til brug for behandlingen af en sag efter udlæ  n- dingeloven  –   vurderer,  om  en  udlænding  må  a   nses  for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund  ved  udlændingemyndighedernes  afg  ø relse  af  sa- gen.
- Den endelige vurdering foretages af integrationsministe- ren. Integrationsministeren foretager sin vurdering på grun d- lag  af  en  indstilling  herom  fra  justitsministeren  om,  at en udlænding må anses for en fare for statens si   kkerhed. En  vurdering  af,  at  en  udlænding  må     anses  for  en  fare for  statens  sikkerhed,  indebærer,  at  udlændingen  ikke kan meddeles opholdstilladelse. En sådan vurdering i n- debærer endvidere  som  udgangspunkt,  at en udlæ nding ikke meddeles visum, at en udlændings opholdsti  lladel- se inddrages, at en udlæn  ding udvises af landet. Ordlyden  i  §  21  i  indfødsretscirkulæret  ” kan  være  en fare for landets sikkerhed” er anderledes end ordl yden i udlændingelovens  §  45  b,  der  anvender  udtrykket  ”    anses for at være en fare for statens   sikkerhed”. Det forhold, at en person meddeles afslag på en ansø  g- ning om indfødsret, betyder, at den pågældende ikke for
- tiden  kan opnå  indfødsret.  Men  et  afslag berører ikke i sig selv den pågældendes ret til at opholde sig her i la   n- det. Kriteriet i § 21 er derfor lempeligere end i udlænding  e- lovens  §  45  b,  hvor  konsekvensen  for  den  pågæl   dende udlænding jo er, at man få   r afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller får  frataget sit opholdsgrundlag i Danmark  og  derfor  ikke  længere  må  opholde  sig  her  i landet. Dette betyder, at PET’s vurdering ikke er den samme i de  to  tilfælde.  Det  skal  således  mere  til,  for  en  person anses for at være en fare for statens sikkerhed efter § 45 b i udlændingel  oven, end før en person vurderes at ku n- ne være   en fare for landets sikkerhed efter § 21 i cirku- læret.