Justitsministeriet Administrationsafdelingen Kontor: Budget- og Planlægnings- kontoret Sagsnr.: 2005-0091-0023 Dok.: HLS40208 Besvarelse af spørgsmål nr.   171 af 13. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ” Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 18. maj 2005 fra Parmo Beier- holm, Holte, jf. REU alm. del –  bilag 302, for så vidt angår de pri  ncipielle aspekter af henvendelsen vedrørende behandlingen af klager over dommere.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Do  mstols- styrelsen. Justitsministeriet skal på den baggrund oplyse,  at klager over dommeres adfærd behandles af vedkommende retspræsident eller af Den Særlige Klageret, jf. retsplejel ovens §§ 48 og 49. Efter retsplejelovens § 48 kan vedkommende retspræsident påtale en dommers forhold, hvis der er tale om, at en dommer har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embed   sføre l- sen, eller hvis en dommer har udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold. Efter retsplejelovens § 49 kan enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt fo r- hold fra en dommers side under udførelsen af dennes embedsvirksomhed, indgive sin klage he r- om til Den Særlige Klageret. Der er således ikke mulighed for at klage over en dommers judicielle afgørelser til retspræs iden- terne eller Den Særlige Klageret. Klager over sådanne afgørelse r må om muligt indbringes efter reglerne om appel til vedkommende landsret eller Højesteret. Vedrørende adgangen til appel kan nærmere anføres følgende.

- 2 - I civile sager er den ordinære ankefrist enten 4 eller 8 uger. Det følger herudover af retsplej   elo- vens § 372, stk. 2, at den ret, hvortil der ankes, undtagelsesvis kan tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372, stk. 2. Det følger endvidere af retsplejel ovens § 399, at Højesteret undtagelsesvis kan tillade, at en sag, som er afgjort af en landsret eller byret, ankes efter, at den nævnte etårsfrist er udløbet, hvis det  må  anses  for  overvejende  sandsynligt,  at  sagen  uden  ansøgerens  fejl  har  været  urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forsk   elligt resultat, det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for ham indgribende tab, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for geno ptagelse. I straffesager er den ordinære ankefrist 14 dage. Det følger    herudover af retsplejelovens § 949, stk. 2, at den ret, hvortil der ankes, kan tillade en senere anke, hvis den, der anker, sandsynliggør, at vedkommende først senere er blevet bekendt med de o mstændigheder, som anken støttes på, eller at fristoverskridelsen i øvrigt skyldes forhold, som ikke kan tilregnes den p å gældende. Re  t- ten kan ved afgørelsen tage hensyn til, om der er en rimelig udsigt til, at do mmen vil blive æn  d- ret. Det følger endvidere af retsplejelovens § 977, at Den Særlige Klageret på begæring af en dom- fældt  kan  tillade,  at  en  straffesag  genoptages  til  fornyet  behandling  ved  den  landsret  (eller  evt. byret), der tidligere har dømt i sagen, hvis der foreligger nye oplysninger, der - hvis de havde foreligget på tidspunktet for domfælde   l- sen – tages at kunne have ført til frifindelse af den pågældende eller til anvendelse af en væsentlig mildere straffebestemmelse; det viser sig, at der under straffesagen har været afgivet falske vidneforklaringer eller fre  m- lagt  falske  erklæringer, som må antage   s at kunne have bevirket eller medvirket til domfæ  l- delsen. der  i  øvrigt  foreligger  særlige  omstændigheder,  der  gør  det  overvejende  sandsynligt,  at  de foreliggende beviser ikke har været rigtig bedømt. En  part,  som  mener,  at  der  er  truffet  en  urigtig  afgø relse  ved  domstolene  i  en  konkret  sag,  har sål edes mulighed for at reagere heroverfor efter de nævnte regler. Domstolsstyrelsen kan som administrativ myndighed ikke behandle klager over domstolenes afgørelser, og  af principielle grunde afholder styrelsen sig fra at kommentere konkrete sager, som er eller vil blive behandlet ved domstolene. Tilsvarende gør sig gældende for justitsmin   iste-

- 3 - ren, således som det også er anført i Justitsministeriets brev til Parmo Beierholm af 1. april 2005, jf. REU alm. del –