Justitsministeriet
Administrationsafdelingen
Kontor:
Budget- og Planlægnings-
kontoret
Sagsnr.:
2005-0091-0026
Dok.:
HLS40251
Besvarelse af spørgsmål nr. 210 af 10. august 2005 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Bang Sørensen, jf. REU alm. del
bilag 388, herunder især i forhold til hvilke muligheder Bang Sø rensen har for at få
erstatningsspørgsmålet prøvet ved domstolene og for i den forbindelse at opnå fri
proces.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Domstol ssty-
relsen og Civilstyrelsen.
Domstolsstyrelsen har om den omhandlede sag oplyst følgende:
Sagen drejer sig om Aktivbankens (nu Sydbank A/S´) salg af Lis Bang Sørensens ejendom i
efteråret 1993. Sa lget skete i henhold til fuldmagt.
Lis Bang Sørensen gjorde gældende, at Aktivbanken ikke havde overholdt fuldmagtens be-
grænsninger og rejste derfor indsigelse mod tinglysningen af skødet, der herefter blev lyst med
frist med henblik på indhentelse af supplerende oplysninger. Skødet blev dog efterfølgende u n-
derskrevet af Lis Bang Sørensen mod, at en konkursbegæring indgivet af Aktivbanken blev ti l-
bagekaldt. Skødet blev herefter endeligt lyst ved tinglysningskontoret i Faaborg.
Lis og Ove Bang Sørensen anlagde efterfølgende sag mod Sydbank A/S med påstand om e rstat-
ning. Ved dom af 26. april 2000 frifandt Østre Landsret Sydbank A/S for erstatningskravet. Lis
og Ove Bang Sørensen ankede dommen til Højesteret, der den 18. januar 2001 afviste at imød e-
komme Bang Sørensens anmodning om forhøjelse af påstanden, fremsættelse af nyt a
nbringende
og udmeldelse af syn og skøn m.v., hvorefter de hævede anken.