Besvarelse af spørgsmål nr. 200 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 28. juni 2005
Spørgsmål 200:
"Ministeren bedes redegøre for reglerne om kommuners indefrysning af
pensionisters ejendomsskatter, herunder om det er op til den enkelte kom-
mune om de vil afkræve pensionisten et skadesløsbrev eller et tingly st ejer-
pantebrev som sikkerhed."
Svar:
Efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter (lovbekendtgøre l-
se nr. 192 af 20. marts 2003) kan boligejere i visse tilfælde i stedet for at
indbetale forfaldne ejendomsskatter m.v. lade disse indefryse i den faste
ejendom. Ordningen fungerer på den måde, at kommunen yder lån svaren-
de til de forfaldne ejendomsskatter med sikkerhed i den faste ejendom.
Lånene forrentes med det halve af nationalbankens diskonto den 1. oktober
det foregående år (p.t. 1 %p.a.). Renterne er ikke fradragsberettigede.
Ordningen kan benyttes, såfremt ejendommens ejer eller dennes ægtefælle
har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, hvor ejendomsskatterne
forfalder, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension
eller lov om delpension eller modtager efterløn. For at kunne benytte or d-
ningen skal ejeren eller husstanden anvende ejendommen til helårs- eller
fritidsbeboelse. Der kan kun ydes lån til betaling af ejendomsskatter m.v.
for én ejendom for de enkelte skatteår.
Når betingelserne er opfyldt, har kommunerne pligt til at yde lån til betaling
af ejendomsskatter og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde,
hvor der er tilslutningspligt. Kommunerne kan endvidere beslutte, at låne-
ordningen derudover skal omfatte udgifter til vej- og kloakudgifter og lign.,
der påhviler ejendommene.
Til sikkerhed for lånet tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med
pant i ejendommen. Indtil 1987 var det en betingelse, at der til sikkerhed for
lånet blev tinglyst et skadesløsbrev. Ved anmeldelse til tinglysning af ska-
desløsbrev, som udstedes til sikkerhed for lån til betaling af ejendomsskat,
påhviler afgiftspligten långiver, dvs. kommunen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Den 6. juli 2005
Kontor:
2. økonomiske kontor .
J.nr.:
2005-2415-39
Sagsbeh.:
IKH
Fil-navn:
sva-050627r