Folketingets Retsudvalg Dato: 8. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Retsudvalgs  brev  af  3.  marts  2005 følger hermed – i 5  eksemplarer – socialministerens svar på spørg smål nr. 22 (REU Alm. del). Spørgsmål nr.  22: ”Efter dom til ungdomssanktionen tilbringer mange af de domfældte lang tid på sikret afdeling, også selv om de under sagen allerede har været anbragt på denne måde og efter instituti onens opfattelse er parate til udslusning. Et op- hold af længere varighed er en klar belastning, det opleves som en straf og kan   vanskeliggøre   behandlingsindsatsen.   Ministeren   bedes   redegøre   for, hvordan det bedst muligt kan sikres, at den domfældte snarest muligt overfø- res til almindelige anbringelse.” Svar: Hvis en sikret afdeling mener, at en ung er parat til udslusning, bør den un- ges opholdskommune orienteres om det. Hvis fx den unge har været anbragt i varetægtssurrogat i sikret afdeling, og der her er gennemført en pædagogisk observation,  der  viser,  at  den  pågældende  ikke  har  behov  for  at  være  i  en sikret afdeling, kan kommunen indstille til retten, at den unge skal begynde den socialpædagogiske behandling i en åben inst itution. At  den  domfældte  snarest  muligt  kan  overføres  til  almindelig  anbringelse, kan sikres ved, at dommen til en ungdomssanktion kan udformes på en sådan måde, at opholdet i sikret afdeling skal være ”op til” et vist antal m å neder. Der er således  i magtanvendelsesbekendtgørelsen over for børn og unge, der er  anbragt  uden  for  hjemmet,  givet  mulighed  for,  at  kommunen  kan  træffe afgørelse om udslusning, når den unge er parat til dette, inden for de ra mmer der er fastsat i dommen. I  artementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] ECO/ J.nr. 640-1494
2 Spørgsmålet om begrænsning a f tid i sikret afdeling skal ses i lyset af såvel et hensyn til den unges retssikkerhed som og ikke mindst mulighederne for at fremme en ønskelig socialpædagogisk udvikling hos den unge. Ministeriet har i forbindelse hermed understreget betydningen af et kvalificeret arbejde med  sagsbehandlingen  i  kommunen  i  det  i  spørgsmål  21  nævnte   oriente- ringsbrev af 11. marts 2003, hvorfra citeres: ”Betydningen  af  en  velbegrundet  indstilling  kan  ses  af  en  landsretsdom (V.L.D. 13. marts 2002, U.f.r. 2002, s. 1303). Kommunen havde i denne sag argumenteret for, at en ung ikke skulle have pålæg om at indlede ungdom s- sanktionen på en sikret afdeling. Dommen indeholdt i forlængelse heraf ikke et så dant pålæg. Samtidig havde kommunen i den konkrete sag udarbejdet en alternativ hand- leplan  for  den  situation,  at  den  unge  ikke  blev  dømt  til  socialpædagogisk foranstaltning. Kommunen havde således et beredskab til at kunne forholde sig til den unge uanset dommens udfald.” Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad